Læsetid: 4 min.

Sikke tider, sikke tider

Skal vi til at opfatte Morten Messerschmidt som direkte progresiv, i alt fald på det personlige plan, eftersom han godt gider være sammen med en hjemmehjælper? Ja, ikke sandt: sikke tider
Skal vi til at opfatte Morten Messerschmidt som direkte progresiv, i alt fald på det personlige plan, eftersom han godt gider være sammen med en hjemmehjælper? Ja, ikke sandt: sikke tider
13. december 2008

Hvordan kan noget hedde noget så grimt som 'Stofanet'. Det lyder som noget alle ganske vist har, men som ingen bryder sig om at vise frem. Plastickrus, der gemmes af vejen når der kommer gæster, hynder til havemøblerne, som man bare sidder så godt i, men som er så blomstrede og smagløse, så kitschede, at man først lige må forklare gæsterne, at man skam ikke føler sig det mindste for fin til at have den slags - underforstået, naturligvis, at man ellers har virkelig helt i orden og god smag.

Stofanet! Hvorfor kunne de ikke have fundet på et bedre navn - af hensyn til os skønånder, der ikke kun lægger vægt på indholdet, men bestemt også på formen. Men det hedder de altså, vores leverandør af kabel-tv her i Nyk. Lige for tiden kan vi se alle de kanaler, de har i udbud, så vi kan vælge, hvilke vi vil have efter nytår. Til den tid skal man beslutte sig for forskellige 'pakker'.

De finkulturelle hr. og fru Nielsen her har valgt dogmepakken. Hvad skal vi med TV3 og Kanal 5? Hallmark - hvad er det overhovedet for noget? Rai Uno til sådan nogle typer som os, der alligevel ikke kan italiensk, må vi være her. RTL I og II og muligvis endnu flere. MTV til folk i vores alder, vorherrebevares. Så os, vi vil have dogme. Det svarer nogenlunde til 'Kedeligkassen' fra vores leverandør af økologisk frugt og grønt, Årstiderne.

Den rare onkel

Vi lægger stor vægt på bæredygtighed og politisk korrekthed her i huset. Men foreløbig kan vi jo researche folkets dårlige smag ved at se noget af alt det fjernsyn, der indtil nytår er helt gratis. Stofanet mener, man kommer i godt humør af at se TV2 News f.eks. Et af de gode kanaltilbud, vi senere vil gå glip af. Den fortsatte historie om Stein Bagger. Og en masse reklamer. De må være produceret, købt og betalt for længe siden, for de afspejler jo den rene og skære fortid.

Dengang for syv-otte uger siden, da den hyggelige onkel fra Totalkredit kom på hjemmebesøg og nød synet af den lille families trivsel. Håndværkerfar der er glad for sin pensionsopsparing, pædagogmor der strutter af velvære ved sin viden om, at familien altid vil have en ven i nøden, nemlig onkel Totalkredit. Børnene der boltrer sig med hver deres computer. Sådan levedes livet i Danmark dengang. En slægtning til onkel sørgede på samme måde - og med samme motiv, nemlig ønsket om at være god mod menneskene - for at unge familier fik deres helt personlige køkken. Der var tilbud om gunstig opsparing, generøse kreditter, tilbud det simpelthen var dumt at sige nej til. Bilfinansiering, jo jo, det ska æ komm an på det da.

Nu om dage, syv-otte uger senere som sagt, fremstår denne fortid som en glædens og gavmildhedens epoke, i kategori med bindingsværksidyllen og Mormors kolonihavehus. Sikke tider, sikke tider.

Man spekulerer jo på, hvordan fremtidens tv-reklamer kommer til at se ud? Prisbillige remedier til hjemmesyltning, hjemmebagning og andre nyttige ting. For den fornuftige husholdning med små penge og en husmor i forklæde. Richs i kaffen, kære frue, der er såmænd ingen, der vil kunne smage forskel, og i dag må vi jo alle spare, hvor vi kan. I år tager familien på busrejse til Harzen, et feriemål med rige traditioner.

Historien gentager sig?

Stein Bagger vil utvivlsomt gå over i danskernes kollektive erindring som Mr. Fitness og Mr. Finansboble, men næppe som akademiker. Sikke tider. Hele to undersøgelser har påvist at akademikere bedst kan lide at gifte sig med andre akademikere - og helst også vil se akademiske eksamenspapirer, når de vælger omgangskreds.

Disse højtuddannede mennesker, seks-syv procent af befolkningen, der meget gerne påpeger de fejl, som os med ringere uddannelser jævnligt begår, viser sig - statistisk set - at være endnu mere fordomsfulde og omverdensforskrækkede end de allermest indædte repræsentanter for bingo-, camping-, og Kandisfolket. Sikke tider, sikke tider.

Den lille flok akademikere blandt Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer, er åbenbart ikke helt så sarte med, hvem de omgås, som deres standsfæller ellers er? Skal vi til at opfatte Morten Messerschmidt som direkte progressiv, i alt fald på det personlige plan, eftersom han godt gider være sammen med en hjemmehjælper? Ja, ikke sandt: sikke tider.

60.000 danske børn lever under fattigdomsgrænsen. De bliver mobbet, fordi de ikke har det rigtige tøj på. De deltager sikkert heller ikke i kammeraternes drukgilder, og det ved vi bekymrer mange forældre. Det kunne man høre om i radioavisen for nylig: børn, der ikke drikker, er jo dermed ikke med i fællesskabet, det kan gøre ubodelige skade på deres sociale udvikling. Det må der gøres noget ved, udtalte såvel forældre som særligt børneforstandige - muligvis akademikere, det skal jeg ikke kunne sige.

Men 60.000 børn under fattigdomsgrænsen? Det svarer til to gange indbyggertallet i Nykøbing F. Børn der må blive hjemme hos far og mor om aftenen og forlade sig på Stofanets kanaltilbud. Bare de nu ikke bliver samfundskritiske af at se tv-indslag om folk, der har tjent 300 mio. uden at røre en finger og uden nogen som helst anelse om, at det var varm luft det hele.

Den slags børn bliver sandsynligvis aldrig akademikere, tværtimod kan der være en vis risiko for, at de en dag forsamles på Fælleden for at slås mod gendarmeriet og for at hylde Louis Pio som deres store helt.

Begynder historien forfra? Sikke tider, sikke tider.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu