Bonderøven fra Norddjurs
Gæssene skræpper, og gederne bræger, da vi triller ind på den brostenstoppede gårdsplads hos Frank Erichsen, bedre kendt som Bonderøven fra DR2's succesfulde serie af samme navn.
Sidste år fulgte mere end 200.000 seere med i den blot 25-årige bonderøvs simple landliv på Kastaniegården på Norddjurs, hvor han har bosat sig sammen med sin kæreste Theresa og deres nyfødte barn.
"Velkommen," siger han og viser ind i stuen, forbi knagerækken i gangen, hvor hans karakteristiske sixpence hænger - hatten, der er blevet en uundværlig del af brandet som bonderøv.
En hængekøje er spændt ud mellem to træbjælker. Op ad skorstenen står en brændeovn, som holder hele huset opvarmet i de kolde vintermåneder, og ved vasken i det åbne køkken står tallerknerne stablet fra gårsdagens aftensmåltid: Hjemmeslagtet kylling med grøntsager fra køkkenhaven og hjemmelavet eddike af æbler fra egen avl.
Siden Frank som 11-årig begyndte at læse i John Seymours 'Håndbog i selvforsyning', har han været grebet af ideen om at være helt uafhængig.
"Den fascination er gået som en rød tråd igennem i mit liv," siger han.
Alligevel er Frank ikke helt ortodoks, når det kommer til at realisere drømmen om at klare sig selv. Han peger på mælken på bordet foran sig. Det er ikke tappet fra en ko i stalden, men indkøbt i det lokale supermarked.
"Total selvforsyning er nok lige så forfejlet som total kapitalisme. Man skal jo også have tid til andet," siger han.
Frank er da heller ikke fortaler for, at vi alle skal vende tilbage til stenalderen - han har både computer og fjernsyn - og han ønsker heller ikke at prædike, selv om han har sin egen mening om forbrugersamfundet.
"Jeg synes, folk forholder sig meget ukritisk til den måde, de lever deres liv på. Deres tilværelse bliver ren arbejde og deres liv en fritidsbeskæftigelse, fordi de har så travlt med at tjene penge til de ting, de tror de har brug for."
I ødemarken
Egentlig ville Frank have været pelsjæger. Efter at have taget 10. klasse på en naturefterskole på Helgenæs rejste han til Norge for at gå på håndværks- og friluftshøjskole. Hvis han skulle kunne overleve i naturen på egen hånd, måtte han jo lære at bygge bjælkehytter og orientere sig i ødemarken, tænkte han.
Efter højskolen fik han arbejde på en gård i Nordnorge. Han tjente ingen penge, men fik kost og logi og lærte, hvordan man klarer sig i naturen. Han vogtede får, satte rype-snarer, isfiskede om vinteren og røgtede garn om sommeren. Hver aften læste han i bøger fra gårdens velspækkede bibliotek om Knud Rasmussen og de andre store polarforskere.
Gymnasiet var ikke noget, han havde tænkt på før. Men nu fik han pludselig lyst til at blive klogere. Han rejste hjem til Danmark, tilmeldte sig et studenterkursus i Århus og flyttede ud i en lille hytte på Djursland uden el og vand.
"Man behøver ikke altid gøre tingene på samme måde som alle andre. Det kan godt lade sig gøre at vælge en lidt anderledes vej," forklarer Frank.
Og Frank levede rigtignok et noget anderledes liv end sine klassekammerater, der boede hjemme hos mor og far i parcelhuset og aldrig havde tænkt nærmere over, hvordan aftensmaden havnede på bordet.
Han læste lektier ved et stearinlys, fældede brænde i skoven og skød sig ofte en fasan til aftensmaden.
Sov i stalden
Men selv om livet i hytten kunne virke primitivt, var det den rene luksus i forhold til Franks næste bolig.
Da han var blevet student, begyndte han at tage forefaldende arbejde som håndværker og arbejdsmand.
En dag kom han i et ubetænksomt øjeblik til at købe sig et par krikker, og dem måtte han så finde et sted at få opstaldet.
Det endte med at blive i en lade hos en gammel knark på en faldefærdig gård uden for Grenå. Og da pengene var små, kunne Frank jo lige så godt flytte med og slippe for husleje. Han indrettede sig med sin sovepose mellem halmballerne i stalden, og sådan levede han i vinterhalvåret fra 2004 til 2005.
Da den gamle gårdejer døde, fik Frank muligheden for at købe stedet.
Gården var billig, og han slog til. Han havde set, hvordan hans forældre var kommet til at forkøbe sig på en landbrugsejendom i Sønderjylland og hele hans barndom havde knoklet for at betale af på højrentelånet fra 1980'erne. Sådan ville Frank ikke ende.
"Hellere købe billigt og så selv sætte huset i stand end altid at skulle bekymre sig om alle de penge, der skal falde hver måned," siger han.
Måske er den erfaring en medvirkende årsag til, at han er nærmest manisk optaget af ideen om at kunne klare sig selv. Men den vigtigste motivation er, at det er sjovt.
"Udfordringen tænder mig. Og hvis lysten til at knokle en dag skulle forsvinde, så måtte jeg jo til at overveje, om jeg skulle finde på noget andet at lave," siger han.
Slag med kæppen
Men nok snak. Frank har længe siddet uroligt på stolen. Nu vil han ud og fælde træer, før det bliver mørkt.
Vi kører ned ad vejen til en smuk gammel proprietærgård, Næsgården, hvor Frank for tiden arbejder på at rydde et større areal for fyrretræer. Aftalen er, at han får brændet, hvis han slæber det væk, så der kan blive plads til frugttræer. Det er hårdt arbejde at fælde de høje graner, save dem ud i meterlange stykker og flække de brede kævler med økse og kiler. Men Frank smiler saligt bag sikkerhedshjelmen. Og duften af savsmuld og olie fra kædesaven blander sig behageligt med eftermiddagskulden.
Så kommer Jørgen Eriksen på 79 trillende på cykel med en dunk benzin til Franks sav på bagagebæreren. Han er den tidligere ejer af Næsgården, men nu er han flyttet over i aftægtsboligen og har overladt driften til sin søn.
"Det er nogle gode fjernsynsprogrammer, de har lavet om Frank. Og han klarer det godt, synes jeg. Men der er da nogle gange, han dummer sig lidt," siger Jørgen Eriksen og klukker.
"Så I sidste gang, da han såede marken til? Han gik dér og trak en lille ukrudtsharve efter sig. Det var en sædedækker, sagde han. Men han ved vist ikke, hvor stor sådan en er. Hvis han skulle trække en sædedækker, skulle han have nogle ordentlige slag med kæppen for at komme fremad."
,
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Når man har en svaghed for bonderøve og en (skjult og undertrykt ;-) faible for drengerøve, så er det rigtig hyggeligt og opløftende, at man kan se DR2 i stedet for ’Livvagterne’. Desværre står der ikke specielt noget om økologi i artiklen, men heldigvis kraftige antydninger om forbrugersamfundet.
"Total selvforsyning er nok lige så forfejlet som total kapitalisme. Man skal jo også have tid til andet, siger han.”
Glimrende artikel og tv-udsendelse. En glad ’knægt’ der lever sine drømme ud. Lige noget for mig ;-).
Ja, min kæreste og jeg fandt også den unge mand meget charmerende, og livsbekræftende på et eller andet niveau.
Men jeg ved ikke, om jeg ville kalde ham en typisk "drengerøv" -eftersom der er en del umodenhed tilknyttet det ord i min forståelse.
spændende udsendelser som jeg oss ser.
Han er en art opdagelsesrejsende i teknokratiet Dk ham Frank Erichsen.
Sofie Rye
Det er nok lidt 'uretfærdigt' at kalde ham en drengerøv, men det er da lidt ’umodent’ at smadre Junosengen, fordi man ikke tænker sig om ;-)
---
Kan nogen hjælpe mig?
Mit trådløse netværk hopper hele tiden af. Hvad skal jeg klikke på for at opdatere til en tidligere dato hvor det hele fungerede perfekt? Jeg har gjort det tidligere, men kan ikke huske hvad jeg gjorde ;-(
Hvad kan der ellers være i vejen?
Hvad med en udsendelse om en tilsvarende pige? Een der kan selv uden bistand. Hvorfor er det altid hannerne der skal ud og svinge øksen? Medens kvinderne er nogen klæd-ud-dukker.
Sofie Rye
Ved nærmere eftertanke må jeg trække det dér med ’drengerøv’ tilbage. Faktisk er han et rigtigt ’mandfolk’, f.eks. i erkendelsen af fadæsen med ’Junosengen’ ;-). Der er da ikke mange af ’det stærke køn’ som indrømmer for åben skærm at de er en klovn.
Men først og fremmest har han humoristisk sans, begejstring og selverkendelse. Tænk hvor meget af den slags som kan sikre ham tilgivelse m.m. fra hans søde og kønne kæreste!
Peter Hansen
Der findes masser af piger der kan selv uden bistand. Og der bliver flere og flere af dem efterhånden. Er det mærkeligt?
Jeg har ikke indtryk af at Franks kæreste er nogen ’klæd-ud-dukke’. Hvorfor så negativ?
Jeg har i flere år også praktiseret "bonderøvsliv", dog i en noget mindre målestok, med flittig dyrkning
af jorden, og mange dyr. Er ganske ferm med en spade og diverse redskaber, og drømmer bare om mere plads.
Vil dog mene at det er individuelt hvordan vi ønsker
at dyrke have/jord, men der er sikkert en del piger som også finder det berigende at beskæftige sig
med selvforsyning, vi kan jo bare ikke alle have vores eget tv.show.
Efterlyser også herigennem en bevægelse imod græsplæner!
Birgitte Steenstrup
Mit ’landbrug’ er på ca. 20 m2, og jeg har netop spist de sidste aspargeskartofler. Jeg er vild med selvforsyning og at ’dyrke min have’ - økologisk naturligvis. Her er lidt af hvert: krydderurter, rødbeder, løg m.v. I altankasserne er der tomater i lange baner, til alle mulige retter i årets løb. Opskrifter gives gerne videre ;-).
Jeg kan næsten ikke vente til det bliver forår, men mon ikke snart jeg kan begynde at så tomater og chili? Min græsplæne er på ca. 60 m2, men det areal vil nok overstige min fysiske formåen. Jeg er helt med på en klub for bonderøvsinder ;-).
PS. Hvidløgene står fint.
Har du prøvet at binde knude på dem? :)
Frank er supersej. Mit favoritcitat er der hvor han laver sig en leverpostejsmad med syltet agurk, og så bemærker at leverpostejen som det eneste ikke er hjemmelavet - "men det må vi se at gå gjort noget ved". Det er lige til at blive inspireret af.
Jeg er helt med på en klub for bonderøve og -inder.
Et sted, som ikke foregår på tv, men reality. Mange vil gerne men har man egentlig lyst. Jeg går selv lidt rundt som Frank efter en oplevelse der har givet den indsigt, at ikke alt kan købes for penge.
Hvis der er nogle der er med på ideen, kan vi skabe vores egen bonderøvskultur. Jeg har stedet som Frank og ved noget om grøntsager, æbletræer, har et par ponyer, en hund, en kat og børn
Hvis vi var nogle stykker - 2- 3 familier kunne vi holde bonderøvsweekender - ferie
Kom med på ideen
Og dette nationalromantiske epos om at være sig selv nok og bare arbejde og ikke bekymre sig skylder vi hvem?
Et andet spørgsmål: Hvor mange kan han forsørge med mindst 10k kJ menneskegnet næring om dagen 24/7/365 per hektar? Massive epidemier og naturkatastroffer ikke medregnet, så bliver vi rimeligt hurtigt rimelig mange på denne planet.
Ole Laursen
”Har du prøvet at binde knude på dem? :)”
Hvad? Hvidløgene?
Jeg er leveringsdygtig i opskrifter på leverpostej ;-). F.eks. med kyllingelever som blandes med den fra Stryhns el.a., hvis man er til den lette løsning.
Gitte Holm
Er der plads til en bedstemor med kat? ;-).
Det kommer jo lidt an på beliggenhed m.v.
Thomas Holm
Jeg tror jeg ved hvem du sigter til ;-). Men jeg tror ikke at det drejer sig om at være sig selv nok, men derimod en længsel efter lidt mindre industrialisering og bæredygtighed.
til Inger: Der er plads til dem, som har lyst, det er i midtjylland
Jeg søger andre at dele ideer og erfaringer med. Jeg er helt vild med programmet Bonderøven og vil selv så vidt det er muligt forsøge, at være selvforsynende i min have. Min have er en grund på ca 800 kvm. Jeg stræber efter det enkle liv, det simple, et liv hvor jeg så vidt muligt kan passe mig selv og ikke behøver at arbejde ude 37 timer pr. uge, men trætte børn i institutioner m.v. Dette var ganske kort lidt om mig selv. Går du med tanker alla mine så skriv endelig.