Læsetid: 6 min.

Moralistisk pornografist

Preben Major Sørensen skriver med skræmmende selvfølgelighed og indlevelse om vold og dødssex. Hans hensigt er egentlig at provokere, men han mistænker alligevel sig selv for at være moralist. Information har spurgt ham, hvordan dét hænger sammen
4. december 2008

I dag udkommer en meget tung og meget foruroligende bog. Den er skrevet i et lærd, gammelmodigt sprog, med tyske Goethe-citater og henvisninger til Det Gamle Testamente. Indholdet er sort i sin onde humor, og omslaget er rødt. Tvættet med blod, måske.

Prosasamlingen 'På Vippen - bidrag til en ny kriminalantropologi' indeholder nemlig intet mindre end 60 tekststykker om mord, lemlæstelse, bestialitet, voldtægt og vanvid.

Kort sagt handler bogen om vold, sex og død i nævnte kausale rækkefølge, og beskrivelserne er detaljeret og sanseligt leveret fra de selvretfærdige voldsmænds synspunkt.

På vippen er galgenhumoristisk og vederstyggelig. En far har sex med tigerhunnen Muna foran sin lille datter, den smukke Barbara Semmerling bliver brændt som heks, mens hendes bødler og tidligere elskere onanerer til synet, og fortælleren lakonisk konstaterer, at de bedste elskere er dem, der er blevet misbrugt som børn: "De er taknemmelige for lidt, og de kan det hele."

Forfatteren er Preben Major Sørensen. En 71 år gammel mand med en ren straffeattest. Han lever alene på Langeland og er i godt humør, venlig og lattermild den dag, Information ringer for at udbede sig en forklaring.

Nedbrydelse

"Der er ret stor forskel på forfatteren, in casu, min person, og så de forskellige fortællerstemmer, eller roller, som optræder i en prosasamling," siger Preben Major Sørensen.

- Det er meget betryggende at vide.

"Ja, ikke? Sådan beroliger jeg også gerne mig selv fra tid til anden," griner han og tilføjer: "Nu er jeg også efterhånden en gammel mand, så det er jo begrænset, hvor megen voldsomhed jeg kan udfolde."

- Til gengæld er du mistænkeligt god til at sætte dig ind i voldsudøvernes tanker...

"Jeg har altid været fascineret af, og interesseret mig voldsomt for, alt, hvad der har med nedbrydelse at gøre. Jeg ville oprindeligt have været læge, men det tror jeg i grunden mest udsprang af interessen for sygdommen, frem for af lysten til at helbrede," siger Preben Major Sørensen.

"Man kan så spørge videre, om der bag fascinationen af sygdommen ligger en trang til at hele. I kunstværker sker der jo en heling, selv når det er allermest destruktivt."

- Gør der virkelig? Jeg føler mig ikke så helet efter læsningen...

"Ha ha, du føler dig måske snarere såret?" ler han højt og ikke uden en vis tilfredshed.

"Der er jo netop en dialektik mellem dét at være såret og så at blive helet. For at noget nyt kan opstå, må noget - eller nogen - gå til grunde."

Perversion som drivkraft

Sin indsigt i den kriminelles tankemønstre har han blandt andet fra intense studier af tysk kriminologi og psykologi fra starten af 1900-tallet. Det er også derfor På Vippens undertitel er bidrag til en ny kriminalantropologi.

"I en gammel bog, Psykopatia Sexualis, har jeg læst gengivelser af retssager mod seksualforbrydere. Det interessante er, at når forfatteren skal beskrive de sædelighedsforbrydelser, der er blevet begået, står de på latin! For sådan noget sagde man altså ikke på tysk dengang. Det var helt indtil 1930'erne eller 1940'ere, at man på den måde distancerede sig og omgik, hvad der fandt sted," siger Preben Major Sørensen med lige dele forargelse og fascination i stemmen.

Det dyriske menneske

Noget lignende mener han i og for sig stadig sker, idet normalitetsbegrebet i dag afviser vold og dødsdrift som del af menneskets grundlæggende natur.

Som ung mand kanaliserede han ønsket om et nærbillede af sygdommen, afvigelsen og de psykiske grænsetilstande ud i studierne i Germanistik og siden i Psykologi og Litteraturvidenskab, men i 1964 fik han udgivet sin første væsentlige prosatekst, 'Janus' Død'. Det blev starten på et forfatterskab, der er tydeligt centreret om det perverse, det groteske og det forargelige.

I årenes løb har nogle kritikere vendt tommelfingeren nedad, mens andre har vendt den op, men alle har de læst med stigende gru og ophidselse.

Ifølge Mimo Antabi, mag.art. i Litteraturvidenskab, har Preben Major Sørensens forfatterskab formentlig aldrig været bedre end netop nu.

"Om det så er prosasamlingen 'Øksens tid', den forrige 'De dødes vej' eller den nyeste 'På vippen', der er bedst, kan diskuteres, men fra slut 90'erne og til nu i starten af dette årtusind er han helt på toppen," vurderer Mimo Antabi, der har skrevet bogen 'Afgrunde' om Preben Major Sørensens forfatterskab.

En af forfatterskabets forcer er ifølge Mimo Antabi, at det bryder tabuer og dermed sætter spørgsmålstegn ved bestående sandheder.

"Preben Major Sørensens prosastykker er dybt politisk ukorrekte, og der er tale om rigtig grove løjer, hvor han forvrænger vores forestillinger om godt og ondt. Han skriver gerne om tærskelsituationer, altså situationer, hvor mennesket er tvunget ud i groteske eksistentielle valg, og i Preben Major Sørensens forfatterskab viser mennesket sig oftest at være sig selv nærmest. Mens kristne tænkere, som eksempelvis filosoffen Løgstrup, mener, at mennesket i sidste ende er næstekærligt, så opfører det sig snarere dyrisk hos Preben Major Sørensen," siger Mimo Antabi.

Kunst er ikke moralsk

Selv mener forfatteren, at trangen til at provokere, "til at vælte busterne ned fra soklerne og slå benene væk under folk", er vokset med alderen.

"Det hedder sig jo ellers, at man bliver mildere med årene, men sådan er det ikke gået for mig," betror han og forklarer, at verden primært drives af viljen til vold og magt.

"At vi så, som civiliserede mennesker, om jeg så må sige, kanaliserer volden ud i et kunstværk eller behersker trangen, er en anden sag. Men som Heraklit siger, så er krigen altings fader."

- Men volden er vel ikke nødvendigvis del af ethvert menneskes liv, på samme måde som døden og seksualiteten er det?

"Volden er måske endnu mere central end seksualiteten og angsten for døden. Hvis ikke vi ser det i øjnene, så bliver det endnu sværere at løse de samfundsmæssige problemer, vi står over for i dét, jeg vil kalde en opbruddets og folkevandringernes tid. En tid, hvor flere kræfter vil udrydde demokratiet."

Men om Preben Major Sørensens ærinde med de grumme fortællinger just er tænkt som demokratibevarende, er langtfra så sikkert, som man først kunne tro. For selv om han argumenterer for, at prosastykkerne er nødvendige frie ytringer, ærgrer han sig ved den retning, samtalen har taget.

"Nu griber jeg nærmest mig selv i at tro, at jeg i grunden er moralist," siger han midt i et udfald mod ideen om at skrive historiske romaner eller kærlighedsromaner midt i en opbrudstid.

"Det er, som om der altid skal være en undskyldning eller forklaring for den kunstneriske udfoldelse. Spørgsmålet er, hvorfor kunst altid skal tydes eller udlægges, skal det ikke bare sanses og fordøjes? Selvfølgelig kommer man ikke udenom, at alting betyder noget. Men spørger man efter en mening med bogen, bliver jeg svar skyldig; den har ingen mening i betydningen budskab, ingen morale. Det er æstetik, og moral er dybest set kunsten fremmed. Her er altså ikke tale om beredskabslitteratur," slår Preben Major Sørensen efter en vis betænkningstid fast.

Søvnige psykopater

Men brændstoffet til bogen beskriver han som "alt det gale, der foregår omkring os" og nævner f.eks. historierne om Natascha Kampusch og om Josef Fritzl i Østrig, blodskams- og børneprostitutionssagen i Tønder og den masochistiske, homoseksuelle mand, der lod sig kastrere og æde for nogle år siden i Tyskland.

- Dine tekster er meget lattervækkende, og sproget er meget flydende. Er det ikke lidt farligt, at det nærmest bliver en nydelse at læse alt det gale?

"Jo, det har jeg også tænkt på. Men det farligste er nu stadig, når en eller anden stiller sig op og råber på nødlove eller krigsret og får installeret overvågningsapparater alle vegne. Derudover skulle det undre mig, om denne forholdsvist svært tilgængelige og eksklusive bog ville udløse en bølge af vold. Jeg tror ikke, at den vil blive læst af dem, hvor fingeren sidder løst på aftrækkeren, men man ved selvfølgelig aldrig. De vil formentlig falde i søvn efter de første par sider, simpelthen fordi sproget er for komplekst."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu