Læsetid: 3 min.

Det bedste af det hele

Der skal være plads til alle musikgenrer, fortæller musikchef Leif Lønsmann om DR's nye koncerthus med fem millioner sæder
Der er ingen musikgenrer, udtryksformer eller målgrupper, som er for små, store eller sære til, at de kan være hos DR, siger DR-s musikchef Leif Lønsmann.

Der er ingen musikgenrer, udtryksformer eller målgrupper, som er for små, store eller sære til, at de kan være hos DR, siger DR-s musikchef Leif Lønsmann.

Christian Als

10. januar 2009

Der lyder sikkert et lettelsens suk i DR, når Koncerthuset den 17. januar endelig åbner dørene for publikum. Det har været en svær ventetid med store budgetoverskridelser og en forsinkelse af byggeriet på omkring halvandet år.

Men det suk vil på åbningsaftenen blive overdøvet af koncerter i husets fire koncertsale. Aftenens koncerter skal give en forsmag på det alsidige musikudbud, som man fremover vil kunne opleve i Koncerthuset.

I Koncerthusets største sal, det orangefarvede Studie 1, er der indbudt gæster til en gallakoncert, hvor DR's symfoniorkester sammen med kor og solister spiller et program præget af dansk og fransk musik, som en hyldest til husets franske arkitekt Jean Nouvel, mens der i husets andre sale vil være koncerter med bl.a. DR's Bigband, Etta Cameron og Lars H.U.G.

DR's musikchef, Leif Lønsmann, forklarer, at musikprogrammet for åbningsarrangementet bevidst er sammensat så bredt som muligt, og at denne tilgang til musikken er repræsentativ for de fremtidige koncerter i Koncerthuset.

"Der er ingen musikgenrer, udtryksformer eller målgrupper, som er for små, store eller sære til, at de kan være hos DR," siger han.

Lønsmann fortæller om Emil Holm, der i 1925 blev DR's første chef, og som senere tog initiativ til at grundlægge Radiosymfoniorkestret: "Emil Holm havde som slogan 'det bedste, kun det bedste', men i mange år syntes jeg, at DR brugte ordet 'kun' eksklusivt, altså til at udelukke nogle former for musik. For eksempel havde jazz'en svære vilkår i 1930'erne, da den kom frem, fordi man kun ville spille klassisk, på samme måde havde rocken det svært i 1960'erne."

Kvalitetskniven

Musikchefen understreger, at det stadig er vigtigt, at være kvalitetsbevidst, når der skal udvælges musik: "Jeg mener, at den første halvdel af Emil Holms slogan er godt. Men jeg vil hellere sige 'det bedste af det hele'. Det vil sige, at vi ikke bruger kvalitetskniven til at skære hele musikformer væk. Vi vil have det bredest tænkelige spektrum af genrer og udtryk, og inden for de enkelte genrer vil der så være noget, der finder plads og andet, der bliver valgt fra."

Dette syn på musikken gælder ikke blot DR som helhed, men også specifikt for det nye koncerthus.

"Alt, hvad vi som medievirksomhed bidrager med til danskernes musikoplevelser, skal også kunne finde sine levende former i Koncerthuset," siger Lønsmann.

Med flytningen fra Radiohuset på Frederiksberg til Koncerthuset bliver der langt bedre muligheder for at afholde publikumsarrangementer. Radiohuset havde en koncertsal med 1.100 pladser, og derudover en række radiostudier, der ikke var særlig velegnede til publikumsformål. I Koncerthuset er der i den største sal 1.800 pladser, mens de tre andre sale har mellem 200 og 600 pladser.

Men der er ikke kun tale om en størrelsesmæssig udvidelse. Der vil også være nye muligheder, især for den rytmiske musik.

"Radiohusets Koncertsal var decideret uegnet til rytmisk musik, og vi har måttet sluge mange kameler rent akustisk for at kunne bruge den til andet end klassisk musik. I Koncerthuset er hver sal optimeret til én bestemt genre, men de er lavet med en så fleksibel akustik, at de også kan rumme andre genrer. Eksempelvis er den store sal lavet til klassisk symfonimusik og vil være symfoniorkestrets hjemsted. Men den kan også bruges til store jazzkoncerter eller til P3-rock. På samme måde er Studie 2 optimeret til kammermusik, men vil også være fast scene for rytmiske tv-programmer," siger Lønsmann

Danmarks største

Det er dog stadig klassisk musik, der fylder mest i koncertprogrammet for den kommende tid. Men der er også et mindre antal rytmiske koncerter, blandet andet jazz med Gonzalo Rubalcaba og rocknostalgi med Underholdningsorkestret og The Bootleg Beatles. Radiochefen fortæller, at man senere også vil kunne høre elektroniske genrer som house og techno. Åbningen af Koncerthuset og alle aftenens syv koncerter bliver sendt live. DR1 samt tre radiokanaler deles om koncerterne. Ifølge Leif Lønsmann er det herefter DR's mål, at alle kommende arrangementer også skal kunne opleves af interesserede i hele landet:

"Vi kalder det Danmarks største koncerthus. Det har fem millioner sæder, fordi vi har tv, radio og internettet som en slags forlængede scener. Alt hvad vi laver her, vil vi så vidt muligt også sende, så det kan modtages af tv-seere, radiolyttere og internetbrugere."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu