Læsetid: 5 min.

Læserne skriver

Debat fra dagens bogtillæg
11. december 2008

Postal oppustethed

Tim Knudsen, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Post Danmarks viceadministrerende direktør (hvilken titel!) K. B. Pedersen viser i et læserbrev d. 4.12., at han ikke kan skelne mellem en bog og en anmeldelse. Han kan heller ikke skelne referat fra vurdering i en anmeldelse. Han har tilsyneladende end ikke læst Verner C. Petersens bog om Vildveje i velfærdsstaten. Hvad jeg som anmelder kan stå inde for, er, 1) at jeg ugentligt oplever, at posten udebliver, og at jeg - når jeg henvender mig til Post Danmark - adskillige gange har fået oplyst, at der har været arbejdskonflikter og 2) at bogen oplyser, at Post Danmark har et ganske højt sygdomsfravær. Bogen har en indgående kritik af excellence-modellen, som jeg gerne ser Pedersen diskutere med Petersen, hvis Pedersen lige ville ulejlige sig med at læse den først. Så længe Pedersen ikke ulejliger sig med det, fremstår Petersens behandling af Post Danmarks selvgratulerende management som mere overbevisende end Pedersens oppustethed.

Dejligt ikke at blive læst

Erwin Neutzsky-Wulff, forfatter, Dalbyover

Noget af det mest pudsige ved at leve i et kapitalistisk samfund, er jo, at intet har nogen værdi ud over tilliden til, at det har det. Det betyder så blandt andet, at vi i krisetider som disse ustandselig bliver belært om, hvor godt det går - for ellers går det jo endnu værre! Forlagene har naturligvis allerede længe reklameret med, hvor mange oplag deres bøger er udkommet i, efter sigende er man somme tider endda gået så vidt som til at trykke et førsteoplag på et eksemplar. Tankegangen synes at være, at jo mere populær en bog er, jo bedre er den. Denne taktik er naturligvis ikke anvendelig, når det gælder de smalle bøger, og det kunne måske derfor interessere forlagsbranchen at erfare, at der er et alternativ. Man skal simpelt hen reklamere med, hvor LIDT en bog sælger.

Jeg har selv den store fordel at være totalt ukendt. Faktisk er jeg uden tvivl en af de mest ukendte forfattere i leksikonet! Det gik op for mig, da en læser for mange år siden fortalte mig sin lidelseshistorie. Han var nemlig uden hensyn til egen sikkerhed gået ind i en af de større københavnske boglader og havde spurgt efter en af mine bøger. Skønt han havde været så diskret som muligt, havde han ikke desto mindre pådraget sig alle de tilstedeværendes straffende blikke og en bemærkning fra ekspedienten om, at "den slags fører vi ikke". Kun ved at insistere og således risikere en politianmeldelse var det lykkedes ham at formå personalet til at fremdrage bogen fra lageret og få den udleveret i diskret emballage.

Da jeg var tilbøjelig til at finde denne opførsel hos en boghandler uprofessionel, besluttede jeg at aflægge synderen et besøg. Jeg fandt da min bog udstillet i vinduet og i stabler på disken, og boghandleren hilste venligt på mig og spurgte til familien.

Det var således først, da jeg kom hjem, at der gik en prås op for mig. Det at læse Neutzsky-Wulff er naturligvis noget uhyre eksklusivt og en smule farligt, der udmærker læseren som en af de ganske få personer, der er i besiddelse af den dertil fornødne intelligens og dannelse.

Denne realisation har endvidere lettet besvarelsen af den daglige fanmail, idet jeg nu har fundet frem til den helt rigtige standardskrivelse: "Kære NN! Jeg er dybt taknemmelig over, at du læser mig, når der nu ikke er andre, der gør det. Som du sikkert selv har konkluderet, gør dette faktum os til de to eneste begavede mennesker i Danmark. Med Venlig Hilsen".

Jeg har nu i mange år haft stor glæde af, at ingen køber eller læser mig. Faktisk er jeg helt sikker på, at det er en af de vigtigste årsager til, at mine bøger altid er på bestsellerlisten.

Vi binder os på hånd og mund

Per Diepgen, Halskov

Enhver, der taler om kultur, bliver også kulturradikal, på godt og ondt. Ingen kan tage patent på hverken ytringsfriheden eller kulturradikalismen, hvis udtryk og signaler blot ændres med fred og krig og forsøges undertrykt med religion og ejendomsret. At også sproget begrænser, mærker fritænkeren, når gud og skøde kommer på tale. Da røber Georg Brandes sin kultur, Poul Henningsen sin, og dagens kulturradikale bliver uenige indbyrdes og med Klaus Rifbjerg. Vogtere af ytringsfriheden taler om 'min og din kultur' og om retten kulturfællesskabet, men at lukke munden på folk ved udelukkelse er en stærk kulturradikal beslutning.

For groft sagt?

Henrik Bandak, København K

Berlingske Tidendes store korsfarer Lars Hedegaard er nu blevet udskiftet i Groft sagt-panelet og ser heri en socialistisk sammensværgelse. Men heldigvis kommer valkyrien Katrine Winkel Holm ham tappert til undsætning i Jyllands-Posten. Interessant hvor lidt der skal til for at helt normale folk på gode poster bliver småparanoide, skønt de modsat virkelige ofre straks får bredt gehør også for denne kvide - og blot en anden offentlig person giver én medhold, er man skam heller ikke spor gal. Og selvkritikken fejler da heller intet - for det blev nu i længden lidt endimensionalt. Verden er kompliceret, og derfor klæder det os at kunne modsige os selv.

Den sande humor indeholder oftest selvironiens bevidsthed om livets skrøbelighed såvel hos os selv som hos andre. Og vist er det synd for Lars Hedegaard: For når man nu engang må synge med sit eget næb, er det indrømmet altid hårdt, når just det næb bliver lukket ned. Men snart kommer Lars Hedegaards samlede og illustrerede værker nok i arabisk oversættelse - takket være proaktiv statslig kultur- og eksportstøtte. Så får araberne da omsider den oplysningstid, som de så inderligt behøver - og med Lars Hedegaard som muslimernes egen Voltaire.

Jeg har ondt af Eriksen

Mads Qvortrup, journalist, dr.phil. London

En mand med navn Jens Martin Eriksen kalder i et indlæg med den lidet poetiske titel "Information er redigeret med røven" undertegnede for "en højrenationalist".

Han anklager mig endvidere for, at "skjule" mine "slibrige synspunkter" og skriver videre, at undertegnede "lumpent nok beholder" mine "højrenationalistiske synspunkter for sig selv".

Disse anklager kunne vi passende diskutere - via vores advokater i byretten. Men det er så omstændeligt. Om jeg er højrenationalist kan diskuteres. Jeg har i min akademiske bog The Political Philosophy of Jean-Jacques Rousseau, udgivet af Manchester University Press 2003, foretaget en positiv beskrivelse af Rousseaus nationalisme, fordi den gav en løsning på solidaritetens problem i den gryende kapitalisme i Projet du Corse eller i dele af Du Contrat Social.

Men hele dette karaktermord på undertegnede er blot et eksempel på, at Eriksen er sur over, at jeg i en anmeldelse har gjort opmærksom på, at han er uden indsigt og stil. Da jeg anmeldte Eriksen og Stjernfelts bog, konstaterede jeg at Stjernfeldts indlæg var tåleligt, mens Eriksens del af bogen var både ubegavet, dårligt skrevet og fuld af indholdsløse banaliteter.

Hans seneste indlæg bekræfter kun denne opfattelse - samt at han vel dybest set er en mand man må have ondt af. Fred være med ham!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu