Læsetid: 5 min.

Aldrig i fred

Internet. Hvad skal den unge gøre, som mobbes online ? Og gør det ikke en forskel, når ens plageånder i 24 timer kan forfølge en helt ind i barneværelset ? Internetmobning kan ikke reduceres til en moderne omgang buksevand
Mobbemor. Lori Drew på vej til retten, hvor hun stod anklaget for at være medansvarlig for den 13-årige Megan Meiers selvmord. Hun slipper for fængsel, men er dømt i den folkedomstol, der nu fryser hende ud for at have hjulpet sin datter med at mobbe den 13-årige på nettet.

Mobbemor. Lori Drew på vej til retten, hvor hun stod anklaget for at være medansvarlig for den 13-årige Megan Meiers selvmord. Hun slipper for fængsel, men er dømt i den folkedomstol, der nu fryser hende ud for at have hjulpet sin datter med at mobbe den 13-årige på nettet.

Mario Anzuoni

Kultur
9. januar 2009

Ryan Patrick Halligan fra byen Essex Junction i Vermont var et musikalsk begavet barn, siger de, der kendte ham. Han var også lidt kejtet og tilbageholdende. Da han 11 år gammel startede på det, amerikanerne kalder middle school begyndte hans klassekammerater at mobbe ham.

Det startede på hans mobiltelefon, hvor Ryan modtog daglige håne-beskeder om, at han var bøsse. Så begyndte kammeraterne en online smædekampagne på forskellige chatsider, og da Ryan blev 13 år gammel var han så nedbøjet over chikanen, at han begyndte at isolere sig selv.

Ofte kom han grædende ud fra sit værelse efter timer på internettet, men han nægtede at diskutere sagen med sine forældre. Samme år hængte Ryan sig selv.

Da politiet gik igennem hans e-mails fandt de blandt andet en mail fra en pige, han var forelsket i. I den stod, at pigen havde vist alle Ryans mails til sine venner, fordi han var 'en taber'. I en anden mail, skriver Ryan til en dreng fra klassen, at han er så ked af det, at han overvejer at begå selvmord.

"Det er da også på fucking tide," lyder svaret fra den anden 13-årige.

Så slog han op ...

De kalder det cyberbullying her til lands, systematisk mobning med andre ord i cyberspace enten via mailkampagner eller sms-beskeder eller gennem organiserede angreb, der bliver lagt ud på hjemmesider på MySpace, Facebook eller andre såkaldte sociale internetfora, som er specielt designet til børn og unge.

Den mest omtalte amerikanske sag om fænomenet fik en slags afslutning for 14 dage siden, da den 49-årige Lori Drew blev dømt ved retten i Los Angeles. Lori Drew var i 2007 medvirkende til, at en anden ung, den 13-årige Megan Meier, begik selvmord.

Megan, der i de amerikanske medier konsekvent bliver beskrevet som en 'følsom pige', blev igennem måneder kurtiseret af, hvad hun troede var en 16 år gammel dreng ved navnet Josh. De to blev en slags kærester online.

Men så slog drengen op og iværksatte i stedet en offensiv, hvor han meddelte Megan, at hun var kikset og latterlig, ikke en pige, som nogen ville kunne holde ud.

Mobbemor for folkedomstol

Det viste sig senere, at 'Josh' rent faktisk var en kombination af flere personer. Først og fremmest Sarah Drew, en skolekammerat, som boede på samme vej som Megan. Men Sarah Drew havde fået hjælp til at skabe den falske MySpace-profil af flere andre voksne, først og fremmest af sin mor, Lori.

Retten i Los Angeles afslog imidlertid i forrige uge at dømme den 49-årige mobbemor for aktivt at have fremkaldt selvmordet. Der er nemlig ikke nogen paragraffer hverken på føderalt niveau eller i Californiens straffelov at dømme efter. I stedet blev hun dømt for lovovertrædelser af mindre seriøs karakter, som handler om at skabe falske identiteter online.

Strafferammen er op til et år, men sandsynligvis slipper Lori Drew for fængsel i denne omgang. Det fremgår af den amerikanske presse, som har dækket sagen tæt, at hun imidlertid på en måde har fået sin egen folkestolsdom; hendes mands firma er tæt på lukning, og datteren har måttet skifte skole, da rektor sidste år meddelte familien, at de ikke længere kunne garantere for datterens sikkerhed.

Så langt, så skidt. 13 amerikanske stater har nu officielt love mod mobning i cyberspace, og et hav af skoler har igangsat kampagner og undervisning om eller rettere imod fænomenet, der er omsiggribende i takt med, at nettet udkonkurrerer alle andre kommunikationsformer. 23. december blev det officielt, at nettet for første gang i et amerikansk valg har slået printmedierne som kilde til borgernes informationer om politik, 40 procent mod 35 til papiret - tv nævnes af 70 procent, men blandt unge under 30 vinder nettet stort.

Hvor udbredt er chikanen ? En ny undersøgelse fra The National Crime Prevention Council viser, at 32 procent af alle teenagere har prøvet at blive generet online. De ubehagelige oplevelser går lige fra, at jævnaldrende stjæler ens id og udsender falske oplysninger - fra f.eks.et rygte om, at vedkommende teenager er homoseksuel over egentlige hade-kampagner og falske hjemmesider og til mere simple trusler over SMS og mail.

De grimme ællinger

Der er ikke noget statistisk belæg for, at flere teenagere begår selvmord end i tidligere, internetløse tider. Ej heller er der karakteristika, som peger på, at det er andre slags børn og unge, der bliver mobbet online end dem, der før blev hånet eller fik buksevand i skolegården. Tværtimod. Det er stadig de grimme ællinger, det går ud over; de anderledes, de stille, de grimme eller nørden - den 'for kloge', eller hende med de mærkelige forældre eller det kiksede tøj.

Så er det ikke bare mediet, der har ændret sig? Nye tider, nye metoder. Ligesom jeg i min ungdom altid var enig med en tv-anmelderkollega om, at "der sgu ikke er nogen, der bliver seriemordere af at se splatterfilm - dem, der har den slags tilbøjeligheder, ville gøre det alligevel." Så nemt kan man - stadig - gå op imod alt for kontrol- eller lovglade politikere med statslige ønsker om overbågning; eller byde moralister trods, som vil beklage sig og prædike om tidens forfald og ungdommens skørlevned.

Og så alligevel. Ved nærmere refleksion tror jeg alligevel, teknologien gør en forskel - også i substansen. I min barndom kunne de fleste søge tryghed i hjemmet. På ens værelse var man i fred. Nu er man aldrig alene. Mobberne følger dig hele vejen hjem. Til dem, der vil indvende, at man jo fortsat skal tænde for sin computer eller sin mobil for at være tilgængelig, er der bare at sige: wake up and smell the coffee. For næsten alle unge - 90 procent af alle amerikanske teenagere er online flere gange om ugen og har mobiltelefon - er det sådan, at du slet ikke findes, hvis du ikke er på nettet.

Digitale liv

Så ligesom de fleste meget hurtigt kan blive enige om, at internettet hverken har skabt pædofili, slavehandel, børneporno, kannibalisme eller konebytning, så er det klart, at alle typer mennesker har langt, langt nemmere ved at kontakte og finde hinanden i dag.

På den gode side er vi mange, som nyder, at Facebook og andre sociale internetfora nu gør, at gamle veninder fra gymnasiet, man for længst havde tabt kontakten med, dukker op - ligesom mange sikkert hemmeligt nyder, at gamle kærester, man ellers ikke legitimt kunne mødes med, pludselig bare er et museklik væk.

På den dårlige side findes en betydelig mængde af sårbare børn og unge, der kun kan melde sig online med frygten dybt gnavende i indvoldene, hver gang de logger på.

Det skulle vi alle, forældre, unge, skoler og myndigheder tage og forholde os til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her