Læsetid: 3 min.

Ny bølge af nazi-film på vej fra Hollywood

Med Tom Cruise i rollen som oberst Claus von Stauffenberg i storfilmen 'Valkyrie' indvarsler Hollywood en ny bølge af film om Anden Verdenskrig. Filmene henvender sig til en ny generation, der ikke føler sig personligt berørt af krigens stadig fjernere fortid
Naziregimets brutalitet har vakt dyster fascination igennem 60 år. Nu er en ny bølge af film om Anden Verdenskrig på vej, deriblandt 'Valkyrie' med Tom Cruise (i midten) i rollen som som oberst Claus von Stauffenberg med klap for øjet.

Naziregimets brutalitet har vakt dyster fascination igennem 60 år. Nu er en ny bølge af film om Anden Verdenskrig på vej, deriblandt 'Valkyrie' med Tom Cruise (i midten) i rollen som som oberst Claus von Stauffenberg med klap for øjet.

SF Film

2. december 2008

Når Tom Cruise sætter klappen for øjet og den 26. december træder ud på alverdens biograflærreder i rollen som oberst Claus von Stauffenberg i den biografisk-historiske storfilm Valkyrie, vil han føre an i et angreb - det første i en ny række af film, hvor stjernenavne fra Hollywoods A-kæde søger tilbage til Tysklands nazistiske epoke og tolker den ind i en ny samtid.

Naziregimets brutalitet og Holocausts rædsler har vakt dyster fascination igennem 60 år. Indtil nu er emnet dog i hovedsagen dog blevet taget af op af romantiserende krigsfilm eller hårdtslående forsøg på doku-drama som Schindlers Liste.

Tom Cruises film er en dramatisering af det mislykkede mordkomplot mod Hitler i 1944. Og ligesom Der Untergang, den banebrydende tyske film om Hitlers sidste dage i førerbunkeren, viser filmen krigen set fra en tysk synsvinkel.

Inden længe vil den blive fulgt op af flere film, der undersøger følgerne af Holocaust. Adam Ressurected med Jeff Goldblum og Willem Defoe handler om en cirkusklovn, som efter at være blevet skånet fra gaskammeret omsider kommer til afklaring om sin lidelseshistorie, da han i 1961 er indlagt på et psykiatrisk hospital.

The Reader har Kate Winslet i rollen som en tysk kvinde med en hemmelig fortid, mens Ralph Fiennes spiller hendes tidligere elsker, som opdager hendes hemmelighed under Nürnberg-processens afhøringer. Og i Defiance bygger Daniel Craig James Bonds kløgt og handlekraft ud med Tuvia Bielskis, en af tre jødiske brødre, som blev modstandskæmpere i Hvideruslands skove.

Selv Tarantino er med

Tyskland selv oplever også en ny generation af filmskabere tematisere den naziepoke, som i årtier var så vanskelig og smertelig for nationen at se i øjnene.

Nordwand, der foregår i 1938, ser på de tyske forsøg på at erobre den nordlige del af Alpetinden Eiger til nazisternes ære og forherligelse.

Nyligt udsendte film omfatter også Un Secret og Plus tard, tu comprendras - begge fra Frankrig, hvor en yngre generation forsøger at sammenstykke den jødiske historie fra krigens tid, som den blev set gennem deres forældres og bedsteforældres øjne.

Selv Quentin Tarantino laver en nazitema film. Hans længe forventede Inglourious Bastards handler om en jødisk pige, der søger hævn og følger i sporet på en deling jødisk-amerikanske soldater.

Nu er krigsfilm ikke just noget nyt, men Dr. Helmut Schmitz, som underviser i efterkrigstidens tyske litteratur og kultur ved universitetet i Warwick, pointerer, at den seneste bølge af film kommer fra en yngre generation, der forsøger at taget et emne op, som er ved at forsvinde ud af den levende kollektive hukommelse.

"Vi står nu i et generationsskifte," siger han.

"Gennem de seneste 10 år eller deromkring har vi fået en hel ny generation af forbrugere, som ikke føler sig personligt berørt af hele denne historie. Men med film som Der Untergang har vi måske set begyndelsen på en strømning, hvor man forsøger at anskue Anden Verdenskrigs begivenheder fra et postkoldkrigs-perspektiv."

Helmut Schmitz tilføjer dog, at han selv har "blandede følelser" over for den nye tendens.

"Man kan på den ene side hævde, at disse film forøger den historiske bevidsthed. Men bliver historien til påskud for underholdning, er der på den anden side ikke tale om nogen sober indgang til emnet. Så kan man sympatisere nok så meget med ofrene - det nytter ikke, hvis man ikke forstår noget af den situation, de er havnet i," siger han.

Kritikeren og dramatikeren Bonnie Greer påpeger, at disse film drejes og får premiere i en tid, hvor krige raser i Irak og Afghanistan.

"Vi har været i krig i længere tid end Anden Verdenskrig, og for at forstå, hvad det betyder, er vi måske nødt til at gå tilbage til andre krige. Jeg tror, Holocaust må fortælles forfra for hver generation i denne generations eget sprog," siger hun.

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Tyskerne har de seneste år vist, at de evner at lave virkeligt seværdige film om skyggesiderne af deres egen fortid.

Men da WASP segmentet kun lader til at godtage amerikanske film produktion, er det sikkert fremragende, at der produceres film om emnet, der vil blive set af det segment.

Med lidt held, bliver nogle af filmene måske seværdige. Quentin Tarantino er altid interessant, mens de øvrige nævnte personer er mere middelmådige...

"Bonnie Greer påpeger, at disse film drejes og får premiere i en tid, hvor krige raser i Irak og Afghanistan"

Ja, til stor glæde for Holocaust-dyrkerne der fortsat prøver at tage monopol på WW2's lidelser .

Heinrich R. Jørgensen

Det er IMHO usmageligt, at Tom Cruise kan blive castet i rollen som Claus von Stauffenberg. Kunne de ikke have valgt en skuespiller, der ikke var en fører-dyrkende wacko?

Tom Cruise castes vist konsekvent forkert. Eneste passende rolle hidtil har vist været i Magnolia.

Heinrich R. Jørgensen

Der Untergang er primært en stor oplevelse, pga. østrigske Bruno Ganz. Hans præstation trækker hele filmen...

Kelly's Heroes og Where Eagles Dare??? De er da ikke meget bedre end den røde pirat ;-)

Mht. Valkyrie har du måske ret i, at det skjulte budskab er anti-europæisk.

Var Stauffenbergs logik ikke, at Hitler stod i vejen for at dygtigere og fornuftigere folk skulle trække Tyskland i en mere fornuftig retning, eller rettere, at nederlaget kunne indkassseres mere nådigt, hvis der kom en ny ledelse til? I den optik var det vel sådan set ligegyldigt hvem der skulle stå for afviklingsforretningen?

Heinrich R. Jørgensen

Hmmh, jeg tror faktisk du har ret i din vurdering af Stauffenberg, og ikke mindst den politiske situation.

Så blev jeg også lige mindet om, at historien skal forstås i en historisk kontekst, og ikke via en nutidig optik.

Og for at gøre dette til et forsmædeligt dobbelt-nederlag, bør jeg vel også erkende, at hvis Hollywwods intentioner er at fortælle din udlægning af Stauffenberg forløbet, er Tom Cruise sikkert endog meget velvalgt ;-)

Men det er næppe den udlægning, der vil blive bragt...

Vilhelm von Håndbold

Hollywood er ikke en troværdig kilde. Med hensyn til 2. verdenskrig, kan man ikke forvente andet end doktrinære betragtninger og dertilhørende selvforherligelse.

Der er rigeligt med grusomme handlinger siden og nu, hvis man i Hollywood planlægger at forarge folk.

Det er svært at komme igennem med neutrale oplysninger om Claus Stauffenberg, når der også skal sælges billetter. Et eksempel er sensationsbogen om Stauffenberg som Hohenstaufer-kejsernes arving og genfødt Barbarossa - Secret Germany - af Baigent og Leigh, dem Dan Browne har skrevet af efter.

Så mangler vi bare at det sædvanlige kor begynder at synge om at holocaust skal holdes helligt og derfor ikke må omtales... Vi kommer ikke videre med emnet eller behandlingen af eventuelle traumer, hvis vi ikke kan problematisere emnet.

Det er fint at der laves film om Anden Verdenskrig, hvis det ikke var fordi man fra filmfolkenes side altid forsøger at placere skyld og dele helteroller ud.

Vilhelm von Håndbold

"Så mangler vi bare at det sædvanlige kor begynder at synge om at holocaust skal holdes helligt og derfor ikke må omtales... Vi kommer ikke videre med emnet eller behandlingen af eventuelle traumer, hvis vi ikke kan problematisere emnet.

Det er fint at der laves film om Anden Verdenskrig, hvis det ikke var fordi man fra filmfolkenes side altid forsøger at placere skyld og dele helteroller ud."

Jeg er fuldstændig enig i din betragtning.

Som en tysk panzerfører fortalte mig, så vandt de Allierede invasionen rent og skært på mængde. Hans citat "Min Tiger løb tør for ammunition før Amerikanerne løb tør for Shermans."

jan henrik wegener

Det lyder dog som om fokus stadig er ret snævert. Det ville nok være en fordel hvis den var lidt bredere. f.eks. når det gælder nationaliteter - at det ikke kun var tyskere, "englændere", "sovjetrussere" og amerikanere det drejede sig om ("englænderne" var selvfølgelig egentlig britter og imperieborgere , "russerne" alle mulige andre, "Tyskerne" bl.a. østrigere). "Tabersiden" - ud over Tyskland (Italien, Rumænien, Japan o.s.v.) fylder da vist heller ikke meget i bøger og på film (her), hvorimod der nærmest altid på TV/film kommer lidt umotiverede strækmarcher, masseoptrin og taler.
PS: I denne sammenhæng føler jeg mig ikke særlig ung - jeg har da klart indtryk af noget med enorm direkte betydning for omtrent alle europæere i generationen umiddelbart før.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.:
"Das Boot var også røvsyg "

TV udgaven var måske (6 afsnit a 1 time), men filmversionen (~ 4 timer) synes jeg ikke er kedelig. Med mindre at alt andet end Hollywwod action er kedeligt.

I min optik handler Das Boot primært om fællesskab, mens Saving Private Ryan handler om det giver mening at nogle risikerer at miste liv og lemmer, for at andre kan redde deres.

I den optik er de ikke krigsfilm i den forstand, at de handler om krigshandlinger, da krigen nærmest er reduceret til den kontekst, der rigtige historie kan udspille sig i.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.:
"Amerikanerne kan bare det gylle."

I min optik er det snarere Steven Spielberg, der formår at køre én rundt i manegen. På godt og skidt... Hollywood generelt stinker blot af gylle ;-)

At Tom Hanks lod tyskeren slippe, handlede IMHO ikke om at amerikanerne var gode, men om det centrale tema - om det er værd at dø for at andre kan leve. Tyskeren der fik lov til at slippe, forårsagede siden død over de der lod ham slippe, og døde selv, beslutsomt aflivet af den lille skriverkarl, der ellers aldrig ville have gjort en flue fortræd.

Enig om Die Brücke - fremragende film, fra en periode hvor amerikanske film var underlagt streng censur, og umuligt kunne have frembragt noget tilsvarende.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.:
"Jeg havde ellers besluttet mig til at jeg ikke gad mere Spielberg."

Han er manipulationens mester. De senere år har manipulationen ikke så meget været med følelser, med har slebt tilskuerne med på den erkendelsesrejse han ønskede. Det sidste er lidt plat, omend Stevieboy bestemt er en fin fyr med fornuftige synspunkter.

Mht. skriverkarlen, så læg mærke til, at tyskeren netop har fortalt sine aldeles bevæbnede landsmænd, at de ikke behøve at frygte skriverkarlen, da han umuligt kunne skyde nogen person. Skriverkarlen skyder, redder sit eget liv og "arresterer" flokken af tyskere. Hele filmen er 3 timers vandring rundt i det samme spørgsmål, fra alle tænkelige vinkler.

Apropos Spielberg (men uden relation til WWII), har han bedrevet en perle med filmen "Artificial Intellicence: AI", som er et projekt han løbende diskuterede med Stanley Kubrick gennem mange år, som Spielberg realiserede efter Kubricks død. Denne film har pointer, men ikke politiske udlægninger som han har for vane.

Bjørn A. Bojesen

Jeg gider ærligt talt ikke se film med ”tyskere” der taler amerikansk. Det ødelægger hele indtrykket for mig.

Så måske skulle man ta’ til Tyskland og se de synkroniserede versioner? :-)