Læsetid: 4 min.

100.000 på en eftermiddag

Hvem vinder årets litteraturpris? Tue Andersen Nexø løfter lidt af sløret for, hvad der skete, da juryen afgjorde, hvilket værk, der fortjener prisen i år
Hvem vinder årets litteraturpris? Tue Andersen Nexø løfter lidt af sløret for, hvad der skete, da juryen afgjorde, hvilket værk, der fortjener prisen i år
15. januar 2009

Vinderen af årets Montanas Litteraturpris afsløres i morgen på Testrup højskole og dagen efter i Informations spalter, men afgørelsen blev truffet for allerede halvanden uge siden. Det skete en usædvanlig kold mandag eftermiddag i avisens mødelokaler på 2. sal. De fem i juryen - Erik Skyum-Nielsen, forfatterne Mette Moestrup og Ida Jessen, Thomas Thurah (som bør være avisens læsere bekendt, men nu skriver for Politiken) og mig, sagde hunden - mødtes kl. 12 med frostrøde næser og iklædt store sweaters, men frøs alligevel gennem hele seancen. Åbenbart havde man glemt at tænde for varmen efter ferien, også indenfor var der råkoldt.

Man småsnakkede, om jul og nytår, om den sørgelige meddelelse om Inger Christensen - som vanligt kunne Erik Skyum-Nielsen indtil flere passende anekdoter - om behovet for flere vinterdyner i danske hjem. Så spiste vi frokost, og så gik vi i gang.

Hvordan gør man, når man står med seks kvalificerede bøger og fem jurymedlemmer med ret forskellig smag? Spørg ikke mig, det var første gang, jeg sad med i sådan en komité. Heldigvis var Erik Skyum-Nielsen, der fungerede som både sekretær og ordstyrer, en erfaren herre. Første skridt er at skrive prioriterede lister. Hvert medlem deler de nominerede bøger op i tre grupper: Dem, man er begejstret for (helst ikke mindre end to), dem, man kan acceptere som vindere, men ikke selv vil kæmpe for - og dem, der bare ikke dur.

Så gennemgår man listerne i fællesskab. På dette tidspunkt tilstøder to komplikationer. Dels viste det sig, at listerne pegede i ret forskellige retninger. Det, én kunne lide, var andre helt afvisende over for. Alle bøger var i toppen hos mindst én af os. Hvad gør man så? Man tager dem én efter én, starter med den, der virker længst fra at vinde, argumenterer for og imod, citerer, diskuterer livligt, fastholder hinanden på tidligere vurderinger, prøver at flytte hinanden et par millimeter, ser om man kan blive enige om at tage denne bog ud af bunken.

Anden komplikation er så, at vi gav hinanden ord på ikke at referere fra vores votering. Ingen sladder her, altså. I får mig ikke til at sige, hvilket værk, vi var enige om led af "camoufleret episk afmagt", eller hvem der højest overraskende var aller-allergladest for Das Beckwerks Suverænen. Jeg siger ikke, hvad det var for en bog, flere mente var bedre som skrift end som værk, hvilken, der skulle handle om "øjeblikkets åbenhed" og hvilke, der blev fremhævet for deres mesterlige syntaks.

Men til sidst var der kun to bøger tilbage, og efter et par timers livlig samtale var vi alle tilfredse med at pege på, nåja, vinderen.

Tabuløse bøger

Hvilken bog dét så er, det kan jeg selvfølgelig ikke skrive. Til gengæld kan jeg bemærke, at ingen af de nominerede bøger er særligt optagede af tabuer, hvilket ellers er temaet for årets 'Tag og læs'-kursus på Testrup. Tættest kommer vel Kristian Bang Foss' Stormen i 1999, hvor en uterlig kropslighed på de mest uheldige måder kolliderer med de sociale normer. I en længere og udpenslet sekvens onanerer bogens kok f.eks. i frikadellefarsen, hvilket er ulækkert og grænseoverskridende, men mest af alt morsomt. Og komik og tabu hører ikke sammen.

I de andre bøger er der katastrofer og smertepunkter, men ikke mange tabuer. De handler ikke om socialt forbudte fænomener, som man væmmes ved og alligevel, nærmest mod sin vilje, tiltrækkes af. I stedet fremstilles det smertelige med en forbløffende diskretion, en lethed i anslaget. Det er til stede sådan ud af øjenkrogen, men er i øvrigt skjult af en idylliseret hverdag - i Helle Helles Ned til hundene - eller af en på én gang ligegyldig og fascinerende knævren, overfladiske rutiner og tankeløs gåen rundt - i Lars Frosts Ubevidst Rødgang.

Og når Niels Frank i Små guder skriver om og fra livet som bøsse, så handler det ikke om homosex som samfundsmæssigt tabu. Den slags er han træt af, det bliver så hurtigt en tvangsmæssig rolle, som digteren så skal leve op til:

Så kryds/ de skindøde dage af, alle dagene hvor du ikke har levet/ de andres liv. Hvor du har været den anden./ Ja. Men de andre er herreligeglade, du/ kan kun være den anden for dig selv, dig selv/ iscenesat, dig selv med projektørlys i hele smasken,/ ludfattig, skønt det er en rolle, dødtræt, skønt det/ er en rolle, eller måske ligefrem dødssyg?

Der er noget eksemplarisk, tror jeg, i denne træthed. Den er et kondenseret udtryk for stemningen i store dele af den nyeste litteratur. Her afviser man tabuet som tankefigur, er ikke interesseret i fascinationen af det forbudte, fokuserer i stedet på hverdagen, på de sociale rutiner og på de ting, der får dem til at bryde sammen. Den kan være træg og trist, hverdagen, og gennemlyst af katastrofer, men også fuld af muligheder.

Er der mere at sige? Den opmærksomme læser vil måske støvsuge klummen her for tegn. Er vinderen den bog, jeg slet ikke nævner? Er det Små guder, fordi jeg slutter med den? Er det en bog, jeg kun nævner helt kort, men ellers ikke skriver om? Nogle gange er tingene mest skjult, når de befinder sig lige foran ens næse. Gæt løs, kære venner, i morgen er det for sent.

Serie

Seneste artikler

  • Autentisk havregrød: lavet på Opa

    5. marts 2009
    Immuniserer det en bog for en bestemt type kritik, hvis bogen signalerer, at udgangspunktet er selvbiografisk? I denne uge er Sandkassen mest et spinatbed over Julia Butschkows 'Apropos Opa'
  • Kom tilbage Claus Beck-Nielsen

    12. februar 2009
    At være levende har en række fordele, men også forpligtelser. For eksempel kan vi ikke bare udlevere hinanden efter forgodtbefindende, vi hænger på hinanden
  • Alle disse skildpadder stablet på hinanden

    5. februar 2009
    I Robert Zola Christensens seneste roman affyrer han flere bredsider mod andre danske forfattere. Men kan man tillade sig det?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu