Læsetid: 5 min.

To spørgsmål om krisen

Den nyliberale fortælling om det entreprenante individs og markedskræfternes sejrsgang og nedbrydning af grænser er død. Hvilken fortælling vil træde i stedet? Bliver det en fremmedangst nationalisme, eller fornyer venstrefløjen sig med opdaterede visioner?
Neoliberalismens fald lugter af marxismens genkomst, men hvilke realistiske alternativer kan venstrefløjen hoste op med? Det seneste oplag af Marx- -Das Kapital- er væk som dug for solen.

Neoliberalismens fald lugter af marxismens genkomst, men hvilke realistiske alternativer kan venstrefløjen hoste op med? Det seneste oplag af Marx- -Das Kapital- er væk som dug for solen.

lcr La Gauche

Kultur
18. december 2008

Som så mange andre har jeg i dette efterår læst avisernes erhvervssektioner med en særlig nysgerrighed. Og jeg har lært at skelne de forskellige indfaldsvinkler, som også råder på den økonomiske journalistiks felt.

En helt almindelig mandag i Sverige ser overskrifterne således ud: "Højere afgifter rammer de svenske bilgiganter hårdt" (Svenska Dagbladet, den 15. december) og "Billigere julegaver under træet i år" (Dagens Nyheter, den 15.december).

Samme dag slår jeg op i seneste udgave af Die Zeit (den 11.december): Et stort billede af Karl Marx illustrerer en artikel, der har fået rubrikken "Wider den Kapitalismus" ('Imod kapitalismen'). I efteråret bragte Süddeutsche Zeitung en længere artikelserie om et lignende tema: "Kapitalismus in Krise".

I begge lande skriver erhvervsredaktioner altså om 'krisen', men tager sig forskelligt ud, alt efter hvordan redaktionerne prioriterer. I Sverige drejer det sig om den enkeltes tegnebog og de svenske virksomheders massefyringer. I Tyskland tager man fat på årsagerne og skildrer politiske, ideologiske og samfundsmæssige sammenhænge (lad så ligge, at man selvfølgelig også her skriver spalte op og spalte ned om forbrugerspørgsmål og erhvervsliv).

Mit første spørgsmål angår journalistikken. Hvorfor forekommer det de store tyske aviser naturligt at bringe filosofiske artikler om kapitalismens krise og marxistisk økonomi? Og hvorfor synes det utænkeligt, at en svensk erhvervsredaktion kunne finde på det samme?

Mit andet spørgsmål angår forholdet mellem kapitalismens krise og marxismens påståede renæssance.

Marxismens genkomst

Det seneste oplag af Das Kapital er udsolgt, kunne Karl Dietz Verlag rapportere i november, og allerede i oktober viede franske Magazine Littéraire en 30 sider lang temasektion til Karl Marx og grundene til hans fornyede relevans. Det svenske tidsskrift Fronesis var endnu tidligere ude med et stort nummer om et emne, som blot få år tidligere ville have ledt tanken hen på uddøde dinosaurer: teoretisk marxistisk økonomi.

I dag går der knap én dag, uden at en ny avis eller et nyt tidsskrift fordyber sig i marxismens genkomst.

Vi ved godt hvorfor. Et kreditsystem på sammenbruddets rand, advarsler om økonomisk nedsmeltning, forudsigelser om den værste økonomiske katastrofe siden 1930'ernes depression samt hæderkronede banker, der krakker på stribe. Der passerer knap en dag, uden at en eller anden større virksomhed varsler om fyringer. I Sverige spås arbejdsløsheden inden for kort tid at nærme sig de 10 procent.

I denne situation er den mindst kontroversielle del af marxismen blevet bekræftet, konstaterer filosoffen Lucien Sève i Le Monde Diplomatiques decembernummer: Efter forandringer i samfundets økonomiske basis følger en omvæltning af samfundets overbygning, af politikken, kulturen og tænkningen. Omvæltningen er måske endnu ikke blevet registreret hos manden på gaden, men nok af meningsdannerne.

I løbet af nogle uger undergik meningsdannernes verdensanskuelse en metamorfose. En ideologi, der så sent som i sommer sprællede af liv for alles øjne, har mødt sit endeligt. Afdøde er naturligvis nyliberalismen, som er blevet ramt af "et ideologisk sammenbrud af episke dimensioner", skal man tro Göran Rosenberg i Dagens Nyheter (den 10. ecember).

Ideologiske vendekåber

Når samfundets økonomiske og politiske grundvolde brister, smadres også de fortællinger, i hvis lys samfundet har forstået sig selv. Og hvis den dominerende nyliberale fortælling er borte - den, som handlede om markedskræfternes gradvise nedbrydning af grænser og barrierer, den, som havde homo oeconomicus, entreprenøren, investoren og individualisten som sin helt - hvilken anden fortælling træder så i dens sted?

I Le Monde Diplomatique undersøger Sève, hvilke ideer som i dag bliver forfægtet af dem, som i går forfægtede nyliberalismen.

Hos dem er den egennyttige entreprenør nu blevet udskiftet med den ansvarlige disponent, der tænker langsigtet. De samme ideologer, som for nogle måneder siden hævdede, at personlig vinding er vejen til almen velstand, beskylder i dag økonomiens aktører for at have lært sig den nyliberale lektie alt for slavisk og for at have givet fanden i deres samfundsansvar. Kort sagt: De, som tidligere heppede på erhvervslivets grådighed, sætter i dag deres lid til erhvervslivets moral.

Venstrefløjens alternativ

I Die Zeit gransker Kolja Rudzio, hvilke fortællinger venstrefløjen på sin side har at tilbyde. Og her tales der ganske meget om Karl Marx.

Det påstås, at studiekredse i marxisme skyder op som svampe i Tyskland. Men ser man bort fra, at Marx er den uomgængelige kritiker af kapitalismen, hvad kan man så bruge ham til rent praktisk?

Her breder venstrefløjens alternativer sig ud over et bredt felt, konstaterer Rudzio. Der findes for det første en nykeynesianisme, som er fortaler for store investeringer i infrastruktur og grøn teknologi a la Barack Obama.

Andre foreslår omfattende nationaliseringer af de økonomiske institutioner og nøgleindustrier. Andre igen gør oprør imod vækstens åg og lovpriser økologisk balance, borgerløn og fritid.

En fjerde lejr vender sig imod selve staten og ønsker et globalt netværk af autonomt producerende kollektiver. En femte fraktion taler om transnationale fagforbund og en ny socialistisk internationale.

På venstrefløjen findes der altså et helt spektrum af mere eller mindre realistiske visioner. Disse står over for det nyliberale højres konservative vending imod dyderne: moral. hæder, pligt, værdier og velgørenhed.

Men spørgsmålet er, om nogen af disse fortællinger har saft og kraft nok i sig til at vinde et valg?

Højrefløjen vinder

Om et par år befinder vi os muligvis i en situation, hvor ledigheden er tocifret, statens budgetter nedskæringsramte og satsninger på velfærd og uddannelse udskudt til fremtiden, samtidig med at stadig flere tvinges til at tænke på sig selv og deres nærmeste.

Det vil i givet fald kunne blive en fortrinlig grobund for Europas allerede stærkt nationalistiske og fremmedfjendtlige understrømme.

Meget tyder på, at det er disse kræfter, nemlig fortællingerne om det belejrede folkehjem, som har mest at vinde ved de kommende års økonomiske depression, antyder Kolja Rudzio i Die Zeit.

Hvordan undgår vi det scenario? Hvad skal der til, hvis det yderste højre ikke skal blive den store vinder på kommende års arbejdsløshed og økonomiske utryghed?

Sverige er et godt eksempel. Hvilken slags debat og journalistik vil være påkrævet for landet, hvis ikke det nyracistiske parti Sverige-demokraterne skal få mellem fem og 10 procent af stemmerne ved næste valg?

Selvforsvar mod uro

Det er på tide at vende tilbage til mit første spørgsmål: Hvad betyder det, at de store seriøse tyske aviser publicerer filosofiske artikler om kapitalismens krise på deres erhvervssider?

Jo, det indebærer, at aviserne undersøger årsagerne til 'krisen' og gransker de tænkelige alternativer til den herskende økonomiske verdensorden. Dette skaber forudsætningerne for en fornuftig politisk samtale om, hvilke nye forholdsregler der behøves.

Hvad betyder det, at de svenske aviser skildrer krisen som et spørgsmål om husholdningernes privatøkonomi eller et problem, der rammer svenske virksomheder?

Det indebærer, at de afspejler krisens konsekvenser og stiller spørgsmålet om, hvordan Sveriges erhvervsliv bedst kan beskytte og redde sig selv i den uro, der råder. Det er en fortælling, som maner til selvforsvar imod kræfter, der i al væsentlighed beskrives, som om de lå uden for enhver kontrol.

Hvilken slags journalistik behøver vi altså? I Sverige? Og i Danmark?

Hvis vi skal undgå, at den økonomiske nedgang fører til en politisk fremtid, hvor grænser lukkes, og udlændinge deporteres?

Stefan Jonsson er kulturredaktør på Dagens Nyheter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her