Læsetid: 15 min.

Storsvindleren

Milliardkup. I en sandsky af rockere, kändisser, gangstere og toppen af dansk erhvervsliv efterlod erhvervskometen Stein Bagger sig i denne uge en af Danmarkshistoriens største svindelsager. Op mod en milliard kroner kan være forsvundet med den feterede og charmerende IT-direktør, da han pludselig blev væk, og sandheden om en af landets største skatteydere begyndte at komme til overfladen. Tilbage står strømmen af investorer, andre virksomheder, banker og almindelige mennesker og man må spørge, hvorfor lader vi os forføre?
Erhvervspsykopat? Den tidligere bodybuilder Stein Bagger forsvandt pludselig i sidste uge og hemmelighederne om hans forretninger begyndte at komme til overfladen. Han har indskrevet sig i historien af finanssvindlere, der med karisma og en skarp tunge fik toppen af erhvervslivet til at tro på det umulige.

Erhvervspsykopat? Den tidligere bodybuilder Stein Bagger forsvandt pludselig i sidste uge og hemmelighederne om hans forretninger begyndte at komme til overfladen. Han har indskrevet sig i historien af finanssvindlere, der med karisma og en skarp tunge fik toppen af erhvervslivet til at tro på det umulige.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

5. december 2008

Stein Bagger var fitnesstræner på Østerbro. Det var før han i mandags blev kendt som Danmarkshistoriens største svindler, men indtil for ganske nyligt stod han efter sigende op klokken 4 hver morgen, arbejdede et par timer og trillede så fra lejligheden i Tuborg Havn over til Fitness.dk for at træne. Hårdt.

Bagger er tidligere bodybuilder, og selv om det efterhånden er en del år siden og at han skiftede til IT-branchen, kunne det stadig ses, når han trænede. Tyrenakke, karseklip, brede skuldre og rolige robotbevægelser. Vellidt og veltalende kom han let i snak med folk i centeret, så efterhånden opstod en del venskaber på kryds og tværs af faggrænser. Her blev han venner med folk som den tidligere professionelle cykelrytter og nu gallerist, Jens Veggerby, HA-rockeren Brian Sandberg og den succesfulde ejendomsmægler Anette Uttenthal. Sandberg blev senere Baggers personlige bodyguard, og Uttenthal giftede han sig med, men selv om man må gå ud fra, at HA-rockeren og Anette Uttenthal dermed stod Stein Bagger ret nært, virkede de begge lige forbløffede, da han i sidste uge pludselig forsvandt, og hemmelighederne om hans forretninger begyndte at komme til overfladen.

Siden har anklagerne fyldt landets medier: Overfald på medinvestorer, trusler, psykopat, bestikkelse, forbindelser til svenske gangstere, skuffeselskaber og svindel for hundredvis af millioner.

Stein Bagger har indskrevet sig i historien af finanssvindlere, der med karisma og en skarp tunge fik toppen af erhvervslivet til at tro på det umulige.

"Han er jo en guttermand. Sød, venlig og karismatisk. Han har så mange plusser, som går lige i folk, og så viser det sig, han har taget røven på os alle sammen," siger Jens Veggerby i dag til Ekstra Bladet.

***

På tværs af flere af de erhvervsskandaler Danmark har oplevet i de seneste 20 år, går de samme træk igen: Svindlere med slips, der ved første øjekast har en imponerende evne til at bygge luftkasteller, og samtidig har en fascinerende karisma, der i lang tid overskygger luftkastellerne.

I halen på den karismatiske svindler følger så en slipstrøm af investorer, andre virksomheder, banker, almindelige mennesker og i flere tilfælde folk fra mere lyssky brancher.

Alle følger de frivilligt med. På jagt efter hurtige penge, fascinerede af svindlernes svimlende tale og forblændet af luftkastellerne, der bagefter - i bagklogskabens lys - altid ser mere skrøbelige ud end den fineste kinesiske porcelæn.

Den største skandale af dem alle i nyere dansk erhvervshistorie er Nordisk Fjers konkurs i 1991. På overfladen så alt godt ud. Mens fattigfirserne havde været hårde ved de fleste andre danske virksomheder, præsenterede Nordisk Fjer med arbejdende bestyrelsesformand og adm. direktør Johannes Petersen i spidsen det ene fornemme resultat efter det andet.

Men fornemt var det kun på overfladen. Et bestyrelsesmedlem i IT Factory, som Information har talt med, henviser til Nordisk Fjer, når han taler om Stein Baggers resultater; kun ringbindene var ægte i Nordisk Fjer. Alt andet var falsk.

Johannes Petersen havde igennem lang tid kunstigt pustet virksomhedens regnskaber op med fiktive handler, der blev indgået med koncernens egne datterselskaber.

Ikke helt, men næsten den samme model som IT Factorys adm. direktør mere end 15 år senere skulle anvende til at generere kunstig omsætning og kredsløb af penge i evig strøm mellem rigtige og fiktive selskaber.

De havde mere tilfælles, Johannes Petersen og Stein Bagger. Begge var de manisk optaget af at adskille informationer og holde dem skjult. Johannes Petersen skiftede revisionsselskaber som Henrik den VIII skiftede dronninger.

Stein Bagger stod på ingen måde tilbage for Johannes Petersen, når det kom til kontrol med de informationer, der gik ind, ud og rundt i hans virksomhed.

På få år brugte IT Factory først revisionsselskabet Deloitte, så et andet, KPMG, og samtidig var han - med bestyrelsesmedlem Henning Børgesens ord - helt hysterisk med, hvad folk omkring ham fik at vide.

"På dårlige dage blev medarbejderne overfuset i IT Factory af Stein Bagger. Sådan var det bare. Især hvis en medarbejder havde talt med Stein Bagger og fået gode nyheder, som den pågældende medarbejder så fortalte videre til en anden kollega. Så kunne Stein gå helt amok," siger Henning Børgesen.

Han fortæller samtidig, hvordan han som bestyrelsesmedlem ved flere lejligheder blev narret af Stein Bagger til at tro, at andre medlemmer af IT Factorys topledelse var i udlandet, så han ikke kunne få dem i tale.

At adskille folk og informationer, mener erhvervspsykologen Arne Grønborg er meget karakteristisk for chefer, der er så bedrageriske og har så lidt empati, at det nærmer sig psykopatiske træk. Det er typisk, at regler bliver lavet om og at al kommunikation til ledelsen skal gå i gennem den person.

De træk havde de til fælles Johannes Petersen og Stein Bagger, men dem, der har kendt dem godt, er også enige om, at deres karisma for begges vedkommende, ved siden af den mørke, opfarende og manipulerende del, var deres mest udtalte karaktertræk. Når det kom over dem, havde de vindende væsner, kunne tale solen sort og sælge sand i Sahara på deres velplejede tiltalende ansigter.

"Stein Bagger kunne være utroligt charmerende, intelligent og fremagende til at præsentere projekter i forsamlinger," fortæller Henning Børgesen.

***

Stein Bagger er opvokset i Frederiksværk i Nordsjælland. Han er søn af forfatteren, journalisten og det tidligere bestyrelsesmedlem i DR, Rolf Bagger, men de to så sidst hinanden for 30 år siden. Da var Stein 11. Selv har Stein Bagger en datter på otte år med ekskonen Martina Bagger, der i dag bor i Monaco. Der hersker en del usikkerhed om hans uddannelsesbaggrund, men selv hævder han at have to bachelorgrader, en MBA og en phd. - fra et universitet ingen medier har kunnet lokalisere. Sikkert er det dog, at han op gennem 90'erne stod i spidsen for en række mindre virksomheder i it-branchen, og at han i 2001 blev hyret som direktør for det på daværende tidspunkt sønderskudte IT Factory. Firmaet gik efter godt et år med Bagger ved roret konkurs, men sammen med JMI-invest, der ledes af den tidligere direktør for computerfirmaet CSC Asger Jensby og har komikeren Finn Nørbygaard som medejer, købte han IT Factory med det caribisk registrerede selskab Agios United.

Og så begynder det at gå stærkt. Med Stein Bagger som direktør leverer firmaet år efter år det ene mere imponerende regnskab efter det andet, og en vækstrate, der er ti gange højere end det gennemsnitlige it-firma. Både i 2007 og 2008 tager IT Factory prisen for det mest veldrevne it-firma i Dagbladet Børsen, og for blot en uge siden blev Stein Bagger hædret af det samme dagblad i selskab med revisorfirmaet Ernest & Young, som årets vækstvirksomhed.

"Entreprenøren og hans medarbejdere har udviklet en forretningsmodel næsten helt uden for konkurrence, og siden starten for få år siden er virksomheden bare vokset og vokset med mangedoblinger på næsten alle parametre," lød det fra juryen med Axcel-direktør Christian Frigast og Børsens chefredaktør Leif Beck Fallesen i spidsen. Selv beskriver Bagger sig som en arbejdsbi, der værner om sit privatliv, og i øvrigt anser han bogen The Art of War af den kinesiske filosof Sun Tzus for sin personlige bibel.

Men andre journalister har været mere skeptiske overfor Stein Baggers bedrifter. Blandt andre Computer World og IT-journalisten Dorte Toft, der gennem hele opturen har undret sig højlydt over IT-Factorys enorme vækstrate. Allerede i december sidste år får hun en anelse om at noget er helt galt.

"Spis brød til, kære venner. Milliarderne er jo foreløbig kun på papiret (-). Vi er inde i en periode, hvor der igen tales om for høje vurderinger af it-selskaber, og vi har tidligere set, at investeringsbanker bliver ganske omtågede. Og jo, jeg ved, at der er en forunderlig stor vækst i både omsætning og overskud fra IT Factory," skrev hun på sin blog, der blev livligt debatteret. Under de mange indlæg kunne man blandt andet læse, at medarbejderne i IT Factory selv var skeptiske og nogen ligefrem mistænkte dem for at svindle. Senere skrev Dorte Toft:

"Næsten hele omsætningen ligger i udlandet, og herhjemme kendes selskabet måske mest for taxaer, der kører rundt, tapetseret med IT Factory-reklamer, selvom ITF er en business-to-business forretning. Men ifølge Børsens finanskilder kan det danske softwarehus på grund af den ekstreme vækstevne være helt oppe mod fem til otte milliarder kroner."

***

Nordisk Fjer-skandalen endte tragisk med Johannes Petersens selvmord, men allerede året efter, inden bølgerne fra den første sag rigtig havde lagt sig, blev en høj flot fyr ved navn Klaus Riskær Petersen dømt for mandat-svig i Københavns Byret, og for at have overført lidt mere end to millioner kroner fra sit investeringsselskab Accumulator Invest til sin valgkampagne i forbindelse med et valg til Europa-Parlamentet.

Riskjær havde et moderselskab, Krecpco Holding, der optog lån i Accumulator Invest, og Riskjær optog aktionærlån i Krecpco Holding. Pengene strømmende rundt mellem selskaberne i det, der på overfladen så ud som et finanseventyr, men som også var et ulovligt luftkastel, der faldt sammen ved den mindste granskning. Som i tilfældet med Stein Bagger, var Riskær dog også omgivet af folk fra finanssektoren og det helt almindelige legitime erhvervsliv. Folk som udenlandsdanskeren og finansmanden Alex Brask Thomsen, der lånte Riskær millioner. Fordi de troede eller ønskede at tro på projektet.

Eller rettere projekterne. For ifølge erhvervspsykolog Arne Grønborg er et vigtigt kendetegn - og heri også en del af fascinationen - ved forretningsfolk og erhvervssvindlere som Stein Bagger, at de taler meget om projekter, der sjældent bliver særlig konkrete.

Ser man på produkterne i IT Factory, er der meget få produkter, der her og nu kan tilføre en kunde værdi. Blandt kommentatorer har der derfor også været talt om, at IT Factory var som eventyret om kejserens nye klæder. Men selv det er måske endda en underdrivelse. Der mangler ikke bare klæder, men simpelthen en kejser. IT Factorys forretningsgrundlag var skrøbeligt, for virksomheden havde ingen selvstændige produkter, og dem der var, var altid under udvikling. De penge, IT Factory reelt tjente, fik virksomheden hjem ved at videresælge it-programmer udviklet af IBM. Det ukonkrete element er nødvendigt for at holde projektet kørende og få folk til at hoppe på. Ifølge Arne Grønborg er det også et kendetræk ved toplederen med psykopatiske træk.

"Jo løsere strukturerne er, jo nemmere har han ved at snakke sig uden om tingene," siger Arne Grønborg, og tilføjer:

"Han har det ikke godt med det helt konkrete produkt, for så er der ikke så meget at rafle om. Men når det drejer sig om tal, kan han lettere puste tingene op og skabe et overfladebillede af, at han er fantastisk som leder og forretningsmand."

Også Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, hæfter sig ved talmagien i Baggers projekt.

"Hvis man vil være bagklog, så har der været mange advarselslamper. Man har været ekstremt fokuseret på tal, men vi glemmer, hvad der er bag ved tallene. Tallene og procenternes logik bliver vi forført ind i, så vi glemmer at se på, om der er fysiske realiteter bag. Hvor er de konkrete mennesker og transaktionerne bag?" siger Steen Hildebrandt.

***

Der var ingen, der stoppede IT Factory. Selv om IT-journalisten Dorte Toft undrede sig højlydt og Computer World var i gang med at lede efter Stein Baggers ph.d.-titel, fortsatte IT-Factory sin kometfart.

Dorte Toft blev truet med et sagsanlæg fra Baggers advokat og i mellemtiden blev IT Factory en af hovedsponsorerne for Bjarne Riis cykelhold. Det blev i øvrigt dækket på tætteste hold af Dagbladet Børsen, der onsdag udkom med et forproduceret magasin, hvor avisen har været med Bagger, Saxo Banks Kim Fournais og Bjarne Riis til pressemøde i Italien.

Men der er langt fra det begejstrede pressemøde med Bjarne Riis og Bagger til det pressemøde bestyrelsesformand Asger Jensby bød ind til i mandags. Her kunne Jensby betuttet fortælle, at IT Factory var gået konkurs. At Bagger var forsvundet, og at han sandsynligvis havde taget op mod en milliard med sig i lommen.

Bagger var taget på en kombineret forretnings- og fornøjelsesferie til Dubai i de Arabiske Emirater med sin kone og to andre par - heriblandt Klaus Riskærs ekskone, Anne-Mette Riskær.

Torsdag den 27. november om eftermiddagen forlod Stein Bagger selskabet for at deltage i en telefonkonference, og efter planen skulle han mødes med resten af selskabet kl. 19 til middag. Men han mødte aldrig op.

Og så går det for alvor stærkt i udviklingen i IT Factory. Anette Uttenthal ringer først til sin advokat og to dage senere melder hun sin mand savnet til politiet. Hun finder dog senere ud af, at hans pas stemples ud af Emiraterne næste eftermiddag i Abu Dhabi. Herefter er Bagger sporløst forsvundet, og det eneste man kan finde frem til er, at der omkring det tidspunkt afgik flyvere til Paris, Geneve og Chennai i Indien, hvor IT Factory i øvrigt har en afdeling.

I mellemtiden er der hjemme i Danmark passeret en række mystiske begivenheder. Allan Vestergaard, der er tidligere Nordea-medarbejder, tager kontakt til Asger Jensby og forklarer, at han ejer 50 procent af Baggers selskab Agois United. Allan Vestergaard fortæller også, at han i mandags blev slået ned med en hammer ud for sin bopæl i det nordlige København, hvilket havde bragt ham i livsfare.

Asger Jensby har aldrig hørt om Vestergaard og er mildt sagt overrasket over, at der skulle være nogen medejere af Agois United, så han ringer til sin advokat Michael Ziegler, der er på ferie på Barbados. Tilfældigvis er Ziegler også Anette Uttenthals advokat og fortæller Jensby at Bagger er meldt savnet.

'Et tip' fortæller Jensby at nogen er i gang med en fjendtlig overtagelse af IT Factory, så han tager straks ud på IT Factorys kontorer i Hellerup for, sammen med den ansatte Lars Brammer, at foretage en grundig revision af firmaet. Under denne 'revision' finder Jensby og Brammer et mystisk nøglekort, der viser sig at være til et hemmeligt kontor på kursuscenteret Schäfergården, som ligger få hundrede meter væk fra IT Factorys kontordomicil.

Og her går realiteterne for alvor op for Jensby. Alt var falsk. Salgsordrerne. Serienumrene. Leasingaftalerne. Selskaberne i udlandet. De mange dokumenter med bestyrelsesformand Asger Jensbys underskrift på. Det hele var falsk. Forfalsket af Stein Bagger, og muligvis en eller flere medsammensvorne.

I alt finder de forfalskede fakturaer for mere end 500 millioner kroner, men stopper optællingen i afmagt og melder sagen til politiet.

Bagger har tilsyneladende oprettet falske firmaer i udlandet, der har indkøbt IT produkter hos IT Factory. Men samtidig har IT Factory, med Asger Jensbys forfalskede underskrift, taget kontakt til et leasingfirma, for at få dem til at finansiere indkøb af produkter hos det samme falske firma i udlandet, der lige har købt sig ind hos IT Factory. Men regningen fra de udenlandske firmaer er større end det, som firmaet har købt ind hos IT Factory for, så det falske firma ender altså med et overskud, der kan lænses.

Dermed kan den falske partner i udlandet overholde sine forpligtelser over for IT Factory og levere fiktive it-produkter tilbage for eksempelvis 50 millioner, men har til gengæld fået 80 millioner fra leasingfirmaerne, herefter kan det fiktive firma lænses for 30 millioner.

Alt dette fortæller en rystet og noget fåmælt Asger Jensby på et velbesøgt pressemøde mandag morgen, og siden har sagen buldret løs i pressen. Her bliver Stein Bagger anklaget for at have samarbejdet med tidligere finanssyndere fra Sverige, der igen har arbejdet sammen med gangstere, Asger Jensby anklages for sjusk og det samme gør revisionsfirmaet KPMG, der har forestået IT Factorys regnskab.

Der er stadig inden der ved, hvor Stein Bagger opholder sig, eller om der er sket ham en forbrydelse. Det sidste anses dog for usandsynligt.

***

Men hvorfor vil vi gerne forføres, når erfaringerne fra en række erhvervsskandaler burde have lært os lektien?

Ifølge Arne Grønborg ligger den psykopatiske opførsel meget langt væk fra det, omgivelserne normalt kunne forvente.

"Vi ved fra undersøgelser, at der i Danmark er et meget højt tillidsniveau i relationerne. Hvis du siger et eller andet til mig, så tror jeg på, at du ved, hvad du snakker om. Hvis folk er gode til at fortælle løgnehistorier, så vil vi langt hen ad vejen tro på dem. Ledere med psykopatiske træk er så gode til at fortælle, at vi har svært ved ikke at tro på dem. I og med at vi har den store tillid til hinanden, bliver det svært, for vi er ikke vant til, at nogen misbruger os. For de flestes vedkommende skal det være bevist flere gange, at man ikke kan stole på folk, før man reagerer," siger Arne Grønborg og peger på, at der hele tiden er elementer til stede i finansverden, som også er komponenter i IT Factory-skandalen. I kølvandet på den internationale finanskrise er der f.eks. blevet rejst kritik af, hvorvidt der er blevet stillet de rigtige spørgsmål. Mange troede, at investeringer i obligationer var sikre:

"Men så var der lige pludselig nogle særlige obligationer, der ikke var så sikre alligevel, og der har man haft tilliden til, at revisorer eller andre burde have råbt vagt i gevær."

De psykopatiske ledere har en evne til at lamme og forføre, mener Steen Hildebrandt, og aktpågivenheden bliver sat ud kraft, men det er samtidig den eneste forsvarsmekanisme.

Dernæst er det sådan, at de mest primitive psykopater i en organisation normalt bliver siet hurtigt fra, siger både Steen Hildebrandt og Sanne Udsen, forfatter til bogen, Psykopater i jakkesæt. Det samme gælder for en svindler. Han vil normalt ikke blive til noget i en erhvervsvirksomhed, fordi der er for mange regler, som han hurtigt vil forbryde sig imod, og afsløringen vil komme prompte.

Derfor er forførerens retorik også nødt til at være stor og forblændende. I IT Factory talte de om, at de skulle være blandt de ti største skatteydere på en meget kort årrække. En kilde siger desuden til Information, at i en salgsvirksomhed som IT-Factory er sælgerne meget modtagelige for forførende retorik. De skal have ja-hatten på for at have den rette psykologi som sælgere.

Samtidig går man på en knivsæg med hensyn til ansættelse af folk med succesfulde lederevner.

"Det er klart, at ledere med psykopatiske træk er udvalgt helt specifikt ud fra de evner, vi her taler om: engagement, evner til at kommunikere og begejstre. Men de er ikke udvalgt ud fra, at de skal gå over grænsen. Men det er bare præcis, de kriterier, man har lagt vægt på, da man valgte dem til at være i spidsen for denne type virksomheder. Det er der ingen tvivl om," siger Steen Hildebrandt, der mener, at de mest erfarne og professionelle rekrutteringsfirmaer er bevidste om, at der i enkelte tilfælde kan være en bagside ved de succesfulde lederes træk.

Hildebrandt peger desuden på tidsånden som en medspillende faktor for IT Factorys angivelige svindelnummer.

"Det er helt klart, at vi har levet i en ekstrem opgangstid, som på mange måder har været ekstrem usund. I en periode hvor alting er muligt, hvor alle fester og alle er en lille smule berusede, bliver man sløv. Hvis der er nogle enkelte advarselslamper, så er det 'nå ja, der er fest og ballade.' Det her er en spejling af tidsånden," siger Steen Hildebrandt.

***

I går blev Stein Bagger endeligt sigtet for milliardbedrageri og for at have forbindelse til overfaldet på Allan Vestergaard. Hvis Stein Bagger nogensinde kommer til Danmark, skal han inden for 24 timer stilles for en dommer. Det fremgik torsdag af en kendelse i Retten i Lyngby, hvor Stein Bagger blev fremstillet i grundlovsforhør in absentia. Indtil videre har konkursadvokaterne nok at gøre med at danne sig et overblik over, hvad der er falske, og hvad der er reelle varer i IT Factory.

"Det kommer til at tage mindst en uge at danne sig et overblik," sagde en af kuratorerne i går til DR, mens han sad med næsen begravet i papirer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Hvor sandsynligt er det at i et selskab med en bestyrelse på tre - 3 - personer ved kun den ene ejer noget om økonomien?

Der er mange der har svigtet. Der er naturligvis to oplagte forklaringer: Enten er de alle inkompetente, eller også så de den anden vej. Selv siger de at de blev snydt. Til det må man jo sige; ja.

med venlig hilsen
Lennart

Når man nu udbetaler 400-500% i udbytte til sig selv, fra et firma, hvor man ikke kender en eneste kunde.
Hvordan kan der være noget mærkeligt i den liging?

Men som de gamle sagde: Hæler = stjæler.

Når individet lader sig æde op af grådighed forblindes man og mister jordforbindelsen.....

Hele raggerpakket....lige fra en formand som er den mest naive person jeg længe har læst om i medier og tv...en hustru som æder kaviar på mottoet vi gør det vi er bedst til ...nu spiller man "offer" med privat blogs ...vi er bare en lille famile og et banksystem som må været noget til grin så det batter ....

Hvor er det godt vi har fru Jensen som bare kan betale lidt ekstra gebyr til banken for deres eskapader og et revisorsystem som flæber om sig med ISO 9000 kontrolsystemer og hvad ved jeg ...

For at sige det lige ud ...pis og papir med deres "offer roller"

Grådigheden taler tydeligt sit sprog her. Og kommer der ikke svar kan man tale med hænder og lussingen falder ....

Gid kurator og bagmandspolitiet måtte hive hele pakken op foran dommeren til højtlæsning ...

Og så hustruens flæben...giv nu politiet arbejdsro....

"bland dig udenom" og forsæt dit ædegilde i Dubai og alt det kaviar du selv kan skrabe økonomi sammen til ...showet er over (!)

Typen der æder for andres penge er en masse varer som på nettos hylder fra den side af bordet ...

Finn Nørbygaard flæber over tab på 700 milliner ..hvor grinagtigt noget der aldrig har været kan man ikke tabe ...fjols (!) stikker tilmed af fra benzinregninger...herre du milde et revyteater man bringer for dagen.

Så er maggiterningen kastet herfra.

Dybest set synes jeg Stein burde straffes for sine forbrydelser, men på den anden side kan jeg ikke lade være med at tænke: "Wish it was me".

At han har taget røven på den hæderkronede "Den Danske Bank" (bank betyder iøvrigt tæv) kan ikke få mig op på de høje nagler.

Jeg tror at denne dobbelthed mht. Stein er det virkelige problem.

På den ene side synes jeg han bør straffes for sine svig, og på den anden håber jeg han undslipper til Brazilien.

Personligt har jeg intet i klæmme, hvorfor jeg kan tillade mig at forholde mig undrende og humoristisk til hele affæren.

At "Den Danske Bank" taber millioner forstyrrer ikke min nattesøvn. Jeg synes det er en glimrende kommentar til det image de har forsøgt at give den danske befolkning. At de føler sig højt hævet over at give lån til almindelige mennesker, at de focuserer på de forretninger der kan give profit.

Så fuck "DDB". Jeg græder tørre tårer.

For resten af den undrende offentlighed er hele affæren en demonstration af hvor langt der er mellem almindelige mennesker der kæmper for at få deres dagligdag til atg hænge sammen og de rige og betydningsfulde der vil skide på resten samtidigt med at de i sine reklamer bedyrer det modsatte.

Det er ikke nok at Stein stinker, resten af Overdanmark stinker endnu mere.

Steins utilsigtede fortjeneste er at han udstiller den økonomiske magt som dybest set korrupt.

Derfor synes jeg han har fortjent "Elefantordenen" i LANGT større grad end den rumenske diktator Ceausescu. (LOL)

Stein Bagger (!)

Uanset hvor på kloden du sidder kan du jo altid taste

"stødende kommentar"

Fra dit nye domicil STAR TREK ENTERPRISE FACTORY BEACH...

Internettet er jo let læseligt uanset hvilken strandstol du sidder i ....lidt sjovt skal man jo have ..

Lykkepillerne kan vel fås i håndkøb...

Tommy.

Lykkepiller er kun for mennesker der er deprimerede.

Men bliver ikke lykkelig af at æde lykkepiller. Højst mindre ulykkelig.

Endvidere er abstinessymptomerne ved ophør af lykkepiller temmeligt ubehagelige.

Forestillingen om at piller kan gøre en lykkelig er dybest set dybt syg.

Så hvorfor skulle Stein æde dem?

Heinrich R. Jørgensen

Bjørn Herring:
"Så hvorfor skulle Stein æde dem?"

Næh, det er vel egentligt mest danskere der har brug for den slags ;-)

Han har skabt vækst og hundredevis af arbejdspladser og en tro på, at det betaler sig at gøre en forskel! Flere New Age-kurser med Visualisering og Tankekontrol udbedes, især på aktiveringskurser! Vi er, hvad vi tænker!

En bondemand havde en so, som han forlangte 200.000 kroner for.
-Nu er Sigurd da blevet helt kulret, sagde nabobønderne.
En dag var soen væk, og naboerne spurgte:
-Hvad har du gjort af soen, Sigurd?
- Jeg har solgt hende.
- Hvad fik du så for hende?
- Jeg fik, hvad jeg hele tiden har forlangt!
- Fik du 200.000 kr ? Fik du dem sådan lige i hånden i kontanter???
Forbløffelsen kunne ses på deres ansigter.
- Nej, ikke lige på den måde. Jeg byttede med to kaniner til 100.000 stykket.

