Læsetid: 2 min.

Hvad byder man uventede gæster?

Omdiskuterede Hanne-Vibeke Holst modtog i dag De Gyldne Laurbær for sin bog ”Droningeofret”. Traditionen tro var pressen og folk fra Boghandlerklubben mødt talstærkt op for at overraske vinderen på dagen
Omdiskuterede Hanne-Vibeke Holst modtog i dag De Gyldne Laurbær for sin bog ”Droningeofret”. Traditionen tro var pressen og folk fra Boghandlerklubben mødt talstærkt op for at overraske vinderen på dagen
Kultur
20. januar 2009

Kun fire dage efter Montanas Litteraturpris blev givet til ”forfatternes” forfatter, Niels Frank er det i dag ”læsernes” forfatter, Hanne-Vibeke Holst, der hædres. Oven i købet med en pris hun har eftertragtet i flere år.

De danske boghandlere trodsede beskyldningerne, om at Hanne-Vibeke Holsts bøger blot er klichefyldte femikrimier. Beskyldninger der sidste år førte til heftig debat om høj og lav og bred og smal i litteraturen. Det viste de i dag, hvor de gav de eftertragtede Gyldne Laurbær til den nordjyske forfatter.

Oh my god!

Det massive presseopbud står klar på den smalle trappe i opgangen til Hanne-Vibeke Holsts kontor i det blå hus på Kattesundet i indre København. Det er her forfatteren skriver sine storsælgende bøger. Senest ”Dronningeofret”, som i dag bliver hædret med en pris.

Anledningen er, at de danske boghandlere har valgt den nordjyske forfatter til vinder af de eftertragtede Gyldne Laurbær for romanen ”Dronningeofret.”

Døren går op, og en tilsyneladende overrasket Hanne-Vibeke Holst udstøder et suk. ”Oh my God!” udbryder hun, hvorefter bølgen af fotografer, kameramænd og fotografer flyder ind i kontoret og omringer forfatteren.

Hvad betyder det at få sådan en pris, bliver hun spurgt: ”Det betyder selvfølgelig, at jeg får noget ro,” lyder svaret, imens der bliver blitzet. Måske en bøn til kritikerne om, at det nu vil lade hende være for en stund.

Uventede gæster

Hanne-Vibeke Holst er tydeligvis glad for den eftertragtede pris. Hun har tidligere tydeligt udtrykt sin skuffelse over, at romanen ”Kongemordet” ikke fik Laurbærrene i 2006. ”Hvis ikke det sker nu, får jeg den aldrig”, har hun sagt til Politiken.

”For nogen er det et problem at få priser, fordi de går i baglås,” siger hun med blomster i hænderne. ”Men det tror jeg nu ikke kommer til at ske for mig.”

Ifølge forfatteren er det uventede gæster, som hun nu glædeligt lader vinde hævd på sit forfatterværksted. Hun spørger i hvert fald, hvad man byder uventede gæster.

”Morten”, udbryder hun på sit karakteristiske nordjyske. ”Kan du ikke lige se, om der ligger en flaske hvidvin i køleskabet?,” spørger hun sin man filmfotografen Morten Bruun, der i mellemtiden er kommet ind mit i prisoptrinnet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Birgitte Skot Nielsen

Med stor fornoejelse har jeg laest Hanne-Vibekes trilogi. Hun har en mission, helt klart, og det synes jeg, er meget fint. Hun er samtidig. Men paa sigt holder hun efter min mening ikke. Personligt synes jeg, at Kongemordet er meget bedre end Dronningeofret, der er for lang og vil for meget. Prisen er givet til hende, tror jeg, fordi det denne gang har skortet paa andre mere kvalificerede kandidater. Hanne-Vibeke Holst minder mig om Herdis Moellehave, som havde meget paa hjerte og var meget aktuel med hensyn til romanens emne, og derfor fik stor succes, da hun skrev. Jeg slugte ogsaa Herdis' boeger. Men rent litteraert var der ikke meget at komme efter, og i dag gider jeg simpelthen ikke genlaese hendes boeger. Jeg kan heller ikke fange andres interesse for dem. Det samme ikke-langtidsholdbare faenomen ser med Hanne-Vibekes skriverier. De er fremragende i den aktuelle debat og tid, hvori de er skrevet. Og det er fint. Men ganske hurtigt er de irrelevante og foraeldede.

Nå, har hun fået en pris? Så kan vi vel blive fri for at læse om hendes klynkeri?