Læsetid: 5 min.

'Hvad betyder min religion for min journalistik?'

Dansk Mellemøstdækning har hidtil været domineret af jødisk klingende navne. Men nu er en ny generation af talentfulde mellemøst-reportere med muslimsk baggrund på vej, og de skal kæmpe for at forsvare deres journalistiske faglighed
Med andre øjne. Jeg skal være mere opmærksom på, hvad jeg siger, end hvis jeg hed Mette Andersen, siger TV 2-s Simi Jan - her på arbejde i Pakistan.

Med andre øjne. Jeg skal være mere opmærksom på, hvad jeg siger, end hvis jeg hed Mette Andersen, siger TV 2-s Simi Jan - her på arbejde i Pakistan.

TV 2

16. januar 2009

"Abdel Aziz Mahmoud, Jerusalem" Sådan skal TV-Avisens indslag om Israel-Palæstina konflikten afsluttet, hvis den dansk palæstinensiske journalist Abdel Aziz Mahmoud får sin store drøm opfyldt og bliver Danmarks Radios mellemøstkorrespondent.

"Når man har palæstinensisk baggrund og har fået at lov at vokse op i Danmark, så føler man sig privilegeret. Det er derfor, at det er mit mål at fortælle nogle historier fra Mellemøsten, som ellers aldrig bliver fortalt," forklarer Abdel Aziz Mahmoud, som i dag arbejder som nyhedsvært på DR Update og kan skrive flydende arabisk, har stor kulturel indsigt og mangeårig interesse for tv-kanalen Al-Jazeera på CV'et, når han en dag skal ansøge om jobbet som mellemøstkorrespondent.

Hvor den danske mellemøstdækning hidtil har været domineret af jødisk klingende navne som Herbert Pundik, Hanne Foighel og Martin Krasnik, står en ny generation af ambitiøse unge journalister med muslimsk baggrund og tripper for at sætte deres præg på den danske udenrigsjournalistik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grete Bjorholm-petersen

I "Debatten" den 15.1.09 på tv fremgår fremgår det med al ønskelig tydelighed, ar Martin Krasnik repræsenterer og forsvarer staten Israels fremfærd over for palæstinenserne i Gaza.
I andre sammenhænge ses dette ikke så tydeligt, hvorfor Charlotte Wien forledes til at tage ham seriøst som obejktiv reporter. At han er dygtig som journalist ligesom Herbert Pundik skal ikke betvivles - men fælles for dem begge er, at de blandt andet bruger deres 'dygtighed' i statens Israels tjeneste under foregivelse af at være objektive og saglige, hvilket for mange er svært at gennemskue, fordi man ikke er bevidst om den taktik, de anvender.

Inger Sundsvald

Martin Krasnik er i min optik, efter at have hørt ham i Debatten, helt på linie med DFs mest krigeriske medlem Søren Espersen. Skuffet? Mon ikke!

Jamen, Krasniks bog om muslimer burde da have forberedt folk på hans ensidighed og manglende forståelse for betydningen af folks tro og kultur. Jeg sætter bestemt pris på Krasnik, men som ekspert i amerikanske forhold, ikke mellemøstlige.

"For Simi Jan er det altafgørende, at hendes rødder ikke skinner igennem, fordi hun dækker sine forældres hjemland."

Og det er en opgave hun i sandhed må sige at klare til UG med kryds og slange. TV2 har bestemt ikke noget at klage over.

Simi Jans indslag fra Pakistan er lige så linjetro og afstemt med VKOs verdensbillede, som den propaganda, der produceres af hendes mere forhærdede og garvede kollegaer som eksempelvis professionelle løgnhalse som Steffen Jensen og Ulla Terkelsen for nu at nævne to af de styggeste…

At påstå at journalistik ikke er påvirket af journalistens opvækst, kultur, religion osv er simpelt hen utilgiveligt ubegavet.

Ingen, heller ikke muslimske journalister, kan være objektive, neutrale.

Brillerne man ser med vil altid være farvede,- det gør for så vidt ikke noget, blot vi ved det,- det gør vi stort set aldrig.

Derfor manipuleres vi efter reporterens forgodtbefindende! Efter dennes egne holdninger!

Det ses flere gange dagligt!

AAge Øhle:

"Derfor manipuleres vi efter reporterens forgodtbefindende! Efter dennes egne holdninger!"

Det ville sandsynligvis være tilfældet, hvis det forholdt sig sådan, at reporterne ikke var tvunget til at levere den vare, som arbejdsgiverne ønsker og betaler for.

Reporteren producerer og formidler naturligvis de reportager, vinklinger og holdninger som chefredaktionen ønsker. I modsat fald bliver reproteren nemlig meget hutigt til en arbejdsløs reporter.

Reportere og journalister er igesom alle andre lønmodtagere afhænig af, at der findes en arbejdsgiver, der er interesseret i at købe deres arbejdskraft.

Det er jo netop grunden til at Simi Jan, Steffen Jensen og Ulla Terkelsen levere præcis den samme standardiserede neoliberalistiske, småborgerlige og etnocentriske nyhedsformidling, uanset hvilken holdning, religion eller hvilket verdensbillede de så ellers måtte have som privatpersoner...

Den objektive journalist skal være 1) ikke troende, 2)uden materielle ambitioner, 3)upåvirket af famile, 4)uden karrieremål,5)uden filosofisk ballast,6) generelt uvidende o s v.

Alt sammen sagt i spøg, men seriøst talt, så er alle på en eller anden måde påvirket af et eller andet, så den 100% objektive journalist ( eller hvad som helst andet) eksisterer ikke. Løsningen på det "problem" er, at man hver især prøver at være så objektiv og så redelig som muligt, og at der er forskellige personer, som dækker samme stof -ellers er vi "brugere" af nyhedsformidlingen på spanden.

Grete Bjorholm-petersen

Det er næsten triviel sandhed, at enhver journalist er påvirket af sin baggrund og sit ansættelsesforhold, når vedkommende rapporterer - men jeg mener, at det er yderst betænkeligt, når Charlotte Wien, som forsker i journalistisk objektivitet, anser Martin Krasniks for en objektiv reporter. Hun burde da - af alle - vide bedre. Forhåbentlig underviser hun sine studerende i at bedømme, på hvilken måde en tekst kan manipulere med sin læser.
Hvad der ikke gør sagen bedre, er, at journalisters baggrundsviden i en sag ofte er så ringe, at de a) slet ikke er i stand til at bedømme de kilder, som de lægger til grund for deres artikel, og derfor selv manipuleres eller b) f. eks. i et interview må nøjes med at være mikrofonholdere i stedet for at stille kritiske spørgsmål, hvilket vel er en af journalistens fornemste opgaver.

Robert Kroll:

"Løsningen på det "problem" er, at man hver især prøver at være så objektiv og så redelig som muligt, og at der er forskellige personer, som dækker samme stof -ellers er vi "brugere" af nyhedsformidlingen på spanden."

Helt uenig. Løsningen er naturligvis at pressen åbent vedkender sig sine holdninger og subjektivitet i stedet for at forsøge at foregøgle en ikke-eksisterende objektivitet.

I ”gamle dage” havde ethvert parti med respekt for sig selv sin egen landsdækkende avis, og på den måde havde læserne reelle valgmuligheder for at få en heterogen og differentieret nyhedsformidling.

I dag hører vi kun en ”sandhed”. I dag har det borgerlige Danmark monopoliseret medier og nyhedsformidlingen, og det er den sandelig ikke blevet mere objektiv eller redelig af…

Hans Jørgen Lassen

Viggo,

du vil med andre ord afvise, at det er en objektiv kendsgerning, at f.eks.

- Israel har bygget en mur på erobret område, som ifølge folkeretten og Israels egen højesteret er ulovlig? Muren står der stadig.

- at Israel har opført bosættelser og fortsat er i gang med det på Vestbredden, altså besat område, en kolonisering, som er i strid med folkeretten.

Det er, efter din mening, ren og skær venstreorienteret fordrejning af kendsgerningerne?

Hans Jørgen Lassen

Viggo,

på Vestbredden udvider de bosættelserne. Det lader sig vanskeligt forstå som andet end et zionistisk koloniseringsprojekt, og muren er en del af det.

Præmisser:

a) israelere koloniserer i stigende omfang Vestbredden (hvilket er ulovligt)

b) dette sker ud fra den zionistiske ideologi

Ergo, konklusion:

c) de har gang i et zionistisk koloniseringsprojekt.

Er det det land der er dem givet af gud, det land der er dem givet af FN, eller det de selv har raget til sig der er deres eget?

Hans Jørgen Lassen

Ja, de har jo fået landet af Vorherre, eller hvad de nu kalder ham, og så er der naturligvis ikke noget at komme efter, som Anders Fogh er helt enig i. (At det næppe holder i fogedretten, er så en anden sag - men som bekendt er lov og ret jo ikke israelernes stærke side, altså i forhold til folk af anden tro eller afstamning).

Ganske vist er jøderne så nødt til at mishandle deres drengebørn, for at Guden ikke i sin frygtelige vrede skal tage landet fra dem igen og overlade det til de omskårne muslimer, men det er jo en beskeden pris at betale.

Gad vide, om USA, som jo også har nær kontakt med Vorherre, ja, jo er hans udøvende magt her på Jorden (Paven er kun til pynt), vil indstille strømmen af våben til Israel, hvis ikke samtlige israelske mænd kan fremvise lemlæstede lem?

Njah, Israel som fremskudt bastion for det amerikanske hegemoni i den region er nok lige så væsentlig.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"de har jo fået landet af Vorherre, eller hvad de nu kalder ham"

De smider om sig med omskrivninger, såsom Vorherre, Herren, Faderen, Den Almægtige osv., da de har forbud mod at udtale deres guds navn. Iflg. jødisk tradition og religiøs tolkning, har dette forbud været gældende siden Moses.

Iflg. jødisk tradition, er ens navn en del af ens person, og faktisk uadskilllelige størrelser. Samme tradition findes også i vestlig tradition (f.eks. i talemåder som at bringe skam til nogens navn, vanære nogens navn o.lign.).

Kristne har intet forbud mod at nævne jødernes guds navn, men har adopteret den jødiske tradition. Af samme grund drilles særligt jøder af muslimer, for at tilbede den navnløse gud. Og helt ærligt, har muslimerne en pointe.

Det er i øvrigt præcis samme teologiske logik (og samme begivenhed) der er årsagen til muslimernes billedforbud. Ligesom enhver god jøde kender navnet på deres gud, kunne de aldrig drømme om at sige det højt. Det ville være en grov krænkelse af et tabu, og for en ortodoks jøde sikkert en utilgivelig handling.

ja - man husker den super morsomme stenings-scene i Life of Brian hvor Jehovas navn er anledning til en del forvirring. Men det var jo dengang at den slags var sjovt. Har ikke fået tjekket op på om der var mordtrusler fra jødiske organisationer i den sammanhæng.

Søren Kristensen

Debatten var også en øjenåbner for mig. At Martin Krasnik så utilsløret og ukritisk køber alt hvad Israel foretager sig var en overraskelse, og at Søren Espersen ikke kan forstå bare lidt af palæstinensernes frustrationer, viste for mig, hvor godt det er at journalister fra "den anden side" nu også får ytringsfrihed i medierne. Længe leve den!

Heinrich R. Jørgensen

Martin Krasniks og Søren Espersens udgydelser kan næsten give enhver velafbalanceret demokrat tørre drømme om Berufsverbot.

Det er grotesk, at begavede mennesker opfører sig som dumstædige pattebørn, og velholdende insisterer på, uden skygge af tvivl, på at det er "de gode mod de onde".

Jeg synes ofte det er en lidt tåkrummende oplevelse at opleve 10 årige børn lege varianter af dette tema, og påstod samme børn, at denne fantasifulde skelnen også bestod i virkeligheden, var der automatisk lagt op til en mindre socialpædagogisk indsats mod vildfarelsen.

Så hvad skal man gøre ved voksne og begavede der tror på religiøse fantasier og Hollywooduniverser?