Den var en af min fars yndlingshistorier. Jeg har hørt den mindst 25 gange i min drengetid. Kom lige til at tænke på den i dag, da en mand skrev til mig angående den højaktuelle sag om IT-direktør Stein Bagger:
- Nej, den mand tager ikke sit eget liv så længe der er penge i kassen.”
En Sherlock Holmes ville straks have svaret: -Humlen i al denne ulidelige finanskrise-snik-snak er, at der ikke ER og aldrig HAR VÆRET penge i kassen. Det hele er ét stort, fiktivt, globalt cyber-bluffnummer.
I Glistrups storhedstid talte man om fiktionspenge, fiktive tinglysninger og manglende dokumentationer. Men NU foregår alt i cyberspace, og jævne folk som du og jeg forstår ikke en skid.
Derfor bliver vi taget i fuppen - hver dag - hvert år - hele livet.

*Hverken dommerstanden eller bagmandspolitiets folk forstår sig på økonomisk komfitterknas. Derfor kommer de økonomiske svindlersager heller ingen vegne. (Vent og se: Bagger-sagen ender også med at fise ud). Hvem husker ikke bonde-Nielsen, Bøje Nielsen...og mange andre.
*Bankers overskud, finansfolks investeringer, storspekulanters obligationer/aktier og leasingkontrakter er og forbliver fis i diverse flotte hornlygter. Jeg taler ikke om småsparere og småspekulanter, som investerer efter lottosystemet og tror, de på den måde kan spise kirsebær med storsvindlerne. Oh, hellige enfold!
* Der skulle ikke have været givet én eneste garanti til finansverdenen. Og i hvert fald bør politikerne ikke fremture med deres tåbeligheder.
Rend mig ‘finansiel krise’.... HVEM er det, som er i krise?
Det er alle I/vi tumber, som
* tager overarbejde - og betaler det i skat, mens rigfolket griner i skægget.
* mener, at gamle har ret til hjælp i alderdommen, fordi de røg på politikernes grønne skove, og var dumme nok til at slæbe hele livet og betale både skat og pensionsopsparing. (Hvem har - hvis devil være ærlige - også overfor sig selv - fået noget ud af pensionsopsparingen?
* Den eneste retfærdighed, som er i den sag er, at de jo ikke har betalt én krone i skat.
Det har deres arbejdsgiver > som skubber det over på sine varer > hvilket kræver at butikkerne tager højere priser > som så falder tilbage på forbrugerne > som tilmed betaler gebyr i form af 25% moms for at gi´ve deres egne penge ud.
Men forbrugerne har tydeligvis ingen problemer. De stormer butikkerne efter plastiklort til børnene, som næppe gider lege med det. De tager fly til London (et EU-land) eller Island (et ikke-EU-land) for at spare 1.500 kr (hvilket er maximum, de må tage lovligt med hjem gennem tolden).
Nej, for mig at se, er de eneste hæderlige penge, dem man får i hånden, når man arbejder sort.
- - -
Nu vil nogen sige: Her tager ham Haaest sandelig munden fuld!
Det ved jeg godt! Men et mundheld siger, at “overdrivelse fremmer forståelsen”.
Eksempler er der nok af:
- Hvem forstår, hvordan disse spekulanter kan gå konkurs og samtidig bo i strandvejsvilla?
- Hvordan kan en Kurt Thorsen efter nogle år i spjældet genoptage sit glade milliardærliv?
- Hvordan kunne en riskær Pedersen i næsten 10 år holde sig ude af Villa Tremmely?
- Hvem forstår, at ministre kører i benzinslugere samtidig med, at de bralrer op med deres miljøbavl, som de godt ved er lodret løgn?
(Efter Venstres landsmøde har jeg fået en helt ny forståelse for udtrykket 'de små grønne mænd'. Latterlige medløbere. Lejede klakører!)
-Hvem forstår, at man skal spare, når vi holder et kongehus og en regering, der vælter sig i millioner? Det går kun, fordi folket lige netop kan overskue Marys og Maries hatte og kjoler (som vi skatteydere har betalt). Men mht økonomi kan de samme royaltro læsere (som Danmarks royale Ugeblad latterliggør i sin reklamer om, at 'lidt kongelig har man da lov at være') ikke overskue noget, der er større end miljøministerens bilag (var det ikke noget med 432 kr.?)
- Pressen står frit for at vælte sig i overskrifter om milliarder og millioner, for jævne folk - som jeg - kan ikke forstå tal med mere end tre nuller.
- Hvem forstår, hvorfor småfolk skal spare på CO2-udslippet (man tør dårligt lade en vind gå - og man må snige sig til sin daglige nikotinforfriskning), når AP Møllers skattecirkus slipper lige så megen CO2 ud som hele Danmark tilsammen?
(Den gamle skurk hyldes af folket, når han i sin magtbrynde bygger eget operahus for penge, han har snydt landet for gennem skattemanøvrer)
- Embedsfolk i SKAT og andre høje skadedyrslaboratorier har ikke mod og vel heller hjerne til at gennemskue noget, der rækker ud over seks nuller.
- Glistrup var til dato den eneste, som forstod sammenhængen og gjorde et helhjertet forsøg på at forklare de uvidende masser det.
Men evnen til at forklare sig til 'le peuple' manglede han desværre.
Pressen og politikerne - som forstod faren for afsløring - fik med folkets stiltiende accept manden kanøflet.
Og sådan går det hver gang, nogen prøver at bryde magtcentrerne. Sådan vil det altid være.
Romerne havde udtrykket: "Folket vil bedrages - altså lad det blive bedraget'

Men vi, der sidder her og skriver blogs og læserbreve, arbejder dog for ytringsfriheden.
Godaw do! Hvor mange læser, hvad vi skriver? Hvor mange fatter en brik, hvis de endelig læser det?
Indtil 1849 havde vi ‘oplyst enevælde’. I dag har vi fået ‘uoplyst flertalsdiktatur’.
Og hvem bøjer nakken for det? Det gør det latterlige ‘tavse flertal’.
Vi danske er ikke efterkommere af stolte vikinger, men af de skrællinge og deres sortsmuskede slaver, der blev hjemme, hyggede sig med at besvangre husfruerne - og efterlade deres halvblods efterkommere med det, der grundlagde “den danske trællesjæl”.
Uvidende er vi.
Uden ære i kroppen.
Uden stolthed - ud over den, der beredes oos foran husaltret, når håndboldkvinderne vinder 24-23 over et hold fra Frankrig.
Hvor mange af disse 'franske' spillere tror du er efterkommere af Karl den Store? De fleste så ud til at være efterkommere af afrikanske negerhøvdinge.
Både ‘La France’ og Danmark bør være parate til at udskifte én af farverne i flaget med sort.
- - -
Nådadada! Dér fik Erik nok luft!!!
Ja, minsandten gjorde han så.
Men ikke nok!!!!!

En bondemand havde en so, som han forlangte 200.000 kroner for..... nå, har jeg allerede fortalt den!

Bjørn

Nu brugte jeg retorisk "lykkepiller" som noget lykke han får brug for ...det var sådan set ikke fysisk ment - det forlyder han mere er til "muskuløse fremmende piller :))) og det må sandelige have givet psykiske traumer.

Winston

Når jeg bruger retotriken "gør det vi er bedst til" minder det mig om Danske Banks slogan gang på gang der fremviset "revyteater i annoncer" ...det var det jeg mente...men det med kaviar forlyder det jo fra turen til Dubai var det man rettelig fortog sig ...åd og drak champagne.....for bl.a. Danske banks penge eller deres kunder om du vil....

Fisken gled bare senere ud i stømmen....men tiden kommer vel hvor han bliver sleeping partner i Riskærs selskab....Horserød, eller hvor han nu lige har sit statsautoriserede kontorlokale.

....

Der har været ( og vil fremover blive) sager, hvor svindlere bedrager virksomheder og personer.

De rigtig store sager havner på avisforsiderne - de mindre sager i virksomhederne "ordnes internt", idet en bestyrelse normalt ønsker at undgå at blive til grin samt at undgå at skade deres virksomheds rygte.

De helt små svindlere, der omhyggeligt holder sig til småbeløb i hvert enkelt forhold - de slipper som regel også .

Svindlerne og plattenslagerne findes også i almennyttige organisationer, i religiøse samfund, blandt politikere o s v - det er som regel kun , når det er penge, der svindles med, at der reageres - almen plat ( f eks overdrivelse , småløgnagtighed, falske påstande )for at få sympati for en politisk , religiøs eller almennyttig , godgørende sag reageres der sjældent på.

Det må være årets julekalender for voksne og måske den dyreste for os bonderøve, der i sidste ende, må betale hele regningen for denne morsomme historie, ved avisabbonementer, medielicenser, forhøjede bankgebyr og skattekroner, hvor vennerne og medløberne er blevet til ydmygede stakler, offere der uvidende er blevet snyt og dermed kan fratrække deres " tab "

Det må være det der kaldes oplevelsesøkonomi.

I det fjerne høres nordmanden smælde med pisken og råbe: > hyp, alle mine heste! <

Inger Sundsvald

Jeg tænker noget på, hvad det dog har været, som Storsvindleren har ønsket sig, ud over hvad han formentlig har kunnet købe for sine egne tjente penge.

Mon han har haft en uimodståelig trang til at fremstå som en troldmand, som har høstet ros fra alle sider, fordi man anså ham for at være genial, siden han var så uforlignelig til at skabe vækst og fremgang for firmaet?

Christian de Coninck Lucas

"Wish it was me".

Jeg er ikke engang lidt enig i den sætning. Det er så pilråddent, det der er sket her, og det burde ikke komme bag på nogen som helst. Det sker i al pump & dump finanns økonomi, som vores nuværende regering er så glad for.

Inger Sundsvald

Jeg ser et koloenormt mindreværdskompleks. Hos den slags mennesker som beundrer platugler som Thorsen, Riskjær og Brixtofte. De ønsker sig brændende, at de selv var lige så ’smarte’.

Inger Sundsvald

Jeg kan også se en vis beundring af ’Jønke’ Busch og Fogh. Man må ikke undervurdere visse mænds fascination af ’stærke’ mænd. Det har før ført lande ud i ulykker.

"Hvorfor lader vi os forføre?"

Nu er det heldigvis ikke alle, der lader sig forføre af sådanne mennesker. Helt forenklet er der vel to typer mennesker i verden: Dem, der har behov for fysisk ekspansion, gennem rigdom, materielle besiddelser, magt o.l., og dem, der har behov for åndelig ekspansion, gennem viden, ideer, indre rigdom o.l.

Mon ikke det er førstnævnte gruppe, der i altovervejende grad lader sig forføre? Finans- og økonomiverdenen synes fuld af denne gruppe mennesker. Hvorvidt deres behov for fysisk ekspansion, og deres deraf følgende mangel på nøjsomhed og ydmyghed, skyldes en manglende evne til at turde erkende og indrømme svaghed, angst og frygt, som er menneskelige grundvilkår, skal jeg lade henstå som en hypotese.

Jeg skal ikke her tage stilling til Stein Baggers skyld eller uskyld, blot vil jeg sige, at der er nogen, både journalister, og almindelige folk, som vist helt har glemt deres kritiske sans - og er gået i totalt selvsving...alle går bare ud fra at Stein Bagger er skyldig. Og det kan da også godt være, at det er sådan, det er...

