Læsetid: 3 min.

Alle elskede Inger Christensen

Digteren Inger Christensen, der døde i fredags, er oversat til 30 sprog. Men bortset fra i skandinaviske aviser er det i Tyskland, man skal søge efter de gode nekrologer – endnu
8. januar 2009

De tyske aviser strømmer over af ægte beklagelse over Inger Christensens død. Her, hvor man ifølge hendes forlægger Johannes Riis udtalelser til Dagens Nyheter, var "allerbedst til at følge hende, endnu bedre end danskerne selv," bringes grundige og betagende nekrologer over den store danske digter.

Johannes Riis kalder i denne sammenhæng den tyske oversætter Hanns Grössel "fantastisk", og når man læser nekrologerne, får man da også et levende indtryk af et propert stykke arbejde, der fuldgyldigt har formidlet det Inger Christensenske univers.

Således skriver Frankfurter Rundschau: "Hendes forhold til verden er ikke politisk 'engageret', ikke 'henvisende', men fordrømt, gådefuldt, sfærisk - og ikke at forglemme: vittigt. Inger Christensens fjerlette kosmologi virker naturvidenskabelig såvel som besjælet, fiktiv såvel som virkelig, søvngængeragtig såvel som klar".

"Vanvittig, dristig og alligevel stoisk upåvirket," karakteriserer Die Welt hendes lyrik.

Frankfurter Allgemeine Zeitung kalder Alfabet "på en gang et stykke opblussende liv og en eksplosion, et stykke natur og samtidig den mest raffinerede kunst".

"Rytmens troldkvinde", supplerer Neue Züricher Zeitung.

Stemmen

Også Inger Christensens oplæsningskunst har tydeligvis overlevet og levet med den tyske oversættelses transformationer.

"Man lyttede fascineret til det gutturale, som med en bred pensel udmalede, sprog. Det virkede som om den gamle dame fuldkommen var ét med sine vers' skrøbelige kraft," skriver Frankfurter Rundschau.

"Indadvendt, som havde hun glemt tilhørerne, virkede hun bag de tykke brilleglas omgivet af en stor ro," fortsætter avisen.

"Hendes stemme tryllebandt alle: et intenst, besværgende, melodiøst tonefald, der på samme tid benævnte tingene præcist og lod dem beholde deres hemmelighed. Når den danske digter læste op af sin sonetkrans Sommerfugledalen, fornemmede man sommerens duft, havets stilhed eller spinkle, filigran-gennembrudte luftånder. Gennem de transparente vingers 'sjæle- og sommerfortællinger', skuede man med et værens grund," erindrer Die Welt.

Men også uden for Tyskland gjorde Inger Christensens stemme voldsomt indtryk.

I Aftonbladet fortæller den svenske forfatter Eva Ström om, hvordan hun mødte Inger Christensen på et oversættelsesseminar, hvor en gruppe danske forfattere havde fået en oversættelsesopgave. Forslagene føg gennem luften, men "lidt uden for gruppen sad en kvinde, hensunken i sig selv, som om hun var ligeglad med, hvad der foregik. Så pludselig opløftede hun sin røst - det gammelmodige udtryk er på sin plads - og præsenterede en lang og fuldstændig brilliant oversættelse. Der blev stille. Der var ikke noget at tilføje."

"Jeg havde ikke bare mødt et umiskendelig sprogligt geni - det var også som at møde en barde ved et vikingehof, en oprindelig digter, der talte ud fra historiens dybeste lag."

Fibonacci og Chomsky

Flere aviser opholder sig ved Inger Christensens særegne blanding af naturvidenskab, matematik, sprogvidenskab og poetisk kraft. Frankfurter Allgemeine Zeitung peger på Noam Chomskys ide om en medfødt sprogevne og hans antagelse af universelle regler for sætningskonstruktion, som gør det muligt at generere sætninger i det uendelige, og citerer Inger Christensen for den "fantastiske lykkefølelse", hun følte over "den ubeviselige vished, at sproget er naturens umiddelbare forlængelse". Og at Inger Christensen således havde "den samme ret til at tale som træet til at sætte blade".

Frankfurter Rundschau skriver om brugen af Fibonaccis talrække i Alfabet:

"Digtet er ikke blot et træ, der sætter blade, det griber også om sig som en kræft, det eksploderer som verdensrummet, før det atter bliver til intet. Alfabet er et værk om apokalypsen."

Inger Christensen er - foruden de nordiske sprog og tysk - blandt andet oversat til hollandsk, engelsk, estisk, fransk, lettisk, spansk, engelsk og italiensk. Men bortset fra de skandinaviske og tyske aviser ser det ikke ud til at nyheden om hendes død har spredt sig videre - endnu. Førende engelske og franske aviser har således ikke omtalt den.

Helt nede i den anden ende af Europa, i Italien, beklages imidlertid hendes død.

"Digterinden udtrykker allerede i sine to første lyriske værker, Lys (1962) og Græs (1963) sin fortættede, visionære sensibilitet og sin søgen efter metafysikken i livets hverdage, skriver det italienske Libero-news, som flere italienske aviser i dag citerer.

Og så understreger nyhedsbureauet, ligesom hver og én af de andre, at Inger Christensen i årevis har været kandidat til Nobelprisen i litteratur. Nu beklager alle, at hun ikke nåede at få den.

Serie

Seneste artikler

  • Dronningens fald

    16. oktober 2008
    Kritikerne er hårde ved Pia Tafdrups nye roman, 'Stjerne uden land'. Men så må man jo bare selv gøre reklame for sin bog
  • 'Det er bare super flot'

    9. oktober 2008
    Inden udgivelsen af hendes nye roman 'Dronningeofret' havde Hanne-Vibeke Holst i et interview i Politiken proklameret, at hun er pissesur over ikke at være anerkendt af det litterære parnas. Men lod kritikerne sig mon påvirke af det?
  • Ikke for fastholdere

    2. oktober 2008
    Rune Lykkebergs 'Kampen om sandhederne' blev højlydt applauderet men bragte også usikkerheden frem
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu