Læsetid: 4 min.

EU-kommissær: Film er europæernes fælles sprog

Morgendagens europæere skal finde deres fælles identitet på tværs af landenes mangfoldige filmskat, mener EU-kommissær Viviane Reding. Hun erkender samtidig, at EU skal handle hurtigt, hvis ikke USA skal vinde den hårde konkurrence i filmindustrien
Viviane Reding ser film fra hele verden, men har en forkærlighed for de europæiske. EU-kommissæren nævner filmen her - den nylige italienske filmsucces -Gomorra- - som værende blandt favoritterne.

Viviane Reding ser film fra hele verden, men har en forkærlighed for de europæiske. EU-kommissæren nævner filmen her - den nylige italienske filmsucces -Gomorra- - som værende blandt favoritterne.

Camera Film

Kultur
2. januar 2009

Der produceres næsten 1.000 film om året i Europa, men kun en brøkdel af dem når ud over landegrænserne.

I Danmark er under en fjerdedel af de film, som sendes på TV 2 og DR, europæiske, og i biograferne sælger de europæiske film færrest billetter.

Information har i en række artikler stillet skarpt på europas udfordringer på filmfronten, og blandt andre

filmtænketanken ThinkTank har påpeget, at EU mangler en samlet filmstrategi. Branchen er for fragmenteret og kan ikke hamle op med den velorganiserede amerikanske filmindustri, lød det fra Henning Camre, der er tidligere direktør for Det Danske Filminstitut og nu leder af ThinkTank:

"De mere end 900 europæiske film, der bliver produceret om året, tager otte procent af markedet tilsammen uden for deres hjemlande. I Danmark er det omkring 60 europæiske film, og selv om det kan lyde af meget, så ved man jo også, at de ofte kun bliver vist i meget få biografer, og hvis man er så uheldig at bo uden for København, bliver det meget svært. Det mønster ser man over hele Europa."

Nøglen til EU-identitet

Luxembourgeren Viviane Reding, der sidder for bordenden, når EU lægger filmplaner, mener alligevel, det går meget godt. Hun har siden 2004 været EU-kommissær for Informationssamfundet og Medierne.

Viviane Reding fortæller til Information, at der er nye projekter og penge på vej, som fremover skal styrke udbredelsen af europæiske film.

Hun er dog enig i, at udviklingen går for langsomt:

"Situationen i dag viser jo, at der stadig er store udfordringer i forhold til at tiltrække de europæiske biografgængere. Hvis Europa vil konkurrere med amerikanske film, må der handles hurtigt og beslutsomt," siger Viviane Reding.

For hende er europæiske film ikke bare vigtige, men helt centrale i forhold til EU's integrationsproces. Hverdagskultur er afgørende for Europas udvikling, og et fælles filmfodslag i biograferne kan styrke EU-medborgerskabet, mener hun:

"Den europæiske audiovisuelle industri er en af de vigtigste kanaler, vi har, i forhold til at udbrede det europæiske fællesskab og de grundlæggende sociale og kulturelle værdier, vi har tilfælles. Det gælder specielt for morgendagens aktører, de unge. Jeg mener, kultur spiller en central rolle og er nøglen til at skabe det europæiske medborgerskab."

Viviane Reding fremhæver filmen som en kunstform, alle kan forholde sig til. Et sprog, alle taler. Filmpolitik handler om mere end bare det indre marked:

"Kulturel forskellighed er en af Europas største styrker. Det står meget højt på vores dagsorden at styrke og synliggøre den mangfoldighed, der er. Biografen er et universelt sprog for Europa og resten af verden. Derfor forsøger de tiltag, vi laver, også at fokusere på at styrke både de kulturelle og kommercielle relationer mellem den europæiske filmindustri og filmproducenter i den tredje verden," siger hun.

Nye EU-projekter

EU kan ikke løfte hele den filmstrategiske opgave alene, og Viviane Reding understreger, at medlemslandene også skal huske deres eget ansvar:

"Landene har jo først og fremmest deres egne strategier og politikker for, hvordan deres film produceres, distribueres og promoveres. Men vores EU-programmer understøtter deres indsats og tilføjer en europæisk dimension," siger hun.

Viviane Reding henviser til en lang række tal og statistikker og opremser nogle af de steder, EU finansierer eller igangsætter nye projekter og filmkunst.

Fra 2001 til 2006 blev der brugt ikke mindre end en halv billion euro på 8.000 filmprojekter i 30 forskellige lande, forklarer hun. Fra 2007 og frem til 2013 er der afsat 755 millioner euro til den europæiske film- og tv-industri. En film som Goodbye Lenin var ikke blevet til noget uden EU-penge, forklarer hun.

Men på trods af de fine EU-programmer ser danskerne fortrinsvis danske film, når de altså ikke ser de amerikanske. Franskmændene ser franske og italienerne - ja, de ser italienske.

28 procent af de europæiske biografers billetsalg gik til europæiske produktioner samlet set, men langt størstedelen af filmene blev set af filmskabernes egne landsmænd.

Vivane Reding selv trækker ellers lidt op i statistikken, for hun foretrækker europæiske film:

"Jeg ser selvfølgelig film fra hele verden. Men alligevel, som den sande europæer, jeg er af hjerte og sind, har jeg da en forkærlighed for europæiske film. En god Lars von Trier-film eller den nylige italienske filmsucces Gomorra står højt på min favoritliste," siger hun.

Men hvis alle europæere skal se film på tværs af grænserne, skal nationerne også selv gøre mere, mener kommissæren:

"Industrien og medlemslandene skal fortsætte indsatsen for at implementere det nyeste direktiv, som trådte i kraft for præcis et år siden. Formålet med det er at tilbyde et indholdsrigt og innovativt europæisk udbud, men også at udvikle nye medietilbud som for eksempel mobiltelefon-tv, video-on-demand og den slags."

Nej til restriktioner

Viviane Reding opfordrer landene til at bruge uddannelsessystemet til at introducere børn og unge for europæiske film, og det nyeste direktiv indeholder også direkte minimumsstandarder for, hvor meget europæisk fjernsyn der skal sendes i de enkelte lande.

Egentlige kvoter synes hun til gengæld vil være for vidtgående:

"Vores mediepolitik skal ikke handle om restriktioner. Vi vil bare sikre, at der er en nogenlunde proportion mellem de europæiske produktioner og så den del af programtiden, der afsættes til at vise dem. Medlemslandene arbejder med at implementere politikken, men det handler først og fremmest om regulering, dernæst om finansiering," siger hun.

Under alle omstændigheder ser kommissæren lyst på europæisk films fremtid.

Potentiale er der nemlig nok af, mener hun:

"Europæiske film går en god fremtid i møde, tror jeg. Når der laves en dansk film, strømmer danskerne til. Sådan er det også i andre lande. Nu er udfordringen så at få dem bredt ud, så rumænerne, franskmændene og italienerne også kan komme til at nyde de danske film og omvendt. Europa producerer altså flere film end USA hvert år, så det er klart, at der er et kæmpe potentiale," siger Viviane Reding.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her