Læsetid: 4 min.

Når man har ret til at svindle

Skulle vi ikke interessere os lidt mere for Asger Jensby?
Hvis de numre, Asger Jensby har gang i, er lovlige, er der al mulig grund til at kigge lovgivningen efter i sømmene, mener Lone Kühlmann.

Hvis de numre, Asger Jensby har gang i, er lovlige, er der al mulig grund til at kigge lovgivningen efter i sømmene, mener Lone Kühlmann.

Rune Evensen

Kultur
12. december 2008

For lige præcis en menneskealder - 30 år - siden sad jeg i TV-Avisens daværende studie B i Radiohuset med min ret nye kollega, Torben Nielsen, og småpjattede lige inden udsendelsens start, da han blev kaldt ud i kontrolrummet til en vigtig telefonsamtale. Torben var en hyggelig fyr, hvis joviale fremtoning dækkede over en knivskarp økonomisk begavelse. Han var uddannet cand.polit. og var kommet til journalistik, fordi han vist kedede sig lidt i sin stilling som fuldmægtig i Privatbanken. Til gengæld var han som en fisk i vandet på TV-Avisen. Fra sit tidligere liv havde han et suverænt kontaktnet, og vi havde den ene saftige historie fra pengeverdenen efter den anden. Noget helt nyt for os.

Denne aften sad han klar med en historie, der afslørede en af landets mest respekterede vekselerere - det var før der var noget, der hed investorer - som en gemen svindler.

Da Torben kom tilbage fra kontrolrummet, var al jovialitet blæst fra ham. Han var ligbleg og helt ude af den. Opkaldet var fra vekselereren. Han truede med at tage livet af sig, hvis Torben bragte historien.

"Hvad skal jeg gøre," spurgte han 30 sekunder inden deadline.

"Ingen historie er værd, at et menneske tager livet af sig," sagde jeg og afslørede hermed, hvorfor jeg aldrig har drevet det til noget stort.

"Sig til ham, at du melder ham til politiet, så må han selv tage ansvaret, og så bringer vi det i morgen."

Jeg tror, det var det, det endte med, men jeg kan faktisk ikke huske det.

Ikke noget piv

Torben forlod straks efter TV-Avisen til fordel for en glorværdig karriere i pengeverdenen og partiet Venstre. De havde simpelthen ikke råd til at have ham siddende i pressen. Så hellere forgylde ham.

Vi savnede ham. Han var en fin fyr og den dygtigste økonomimedarbejder, TV-Avisen nogensinde har haft. Som et kuriosum kan jeg nævne, at han i sin senere karriere som vekselerer sommetider investerede for nogle af de mere pengeinteresserede kolleger. Som jeg husker det bl.a. den for tiden så berømte Erik Ove. Også en smadderdygtig journalist og god kollega. Jeg husker, at Torbens valgsprog altid var: "Investér kun det, du har råd til at tabe. Jeg gider ikke at høre piv!"

Det var der temmelig mange, der kunne tage ved lære af i dag. Sjældent har jeg hørt så meget piv. Man fristes til at citere en anden eviggyldig sandhed: "Hvad der kommer let, går let". Eller måske i en helt anden boldgade: "Du kan ikke tage det med dig".

Sover de?

Det som kan undre én, er den chokerede forurettethed, der kommer til udtryk, hver gang en oppustet økonomisk boble brister. Så længe karrusellen kører, er der ingen - eller kun nogle enkelte, som man afviser som misundelige, sikkert venstreorienterede surmulere - der overhovedet stiller spørgmål ved, hvordan ingenting kan blive til milliarder. Tværtimod bliver de driftige erhvervsfolk hædret med priser og hyldest. Det var ubetaleligt at se Børsens chefredaktør, Leif Beck Fallesen, på diverse tv-nyhedsudsendelser gøre rede for sit syn på IT-Factory-skandalen. Hans undren over at blive spurgt stod malet i hans ansigt. Tydeligvis tænkte han: 'Sig mig sover de på de redaktioner? Har de overhovedet ikke opdaget, at mit blad var med til at hædre og hylde Stein Bagger, og nu beder de mig i fuld alvor om at kommentere sagen som uvildig'.

Det forhindrede ham naturligvis ikke i at hælde vand ud af ørene, når han nu direkte blev bedt om det, og heller ikke i at skrive den til dato suverænt mest underholdende leder om sagen. Den handlede om, at skandalen på ingen måde er symptomatisk for erhvervslivet og absolut ikke bør føre til mere kontrol.

Ret til at bedrage

Det som er så fascinerende ved personer som Bagger, er naturligvis, hvor let de slipper af sted med deres julelege. Amerikanerne opererer med et begreb, de kalder sense of entitlement, altså at man føler, man har ret til at gøre, hvad det nu er, man gør. Man har ret til at bedrage andre mennesker, fordi de er så dumme, at de ikke opdager det.

Selv om man siger sandheden om sig selv, bliver man afsløret alligevel, sagde den geniale svenske filminstruktør Ingmar Bergman, og det har man ofte lejlighed til at konstatere, at han havde ret i.

F.eks. skrev en anden meget dygtig pengemand - Klaus Riskær - i en slags ubehjælpsom selvbiografi om sit raseri over at være blevet kaldt til samtale i skattevæsenet. Skattemandens klippekort stak op af jakkelommen, og Riskærs foragt og vrede samlede sig om, at et væsen så laverestående, at han havde klippekort, tillod sig at udspørge en mand med Porsche eller Lamborghini eller hvad det nu var.

Stein Bagger havde en hel vognpark, og hans faderlige ven Asger Jensby, som er så ked af, hvad hans unge ven og indtægtskilde havde gang i, kører rundt i en Lamborghini, når han er i Danmark. Hvis han altså stadig har adgang til den. Så vidt jeg forstår, er den også Stein Baggers, eller formodentlig er den som så meget andet i foretagendet leaset og nu til at få for en billig penge.

I mine mange år som redigerende på TV-Avisen var jeg tit ude for, at de økonomiske journalister sagde: "Jamen, der er ikke foregået noget ulovligt" om de til enhver tid verserende skandaler.

"Det er da det, der gør det interessant," sagde jeg hver gang. "Hvis det er ulovligt, er det jo nemt nok. Så skal det bare straffes. Det er gråzonerne, der er interessante."

Det er måske den holdning, der gør, at jeg i øjeblikket synes, at Asger Jensby er meget mere interessant end Bagger. Hvis de numre, Asger Jensby har gang i, er lovlige, så synes jeg - i modsætning til Leif Beck Fallesen - at der er al mulig grund til at kigge på loven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Brandstrup

JMI's bestyrelse/ejere har år efter år "accepteret" at modtage udbytte uden at stille spørgsmål om, hvor de mange penge kom fra. Hvis man uberettiget modtager udbytte fra værdier som er stjålne, er man hæler. Hvorfor inddrages dette aspekt ikke i den offentlige debat?

Bagger og venner er amatører med deres ½-½ milliard DKK. I USA tog de lige Madoff der har lavet det samme bare for 250-300 milliarder DKK.

Martin Hegelund

God artikel. Dog vil jeg mene, at langt de fleste virksomheder ikke vil gøre meget mere end loven påkræver og strække sig til det yderste når det kommer til lovmæssige begrænsninger. Moral er ikke noget, man opererer med. Ikke nødvendigvis fordi man ikke ønsker, men fordi man bliver presset af konkurrenter.

Et tidligt mesterværk af Lone Kühlmann hedder
" TAG PENGENE OG STIK AF ".

Læs den ! Det gjorde Stein Bagger.!

PS.
Jensby har ikke gjort noget ulovligt .Det er helt lovligt at låne 50 mio af sin direktør , som han
som bestyrelsesformand i IT-F skulle kontrollere .

Og at indsætte sin kone som kundedirektør i en
virksomhed, som ikke har nogen , hverken kunder eller produkter .

Et job, hun sagtens kunne klare hjemme fra
vinterpaladset i Kongsvinger , Norge .

Nybygget for 50 mio .

See, what it means ?

Jeg vil give journalisten ret i at Asger Jensby er den mest interessante figur.

I et interview efter skandalen begyndte at rulle fortalte Asger Jensby at der i sommer
var en kapiatal fond som ville købe 3o% af It-factory for 1,7 mia kr.

Det blev ikke til noget fordi Stein Bagger ikke ville arbejde sammen
med folknene bag kapital fonden.
Og nu her efter at svindlen er blevet afsløret, forstod Asger Jensby meget bedre hvorfor Stein ikke
ville arbejde sammen med den kapital fond.

Det betyder jo at Stein Bagger betragter JMI (Og dermed Asger Jennbý) som
nogen man kan snyde. Mens kapital fonden er en helt anden slags aktionær.
Asger Jensby siger det jo selv indirekte.

God artikel.
Her ser vi forskellen på, hvordan kvinder og mænd ser på verden.

Andreas Trägårdh

Og hvad med Danske bank?
Sku vi ikke tage og se lidt på deres forretningsmetoder.
De har jo regnet med at tjene på det her... som så mange gange før. Denne gang gik det ikke men hvad med alle de 1008 andre gange?

Christian De Coninck Lucas

Her lidt mere svindel -- Venezuela-Miami style. Kun for interesserede :o)

http://www.madcowprod.com/12062008.html

Niels Christensen

I et interview med EB, siger Asgar Jensby om hans nye 1000 m2 hus i Kongsvanger Norge : Ja men vi kan jo klare os med et på 250 m2 - det forklarer sagen i en nøddeskal.
Asgar Jensby har i de sidste mange år levet af grådighed, sin egen og andres med det ene formål udover grådighed, at proflere sig. Jensby har øjensynlig fået lov til det, fordi han udover sine 'små' grådighedsnumre' i mange af sine tidligere ansættelser ( fup med bilreparation hos IBM, snyde indkøb hos EDS) sikkert også er en god social kit leder.
Hans eget ønske om grådighed, har fået ham til at lukke øjnene for at hans makker - Bagger ikke uden at snyde kan have den levefod, han har haft : luksuslejlighed, dyrt sommer hus, (meget) dyr motorbåd, dyre biler. Ligemeget hvormeget man putter i selskaber udenlands, så er det dyrt at være lønmodtager i Danmark, og selv en lnkomst på 2.5-3 millioner giver kun et begrænset frirum.
Ønsket om selvfølgelig rigdom har fået Jensby til at lukke øjnene for at rigdom også koster hårdt arbejde.
Men godt vi snart er fri for at høre mere om ham, han er en kedelig fætter og i den grad 'over the hill'.

I en artikel i JP i dag (tror jeg det er) viser JP's journalister på ganske glimrende vis, hvordan Jensby stort set har løjet fra første færd. Han har løjet om det hemmelige kontor, som slet ikke var så hemmeligt endda. Han har endog også fjernet materiale fra kontoret - før politiet fik fat adgang til kontoret. Derudover har Jensby for 20 år siden været indblandet i en lignende skandale-sag, hvor han også solgte varm luft kombineret med noget IT --- garneret med smarte ord og vind-frikadeller.