Note
Læsetid: 1 min.

Darwin som politisk aktivist

Kultur
29. januar 2009

Bedst som man tror, der ikke kan siges mere, viser det sig, at det kan der. I en ny bog om Charles Darwin, Darwin's Sacred Cause, hævder forfatterne Adrian Desmond og James Moore, at der lå helt specifikke og personlige motiver bag Darwins filosofi. Darwin var nemlig så opslugt af had til slaveriet, at han besluttede sig for at (be)vise, at afrikanske slaver havde de samme rødder som de hvide mennesker, de blev udnyttet af. Så her i starten af det 21. århundrede fremstår Darwin pludselig som politisk korrekt humanist, hvilket nok skal få nogle kritikere op på mærkerne. Philip Ball skriver i The Guardian, at han forudser, hvordan nogle også vil revurdere hele Darwins videnskabelige grundlag, nu hvor der ikke længere er tale om 'objektiv' forskning. I hvert fald vil der helt sikkert blive debat om den bagvedliggende agenda. Ikke bare Darwins, men også Desmonds og Morris'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her