Læsetid: 2 min.

Misundelse i dyreriget

'Ulighedsaversion' er ikke noget specifikt menneskeligt. Den kan også iagttages hos andre primater og hunde - det tyder på, at den har et biologisk grundlag
Hunde kan godt finde på at lukke af for samarbejdsvilje og for venskab med artsfæller, hvis de erfarer, at disse får flere godbidder.

Hunde kan godt finde på at lukke af for samarbejdsvilje og for venskab med artsfæller, hvis de erfarer, at disse får flere godbidder.

Carl de Souza

10. december 2008

Ganske som mennesker kan hunde føle misundelse. Dog er deres jalousi noget mindre kompliceret - ja, faktisk kan den koges ned til spørgsmålet, om de får en pølse eller ej.

Forskere har nu påvist, hvad hundeejere udmærket vidste: At menneskets bedste ven kan udvise 'menneskelige følelser' som misundelse og nag - navnlig hvis de føler sig snydt ved unfair uddelinger af kødbelønninger.

Et eksperiment med almindelige tamhunde har vist, at de firbenede skabninger udmærket kan finde på at lukke af for samarbejdsvilje og for venskab med artsfæller, hvis de erfarer, at disse får flere godbidder på deres egen bekostning.

Dyrepsykologen Friederike Range fra universitetet i Wien og hendes kolleger placerede to hunde ved siden af hinanden. Den første fik besked på at give pote, når forskeren rakte hånden frem, hvilket den lydigt gjorde. Men i stedet for at belønne den poterækkende hund gav forskerne de lækre pølsebidder til hunden ved siden af.

Efter at have gentaget dette nummer nogle gange, nægtede den første hund alt yderligere samarbejde og vendte hovedet væk med et udtryk af afsky for at undgå enhver øjenkontakt med forskeren, beretter forskerholdet.

"Ydermere påviste vi, at det ikke var tilstedeværelsen af den anden hund, men det forhold, at det var den, som modtog belønningen, som lå bag adfærdsforandringen hos den første hund," konkluderer Range i undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Central drivkraft

Eksperimentet var en del af en mere omfattende undersøgelse af, hvad der ligger bag den såkaldte 'ulighedsaversion', som kan iagttages blandt visse arter i dyreriget, når skabninger med højt udviklet social sans ønsker at afværge oplevede uligheder inden for deres socialgruppe. Ulighedsaversion menes at være en central drivkraft i udviklingen af samarbejdsadfærd.

"Ulighedsaversion foreligger per definition, når partnere modsætter sig en ulige fordeling af goder. Hos mennesker ser denne ud til at bygge på en evaluering af omkostninger og gevinster, der simultant bliver jævnført med en tilsvarende for partneren," siger forskerne.

"Indtil for nylig var den udbredte antagelse, at sensitivitet over for ulige fordeling af indsats og belønning er en unik menneskelig karakteregenskab. Imidlertid har adskillige eksperimenter med kapucineraber og chimpanser vist noget andet."

"Vores data tyder også på, at andre arter end primaterne kan udvise i det mindste en primitiv version af ulighedsaversion, der kan være en forløber for en mere veludviklet fornemmelse for indsats og belønning ved fælles interaktion."

Hundene i eksperimentet blev tilbudt to typer belønninger, en pølsebid og en bid rugbrød. Skønt pølsen som belønning var tænkt som en mere værdifuld præmiering, havde det ikke indflydelse på hundens adfærd, hvis denne blev udskiftet med brødbidden.

"Interessant nok afveg vores resultater fra primatstudierne på den måde, at vi ikke fandt nogen opmærksomhed over for madens kvalitet," siger forskerne.

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu