Læsetid: 3 min.

Dommedag nu?

New York Times er truet på livet. I branchen spekuleres der på, om verdens vigtigste avis overhovedet kan reddes
New York Times er truet på livet. I branchen spekuleres der på, om verdens vigtigste avis overhovedet kan reddes
13. januar 2009

New York Times er hele verdens avis. Men måske ikke ret meget længere. Det sobre nyhedsmagasin The Atlantic spekulerer i, at New York Times måske lukker sin papiravis allerede til maj.

Til den tid udløber halvdelen af The New York Times Companys lånekredit på 800 millioner. Det er skidt timing, for finanskrisen gør det sværere at låne penge, end det været i årtier. Avisen regner ikke engang selv med at få forlænget kreditten.

Det sidste stod klart, da avisen i går svarede The Atlantic i et langt fra venligt stemt brev. Magasinet overdriver og forvrænger New York Times’ økonomiske problemer, lød pointen. Nogen vil mene, at avisens behov for at svare på spekulationerne i sig selv er bekymrende.

De mange problemer

Spekulationerne om New Yorker Times’ snarlige død har dog hold i visse kendsgerninger. Avisen skylder mere end 1 millard dollars væk. New York Times-aktien er faldet med 60 procent i 2008, og avisens værdi er nu under 1 millard. Altså mindre end dens gæld.

Avisen er ramt af de samme økonomiske følgevirkninger af finanskrisen, som fik selskabet bag Chicago Tribune og L.A. Times, to af USA’s førende aviser, til at erklære sig konkurs i december. Det er først og fremmest et kæmpe fald i annonceindtægter. Annoncer er nemlig det første der spares på i krisetider.

Og endelig lider avisen af samme problem som resten af branchen: at dens forretningsmodel grundlæggende ikke er bæredygtig. Mens nyheder og annonceindtægter bevæger sig over på nettet, falder salgstallene på print. Og selvom NYTimes.com har mindst syv gange flere læsere end papiravisen, hiver den ikke nær så mange penge hjem.

Familiens stolthed

De færreste folk i branchen tror dog på, at New York Times helt stopper med at udkomme i år. Der er knyttet så stor en historie til ’Den grå dame’, at hun nok skal reddes på den ene eller anden måde. Spørgsmålet er, om redningen vil kompromitere avisens højt skattede uafhængighed.

Siden 1896 har New York Times været en familievirksomhed ejet af Ochs Sulzbergerne. De vil næppe afgive aktiemajoriteten, før de har prøvet alle andre udveje. Det kunne være at sælge avisens nye hovedkvarter tegnet af arkitektstjernen Renzo Piano, som stod færdigt i 2007. Andre salgsobjekter kunne være medejerskaberne i avisen Boston Globe og baseball-holdet Boston Red Sox.

Berlusconi-agtige tilstande

Hvis det ikke kan redde avisen, træder en ny køber sikkert til. Om ikke andet så for prestigens skyld. Gisningerne går i retning af selskaber som Microsoft eller Google, for hvem et underskud fra New York Times ville være til at bære.

Alternativt kunne en mediemogul med forfængelige ambitioner tænkes at springe på avisen. Rupert Murdoch, der købte Wall Street Journal i 2007, er et oplagt bud. Også New Yorks hovedrige borgmester Michael Bloomberg er blevet nævnt.

Begge ejere ville klart gå imod Ochs Sulzbergernes vision for New York Times. Den første på grund af sin berygtede populisme. Den anden på grund af sine planer om at genopstille (for anden gang) til borgmesterposten i New York.

Med en dobbeltrolle som byens borgmester og hovedaktionær i dens vigtigste avis ville Bloomberg med rette kunne bekyldes for at skabe Berlusconi-agtige tilstande i New York.

Så mon ikke Ochs Sulzbergerne finder en anden løsning for den hæderkronede avis, der igennem mindst 100 år har stået i front for den moderne, objektive journalistik?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn A. Bojesen

Hele verdens avis?

Det var nu lige at stramme den en tand.
En gang imellem læser jeg NYtimes på nettet, ligesom jeg nu og da skimmer Der Spiegel og El País.

Jeg vil ikke savne NYtimes hvis den forsvinder; hvis man er til engelsksprogede nyheder er der jo altid BBC.

Det er synd for de mennesker der opfatter globaliseringen som en amerikaniseringsproces.
De har ikke mange steder at vende blikket, når glansbillederne fra USA krakelerer.
NYtimes = hele verdens avis; amerikansk fodbold = hele verdens sport; Chicago = hele verdens by; Oprah Winfrey = hele verdens mor; Obama = hele verdens leder; Kentucky Fried Chicken = hele verdens spise; fuck = hele verdens fucking ord; Michael Moore = hele verdens samfundsrevser; amerikaniseringskritik = hele verdens selvhad, osv. i det uendelige.

Man kunne ved analogi lave en ”omvendt” liste:
København = verdens mest ubetydelige hovedstad; danskerne = verdens mest provinsielle mennesker; Information = verdens mest ynkelige og klynkende lille avis osv.

Hvorfor ikke erkende at papir-avisens dage er forbi i det meste af den del af verden, som har internet?

Skal vi virkelig spilde kostbare resourcer på papir, tryk og distribution - for at fortælle nyheder, som allerede er 'gamle' ? Aviserne trænger til at revidere deres forretningsmodel - og finde ud af at lave noget vi vil betale for på internettet (f.eks. et læsevenligt layout, dybdeborende journalistik, god redigering osv.).

Jeg var betalende abonnenent på internet udgaven af NYTimes (indtil de opgav den ide og den blev gratis), men så unik er den altså ikke, se bare på dækningen af optakten til Irak-krigen. Den er bedre end de danske aviser, men det er jo heller ikke så svært.

Parkinson (loven - ikke sygdommen ) havde vist en kommentar om at organisationer fik de flotteste hovedkvarterer lige før de gik til grunde, så Pianos bygning var måske en fejl.

Bente Simonsen

Er som C. Vind gammel abonnent.

N.Y.Times er vældig dygtig på at researche. Jeg kan komme med et exempel: Muhammed-krisen, hvor jeg blev meget bedre detajlorienteret der end fra DR eller danske aviser, så jeg pludselig kunne forstå de sammenhænge, som jeg bare anede fandtes der.

Bortset fra det, er mange af de nyheder, som spredes i vestverdenens tv, radio og aviser ofte mere eller mindre afskrift/oversættelser fra N.Y.Times.

N.Y.times er som alt i USA udsat for en formidabel Israel(venlig)orienteret propaganda. Murdoch-imperiet, FOX, CNN (som dog prøver at gi' et skin af at være objektiv) og stærke lobbyer som AIPAC bl.a., har deres tentacler inde i næsten alt, hvad som kaldes medier.
Tv-kanaler som CNN, der sender de samme 'nyheder' ud i æteren i 24 timer i døgnet, med de samme formuleringer og vinklinger, har faktisk gjort nyhedesformidlingen dårligere, når det gælder nyheder fra Mellemøsten (og Afghanistan), fordi de næsten udelukkende videregives ud fra en israelsk synsvinkel.

Cheney administrationen har været særdeles dygtig på at få deres budskaber (løgne) ud, få dem gentaget, gentaget, gentaget, gentaget og gentaget igen igen, og bakket op af falske CIA-rapporter, så alle nu tror, det er sandheden.
Fra Senatet og Representanternes Hus til N.Y.Times har man hørt de samme formuleringer: 'Iran Iraq og Nordkorea er 'Ondskabens Akse', 'Sadam har masseødelæggelsesvåben', 'Iran beriger uran for at lave bomben' (mod Israel), 'Iran vil udslette Israel', 'israel har ret til at forsvare sig', 'Det er hamas skyld', 'Hamas får støtte og våben fra Hezbolla og Iran' osv. osv.

N.Y.Times har til trods for sin tidlige støtte til Bush/Cheney administrationen og Iraq-krigen dog indset fejltagelserne og har de senere år antaget en kritisk holdning, men hvad Israel angår er støtten intakt i deres 'editorials'. Og man bliver stadig smidt ud fra debatsiderne (Coments), hvis man kritiserer Israels handlinger og USA støtte til og accept af samme.