Læsetid: 2 min.

Dengang Papa jagtede ubåde ved Cuba

Hemingway-museet i Cuba har digitaliseret tusinder af dokumenter, som den store forfatter efterlod på sit cubanske landsted. Angiveligt skulle arkivet indeholde kodede meddelelser om Hemingways jagt på tyske ubåde under Anden Verdenskrig
'Ernest Hemingway boede i årene fra 1939 til et år før sit selvmord i 1960i perioder på Cuba. Her ses han med sin ven,, Cubas leder, Fidel Castro, in Havana i 1960.

'Ernest Hemingway boede i årene fra 1939 til et år før sit selvmord i 1960i perioder på Cuba. Her ses han med sin ven,, Cubas leder, Fidel Castro, in Havana i 1960.

Kultur
7. januar 2009

Ernest Hemingway var en alsidig mand. Forfatter, journalist, tyrefægter, storvildtjæger og ambulancefører. Men det er ikke alle, der ved, at Papa også kunne skrive ubådsjæger på CV'et.

Fra 1939 til 1960 boede den amerikanske forfatter på landstedet Finca Vigia uden for Havana i Cuba. Her skrev han nogle af sine største mesterværker. Blandt andet Den gamle mand og havet og Hvem ringer klokkerne for. Men der var også tid til fornøjelser. Han skød lerduer i jagtklubben Club de Cazadores, drak frozen daiquiries i La Floridita Bar og mojitos på La Bodeguita del Medio i Havanas gamle centrum og fiskede marlin fra sin båd, Pilar.

Det var også fra Pilar, at Hemingway i 1941, efter USA var gået ind i Anden Verdenskrig, begyndte at spejde efter tyske ubåde i Den Mexicanske Golf. Han udrustede båden med det nødvendige udstyr og sendte kodede meddelelser til amerikanerne om sine iagttagelser.

Hvorvidt han nogensinde fik øje på tyske ubåde ud for Cubas kyst er dog omstridt i forskningen. Muligvis, mener flere biografister, var Hemingway mest af alt ude på at skaffe sig diesel, så han på trods af den strenge rationering kunne tage på fisketur.

Digitale dokumenter

Hemingway forlod Cuba og rejste hjem til USA i 1960, året efter Fidel Castros magtovertagelse. Et år senere skød han sig med sit jagtgevær.

Finca Vigia blev senere indrettet til museum, så fans kunne besigtige stedet, hvor den store forfatter skrev de romaner, der indbragte ham både Pulitzer- og Nobelprisen. I kælderen lå bunkevis af breve, notater, manuskripter og andre dokumenter, som forfatteren havde efterladt.

De mange dokumenter fik i årtier lov at ligge og rådne op, udsat for fugt og varme. Men i 2002 indgik den cubanske og den amerikanske regering en aftale, der gik ud på at redde arkivet. Og følgelig satte museumsledelsen gang i en digitalisering af de tusinder af dokumenter.

Da Cuba i sidste uge kunne fejre 50-års-dagen for revolutionen, der fandt sted nytårsnat, begyndte museet så at gøre de digitale dokumenter tilgængelige på internettet for forskere, der pænt har spurgt om lov til at se Hemingways skriblerier. Og alverdens biografister dirrer selvsagt af spænding.

Angiveligt skulle arkivet indeholde nye informationer om Hemingways affære med den unge italienske grevinde Adriana Ivancich.

Desuden spekuleres der i, om nogle af forfatterens optegnelser kan kaste lys over, hvorfor han forlod Cuba. Mange mener, hans forhold til Fidel Castro var blevet for anstrengt til, at han kunne blive, selv om FBI hjemme i USA forfulgte ham netop på grund af hans venskab med den kommunistiske revolutionshelt.

Måske allermest interessant er det dog, at arkivet skulle indeholde nogle af de kodede meddelelser, som Hemingway skrev om sin jagt på eventuelle tyske ubåde ud for Cubas kyst. Måske kan det endelig blive afgjort, om hans krigsindsats blot var en undskyldning for at komme på fisketur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her