Læsetid: 2 min.

Bulgarien fremstillet som Tyrkiets lokum

Et kunstværk kommissioneret af det tjekkiske EU-formandskab vækker forargelse for dets grove karikaturer af de europæiske lande
Kunstneren David Cerny er efter sin seneste installation blevet mål for adskillige spørgsmål og sure miner.

Kunstneren David Cerny er efter sin seneste installation blevet mål for adskillige spørgsmål og sure miner.

John Thys

Kultur
16. januar 2009

Den tjekkiske kunstner David Cerny lagde ikke fingrene imellem. Og politisk korrekt kan man næppe kalde ham. Hvis man anser det for kunstens opgave at provokere, kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved hans talent.

Hans nye kunstværk Entropa er stort. Det fylder 16 kvadratmeter - og blev i lørdags hængt op i Bruxelles.

Det forestiller et kort over Europa. For hvert land er der en kunstnerisk repræsentation af det som landet - ifølge onde tunger - repræsenterer.

Frankrig er et flag med et skilt, der i sin enkelthed lyder: strejke.

Danmark er afbilledet ved legoklodser - der på afstand ligner en af Muhammed karikaturtegningerne.

Den slags kan vi og franskmændene leve med. Og selv italienerne kan leve med figurer af fodboldspillere og en halvsjofel kommentar om disses autoerotiske fritidsfornøjelser.

Men andre steder er de sure. Eller også har de mindre sans for humor?

Bulgarien - der er repræsenteret ved et billede af et toilet og indskriften 'tyrkisk lokum' - har formelt protesteret til den tjekkiske ambassadør.

Der har også lydt protester fra Tyskland (afbilledet som et jernbanenet, der ligner et hagekors) og fra Rumænien, som Cerny har portrætteret som en forlystelsespark med en Dracula-figur. Også hollænderne er mopsede over, at Cerny afbilleder deres land med figurer af oversvømmede moskeer.

Polakkerne er heller ikke vilde med, at Cerny viser, hvordan munke rejser et banner til forsvar for bøsser og lesbiske.

Pinligt

Heller ikke den tjekkiske regering er begejstret.

En ting er, at landets præsident, Vaclav Klaus, har modarbejdet regeringen (og EU-formandskabet) med provokerende udtalelser.

At man nu også skal kæmpe mod en installationskunstner, mildner ikke sindene - især ikke, når man har betalt ham 350,000 euro for arbejdet.

Regeringen beskylder Cerny for at løbe fra en aftale.

"Det var meningen, at Cerny skulle have samarbejdet med andre kunstnere fra de 27 lande. Det har han ikke gjort. Han - og han alene - er ansvarlig for dette. Ikke den tjekkiske regering," siger den tjekkiske viceministerpræsident, Alexandr Vondra.

Det tager Cerny roligt.

"Selvfølgelig vidste vi, at sandheden ville komme frem. Men det er en del af kunstværket. Jeg ville undersøge, om vi i Europa kan grine af os selv," siger han ifølge den belgiske avis De Standaard.

Men det er der ikke tegn på!

Cerny er ikke en ukendt kunstner - og det er svært for den tjekkiske regering at sige, at de ikke var advaret.

Han er kendt for at have malet en sovjetisk tank fra Anden Verdenskrig lyserød i begyndelsen af 1990'erne. Det blev han arresteret for.

Han blev også anholdt for 'hærværk', da han klistrede plastic-babyer på det store fjernsynstårn i Prag .

I 2005 lavede Cerny - inspireret af Damien Hirsts skulptur af en haj i formaldehyd, The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living hedder det - en installation, der hedder Saddam i formaldehyd.

Skulpturen viser en livagtig figur af den afdøde irakiske diktator i underbukser nedsænket i hospitalssprit.

Dette kunstværk skulle have været udstillet i den lille belgiske by Middelkerke. Men udstillingen blev aflyst, fordi kunstværket, ifølge byens borgmester, Michel Landuyt, "ville være lidt for provokerende for mange befolkningsgrupper."

Hvis man kommissionerer en så kontroversiel kunstner til at lave en installation for EU, skal man ikke komme med undskyldninger bagefter. Eller skal vi være forargede?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

mikkel brixvold

Det her er en næsten en til en kopi, af et værk lavet af en fiktiv kunstner i Hermann`s Sarajevo tango.. Som er en udgivelse fra 90èrne.