Nu er det sikkert og vist. Den venetianske renæssancemaler Tizians mesterværk Diana og Actaeon (1556-59) er reddet. Som Information tidligere har kunnet fortælle, satte den tidligere indehaver, hertugen af Sutherland, maleriet til salg for et par måneder siden. Indtil da havde han lånt skilderiet ud til England og Skotlands nationalmuseer på skift. Men nu skulle det være slut.
Hertugen var imidlertid gentleman nok til at tilbyde Diana og Actaeon til de to museer for 50 millioner pund eller cirka 400 millioner kr., hvilket er langt under markedsprisen. Pengene skulle dog falde inden udgangen af 2008. Det satte gang i en storstilet fundraising-kampagne. Inden nytår var pengene ikke samlet sammen endnu, men hertugen var nådig og gav museerne udsættelse. Og med lidt hjælp - i form af 17,5 millioner pund - fra den skotske regering er alle 50 millioner pund nu i hus.ange