Baggrund
Læsetid: 5 min.

Mr. Obama to the pitch, please

Med den amerikanske valgkamp vel overstået har vi nu fire år til at øve os, indtil næste gang vi alle sammen skal være amerikanere i et par måneder. Her er et blik på det eneste, der er mere amerikansk end Arnold Schwarzenegger, nemlig baseball.
Kultur
3. december 2008
Med den amerikanske valgkamp vel overstået har vi nu fire år til at øve os, indtil næste gang vi alle sammen skal være amerikanere i et par måneder. Her er et blik på det eneste, der er mere amerikansk end Arnold Schwarzenegger, nemlig baseball.

Baseball er i modsætning til amerikansk fodbold og basketball aldrig rigtig slået an i Europa, men det er stadig den største sportsgren i USA, hvor det fylder hele sider i aviserne, og de største stjerner bliver feteret som, nåh ja, sportsstjerner.

Spillet, som i det store hele er en formaliseret mellemting mellem rundbold og langbold, spilles på en diamantformet bane med et bat af træ og en meget hård bold af kork og sejlgarn med en kappe af læder. Det er en fuldkommen integreret del af den amerikanske kultur, endda mere end fodbold er i Danmark, og dets påvirkning på kunsten og litteraturen de seneste 150 år har været umulig at overse. Det amerikanske sprog, både i daglig og professionel brug, er gavmildt overstrøet med udtryk adopteret direkte fra baseball, og som man må kende spillet for at forstå, udtryk som Right off the bat, in the ballpark og to throw a curveball.

Det at gå til ball-game i sig selv adskiller sig også fra de sportskampe, man går til i Europa: For det første spiller holdene ganske mange kampe på en sæson. 162 kampe i den regulære sæson og endnu flere for de bedste hold, som når til slutspillet. Der er således kamp hver eneste aften, og de enkelte hold spiller normalt fire-fem gange om ugen. En kamp kan sagtens vare i over tre timer, og der er masser af døde perioder, hvor spillet på banen ikke fanger publikums opmærksomhed. Det er almindeligt at se hele familier møde op til kampe, pakket med madkurve, bøger og aviser og alskens habengut, således at det at gå til baseballkamp nærmest bliver som en udflugt. Prisniveauet er også sat derefter, og på flere stadions kan man købe billetter fra fem dollar.

World series

Der spilles i to ligaer, og vinderne af de to mødes i slutningen af oktober i en finale, der afholdes over syv kampe. Denne finale er med klædelig underdrivelse kaldet World Series. De regerende mestre over hele verden, og sikkert også det kendte univers, hvis man spørger dem selv, er Philadelphia Phillies, som for en måned siden slog Tampa Bay Rays med 4 - 1.

En af de mest omtalte ligafi-naler i nyere tid var finalen i American League i 2004 mellem ærkerivalerne Boston Red Sox og New York Yankees. Boston, som på det tidspunkt ikke havde vundet World Series siden 1920, hvor de meget kontroversielt solgte den legendariske spiller Babe Ruth til netop Yankees, formåede det utrolige at være bagud med tre nederlag, men vende tilbage og samlet vinde 4 - 3. De gik videre til at vinde det samlede mesterskab over St. Louis, men det er kampen mod de mægtige Yankees, der huskes, særligt idet den fjerde kamp faktisk så ud til at være vundet af New York. Superstjernen Alex Rodriguez, som blev verdenskendt i 1997 for at underskrive en kontrakt med Yankees, der gav ham næsten to milliarder kroner, havde dasket en bold ud af hånden på Bostons Bronson Arroyo og sikrede dermed sit hold en scoring. Denne blev dog annulleret af en dommer, en såkaldt umpire, som mente, at Rodriguez handlede uretmæssigt, noget man stadig diskuterer.

Øget kontrol

Baseball er en meget konservativ sport, og mange fans elsker hele auraen af bedre tider, sortklædte dommere, spyt og grus og fornemmelsen af at sidde på træbænke og vifte med en meget stor finger af skumgummi. Det er derfor ikke lige populært i alle kredse, at hændelser som førnævnte, foruden nogle mystiske underkendelser fra flere dommere i foråret 2008, har medført, at forbundsbestyrelsen har besluttet at indføre videoassisterede kendelser fra sæsonen 2009.

Det er helt uimodsagt at dommernes mulighed for at bakke deres kendelser op med film af selve hændelserne vil have en gavnlig effekt på kendelsernes præcision. Men det er også netop det, som er et af modargumenterne: I en tid, hvor alting kan og skal måles og vejes, er det for nogle baseballinteresserede et mål i sig selv, at sporten er fejlbarlig. Hvis ikke situationen bliver vurderet med det blotte øje, men af en computer og et kamera, så forsvinder også noget af oplevelsen af at være uenige, og den efterfølgende diskussion forstummer.

At være tilskuer til en sport bliver udlagt som mere end blot summen af de kunstneriske udfoldelser på banen og stammefællesskabet med de andre tilskuere, det bliver til en kommunikationsform og et medie i sig selv. Således er debatten om, hvordan kampen blev spillet for nogle lige så vigtig som kampen i sig selv, og heri ligger noget af baseball'ens fascination.

Snus og blød hat

For samtidig med at spillerne bliver bedre, hurtigere, rigere og mere ufolkelige, så hyldes stadig visse principper, som holder baseballmiljøet fast i en illusion om et Amerika, hvor mænd tyggede snus og gik med blød hat. Den amerikanske filosof Morris Raphael Cohen gik så langt som at beskrive baseball som "den amerikanske religion" og sammenlignede dets kulturbærende karakter med, hvad cricket betød for commonwealth-landene. Meget af sjælen ligger i signalværdien af reglerne for spillet: Det er for eksempel tilladt at bruge aluminiumsbat i amatør- og gymnasiekampe, men i Major League, som den professionelle liga er døbt, skal man benytte et bat af træ, hvilket effektivt nedsætter hastigheden af svinget og dermed skuddets længde.

Uforudsigelighed

For øjeblikket ligger ligaen helt stille, og kampene føres derimod uden for banen; transfercirkuset åbnede for fuld kraft den 1. december, her udløb nemlig karensperioden, i hvilken holdene skal betale kompensation for at tilbyde kontrakter til andre holds spillere. Det vender normalt op og ned på styrkeforholdet holdene imellem.

Og lige præcis uforudsigeligheden i udfaldet af sæsonen er noget af det, som fansene hylder mest. Således har intet hold genvundet mesterskabet i dette årtusinde, og kun et hold har vundet to gange. Hvem der ser stærkest ud i næste sæson, og hvem der har de bedste nye spillere, kan man begynde at ane under de traditionsrige forårstræningslejre, der begynder i februar.

Og så er det i øvrigt tradition, at det første kast i åbningskampen bliver kastet af præsidenten. Go Bama!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her