Mit problem med det her det her: jeg er ganske sikker på, at Stein Bagger aldeles ikke har gjort noget som f.eks. Den Danske Bank, Lars Larsen mv. ikke også har gjort, dvs. de her personer og banker har gjort akkurat det samme eller næsten det samme som Stein Bagger og IT-factory har gjort.

Nogen har glemt, hvordan kapitalismen virker. Kapitalismen virker på den måde, at den gennem bankerne låner penge ud til risiko-villige folk (som f.eks. Stein Bagger) med håb om høj forretning af denne kapital. Og så længe kapitalismen (eller banken) får dette høje udbytte er kapitalismen (banken) totalt ligeglad med, hvordan pengene er tjent --- eller hvem en person som Stein Bagger har snydt eller ikke snydt.

For nu at kontrastere det lidt: Da Lars Larsen for 30 år siden lånte penge til sin første forretning, ja der stod der jo bestemt heller ikke en JYSK forretning. Nogen lånte Lars Larsen pengene - og de har fået afkast, udbytte og profit så rigeligt.

Præcis som IT-Factory da det startede...
Mia. er kun på papiret, for sådan er det jo her i finans-kapitalismens globaliserede univers, hvor penge skifter hænder gennem et eller flere tryk på en eller flere knapper.

For at kontrastere med noget andet, og som artikler også nævner: Klaus Riskær tog 2 millioner kr. ud af sit firma for at fære valgkamp for sig selv. I Danmark er dette ulovligt - takket være en vis Alberti - andre steder f.eks. i USA er det fuldt lovligt. Der er det også fuldt lovligt at sælge et firma til sig selv, hæve pengene på bordet, sælge aktierne, og så blive formand for EA. Det var præcis det som John Riccitiello gjorde, da han (igen) blev formand for EA, efter at EA havde købt Elevation Partners, ledet af Ray Myzyka og Greg Zeschuk. De solgte lige deres aktier også - og fik en masse penge for det. Og kom med i bestyrelsen hos EA. Og i USA er dette slet slet ikke svindel eller ulovligt; I Danmark er jeg knap så sikker?

Der er intet odiøst eller galt i, at multinationale selskaber sælger til deres datter-selskaber; det gør Coca-Cola og McDonald's også. På den måde undgår de at betale skat. Og jeg er sikker på, at der, hvis man kiggede ordentligt efter, også var og er begået svindel - eller misforståelser - i mild eller ekstrem grad.

Og med hensyn til Baggers Ph.D. og MBA fandtes der altså en tid før internettet. Jeg har lige googlet mig selv. Og jeg kan faktisk ikke min cand.mag. uddannelse fra Aalborg Universitet fra 1990. Det skyldes nok, at jeg har et hovedfag i dansk og et bifag i samfundsfag fra ca. 6-7 år før internettet for alvor slog igennem, nemlig 1990. Mit hovedfag i dansk er fra 1988... - og kan således sikkert heller ikke findes på nettet. Også selvom computer - og andre journalister tror det; man kan ikke finde alt på nettet. Og alt ligger desuden heller ikke elektronisk (endnu).

Stein Bagger kan derfor godt have en MBS + en Ph.D. i det han siger han har. Og indtil omkring 1990 eller deromkring læste man Magister-konferens, ikke Ph.D. - bare til almindelig oplysning.

Hvis manden har en magisterkonferens, et hovedfag mv. - ja, så nytter det jo ikke noget at lede efter en Ph.D. Hvorfor han så mener, at det lyder bedre med en Ph.D - ja, det aner jeg faktisk ikke.
Janus (danskeren der opfandt Skype) har jo klaret sig meget godt uden en uddannelse.

Det interessante er at folk som er meget kriminelle, voldelige mv. også kan have den samme person-profil som folk som er meget succesfulde, risiko-villige og initiativtagende. Og netop derfor kan det være svært at skelne...mellem hvem der hvem.

Og var der ikke noget om at en vis Tony Blair også var en glimrende oratorisk taler, en fører af folket, der førte det for hans retorik, så folket blev forført...

Pointen er, at alle virksomheder kan få en Bagger-sag på halsen...

I den lille vestjyske flække - med måske 150 husstande - hvor jeg bor, bliver der nu bygget en stor luksusvilla til et sted mellem 15 og 20 millioner. Det er mere end resten af byens huses samlede er værdi.

Huset bliver ikke bygget i en ny udstykning hvorfra der er en smuk udsigt, men lige midt mellem de gamle lave huse. Nogle er fra slutningen af 1800-tallet.

Jeg undrer mig. - Mon ejerne af denne millionvilla kommer til at leve et bedre liv her i byen end den gamle kone i det lille gamle hus ved siden af.

Mon ikke hun er ligeglad med naboens 'champagne-liv' når bare hun har til kaffe med naboerne.

Stein Bagger og hans kone bor et af de dyreste steder i København og har råd til at tage på dyre ferier.

Men et godt liv har slet ikke noget med den slags at gøre.

Hvad er det mennesker af Stein Baggers type jagter?
En pæn facade?
Hvad er der mellem ørerne på den slags folk - andet end jagten på penge?

På bladenes billeder fra dyre moderne boliger hvor der bor moderne karrieremennesker findes aldrig en bogreol.

Det må være et liv fattigt på intellektuelle oplevelser de mennekser lever. Hvorfor ellers al den forlorne facade.

Apropos Blair,
så var han en 'puppet in strings' ligesom Bush. Hans valgkampagne blev betalt af de samme krafter, som førte Bush til præsidentposten, og som ville angribe Iraq. Det går at læse mellem linjerne i hans biografier på nettet.