Læsetid: 5 min.

Emir, den gode konge

'Det fungerer kun, fordi han ikke er et røvhul,' siger en af de ansatte på den bosnisk-serbiske filminstruktør Emir Kusturicas filmfestival i de serbiske bjerge. Festivalen, der slutter i morgen, afholdes i år for anden gang, og Jim Jarmusch er blandt æresgæsterne
Den amerikanske filminstruktør Jim Jarmusch (tv.) ligner en rockstjerne ved ankomsten i den serbiske hjemmebyggede landsby. Byen Küstendorf er den 54-årige bosnisk-serbiske filminstruktør Emir Kusturicas (th.) værk. Han holder i disse dage for andet år i træk filmfestival på stedet, der ligger smukt i det vestlige Serbien.

Den amerikanske filminstruktør Jim Jarmusch (tv.) ligner en rockstjerne ved ankomsten i den serbiske hjemmebyggede landsby. Byen Küstendorf er den 54-årige bosnisk-serbiske filminstruktør Emir Kusturicas (th.) værk. Han holder i disse dage for andet år i træk filmfestival på stedet, der ligger smukt i det vestlige Serbien.

Zoran Kovacevic

13. januar 2009

KÜSTENSDORF, SERBIEN - "Må jeg lige få jeres opmærksomhed et øjeblik?"

Den bosnisk-serbiske filminstruktør Emir Kusturica står foran lærredet i sin underjordiske biograf, The Damned Yard Theatre, og prøver at få den fyldte sal i tale. Han er iført sit sædvanlige, afslappede tøj: Store støvler, armybukser og ulden trøje. På hovedet har han en blå hue.

"Bare for at vise jer, hvor stor og vigtig en begivenhed, vores festival er blevet: Thierry Fremaux, som vælger film til filmfestivalen i Cannes, skulle have været til Golden Globe-uddeling i Hollywood her til aften, men han har i stedet valgt at komme her til Küstendorf i dag i stedet for."

Folk klapper begejstret, og Kusturica smiler.

"Så selv om aktiemarkedet falder, så vokser vores festival."

Det er anden gang, at der bliver afholdt filmfestival i den 54-årige filminstruktørs hjemmelavede landsby, Küstendorf, der ligger på bjerget Mokra Gora i det vestlige Serbien.

Og for anden gang er de inviterede gæster; en farverig blanding af unge, forholdsvis uprøvede filmskabere, etablerede instruktører, producenter og altså festivalledere og journalister fra hele verden.

Filmens fremtid

Ideen med festivalen, som Emir Kusturica forklarede den for mig, da jeg gæstede festivalens første udgave i januar 2008, er, at "vi påvirker filmmediets fremtid ved at skabe en forbindelse mellem de der allerede har lavet noget, og de der skal til at lave noget. Det er, hvad jeg selv gerne ville have oplevet, da jeg som ung rejste rundt på filmfestivaler. Hvordan man får Martin Scorsese i tale eller kommer tæt på Milos Forman. Hvordan man får en forståelse for den fantastiske rolle, de har spillet for filmens udvikling."

I år er den mest omtalte af festivalens gæster den amerikanske filminstruktør Jim Jarmusch, der med sin slanke, høje skikkelse, sorte tøj, det hvide hår og markerede ansigt ligner en af den slags rockstjerner, han ofte bruger i sine minimalistiske, humoristiske film: Iggy Pop, Tom Waits, John Lurie, Joe Strummer.

Og Jarmusch bliver da også modtaget som en rockstjerne, da han sammen med Emir Kusturica ankommer i helikopter fra lufthavnen i hovedstaden Beograd, der ligger nogle hundrede kilometer væk.

Retrospective of Greatness hedder serien med de fire af Jarmuschs film - Stranger than Paradise (1984), Down by Law (1986), Dead Man (1995) og Broken Flowers (2005) - der vises på festivalen, og som efterfølges af i alt tre overtegnede masterclasses med den 55-årige filmmager. Om aftenen hænger Jarmusch, Kusturica og de øvrige gæster, blandt andre den italienske skuespillerinde Valeria Golino og Thierry Fremaux, ud med de studerende og realiserer dermed Kusturicas drøm om at bygge bro mellem de professionelle og de håbefulde. Og de medbringer alle en kortfilm, som deltager i festivalens konkurrence og vises for et publikum bestående af nysgerrige lokale serbere, festivaldeltagere og en jury

Folk fortjener mere

En af de unge filmfolk, der er kommet til Küstendorf for at lære og som har en film med i konkurrencen er den 30-årige Edoardo de Angelis fra Italien. Han er født i Napoli, men uddannet på Scuola Nazionale di Cinema i Rom, hvor han også lavede den korte afgangsfilm, der i 2008 bragte ham til Küstendorf.

Han vandt en pris for filmen og blev inviteret tilbage i år med en ny kortfilm. Edoardo de Angelis kalder selv sine film typisk italienske, og forklarer, at han er vokset op med Fellinis film, som har inspireret ham meget med sin blanding af "den virkelige verden og noget, der er larger than life", som han udtrykker det.

Det er vigtigt for de Angelis, at Emir Kusturica, hvis film efter den unge, italienske filminstruktørs mening rummer meget Fellini, ser hans film, og den bosnisk-fødte filminstruktør med de serbiske aner har da også sagt til de Angelis, at "du må aldrig holde op med at lave film, der ligner dig".

Men det er svært at få lov til at lave den slags film i Italien, hvor en art minimalisme har vundet indpas, siger Edoardo de Angelis og nævner Matteo Garrones Gomorra som et eksempel. Han kan godt lide filmen, der foregår i hans hjemby, Napoli, men der skal også være plads til en anden slags film.

"Hvorfor kun fortælle historier, der ligner det virkelige liv? Folk betaler for at gå i biografen og fortjener noget mere. Jeg vil gerne lave film, som folk nyder, og så de ikke føler, at de har smidt deres penge væk," siger Edoardo de Angelis, der skriver på en spillefilm med titlen Mozzarella Stories. Det er en gangsterkomedie om kinesiske indvandrere i Italien, der begynder at lave mozzarellaost.

Kusturicas livsværk

Küstendorf Film & Music Festival - musikdelen består af en koncert hver aften - afvikles med støtte fra den serbiske stat, men uden nogen former for kommercielle samarbejdspartnere eller sponsorerer - Emir Kusturica hader den slags; han mener, at det er ved at slå kunsten ihjel.

Festivalen er vokset en del siden første år, hvilket både har med Emir Kusturicas ambitioner og Jim Jarmusch at gøre, og der er ikke længere plads til at indkvartere alle gæsterne i landsbyen. Jeg bor f.eks. på Kusturicas skisportshotel længere oppe ad det snedækkede bjerg.

Küstendorf er bygget for penge, som filminstruktøren har tjent på sine film, og han kalder den sit livsværk: "Det er en film i rummet. En film, der er defineret fysisk. Jeg ville bygge en by, hvor jeg kunne vælge indbyggerne. Jeg ville bygge noget for folk, ikke for en nation, uden grænser og fordomme. Et bolværk mod denne idioti, disse masseprodukter, der gør det ud for hele verden i dag."

Bjerget Mokra Gora er rig på metaller, men Emir Kusturica har forhindret udvinding af dem ved at opkøbe jorden omkring Küstendorf. Området er siden blevet lavet om til et naturreservat, og det betyder åbenbart, at ingen må foretage sig noget uden Kusturicas tilladelse.

Vil man f.eks. bygge et hus, skal det være i træ og samme forholdsvis primitive stil som alle husene i Küstendorf, hvilket har gjort nogle af områdets beboere sure. Andre roser initiativet.

Den tyske biograftekniker, der har stået for at indrette Küstendorfs to biografer og sørger for, at alt går, som det skal under festivalen, fortæller, at "der var en af de lokale, som sagde til mig, at 'Kusturica er en konge, men en god konge'. Landsbyen og festivalen, det hele fungerer kun, fordi han har en klar vision og gerne vil dele den med andre og ikke er et røvhul."

www.kustendorf-filmandmusicfestival.org/2009

Læs mere fra Küstendorf på information.dk/blog/christian-monggaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu