Læsetid: 5 min.

Fars efterladte tegnebog

Det ligner en trend i Sverige; arbejderklassens døtre skriver selvbiografiske barndomsskildringer. Først kom Susanna Alakoskis 'Svinestierne', nu Åsa Linderborgs 'Mig ejer ingen'
/b> Det spørgsmål, bogen stiller, er, hvordan kunne den store tryghed ved faderkroppen blive til skam og ubehag? Bogen forsøger selv at svare med en klasseanalyse, som samtidig er en distancerende idealisering af faderkroppen, der her kan fremstå som en arbejderklassehelt.

/b> Det spørgsmål, bogen stiller, er, hvordan kunne den store tryghed ved faderkroppen blive til skam og ubehag? Bogen forsøger selv at svare med en klasseanalyse, som samtidig er en distancerende idealisering af faderkroppen, der her kan fremstå som en arbejderklassehelt.

fra bogen

22. januar 2009

"Fars tegnebog er stor som en håndflade, sort og en smule bøjet efter et liv i baglommen." Sådan begynder Åsa Linderborgs Mig ejer ingen. Udførligt oplistes tegnebogens indhold: "Et checkhæfte fra Nordbanken og et medlemskort til Metal, 20. Afdeling", "et krøllet avisudklip med en statistik over Västerås Sportklubbs bandysejre, et enligt frimærke med kongens portræt".

Dette inventarium tegner med et par penselstrøg et socialt portræt af tegnebogens indehaver: svensk arbejderklasse. Men tegnebogen bliver også det smertelige spor af levet liv, som er ophørt; inventariets grammatiske nutid isprænges et strejf af punktuel, irreversibel datid: "Da far døde, var der 11 dage til næste a-kasse-udbetaling." Fars tegnebog er et arkiv til hans sociale identitet, men den har også taget liv og form af hans krop, håndfladestor og baglommelevende.

Og sådan er der to spor i Åsa Linderborgs portræt af sin afdøde arbejderklassefar: et socialt og et kropsligt. To spor, der til dels løber sammen, jo mere far bliver en krop som forkastes, både af arbejdsmarkedet og af datteren.

Åsa Linderborg (f. 1968) er i den svenske avisverden en fremtrædende kulturjournalist og debattør, kendt for sine venstreradikale holdninger. Hun er ph.d. i historie, men fravalgte sin stilling ved Uppsala Universitet, for "det er bedre at beskæftige sig med kulturjournalistik, hvis man vil forandre verden", som hun har udtalt til et svensk dagblad: "Hvis man forsker, kan der gå fem år mellem bøgerne, og ingen læser dem."

Svigt uden svigt

Derimod er der mange der læser hendes kulturjournalistik, og mange har læst hendes selvbiografiske barndomsskildring og faderportræt Mig äger ingen, som er blevet en succes i hjemlandet og synes at slutte sig til en ny svensk bølge af arbejderlitteratur.

Bogen er historien om Åsas tætte forhold til sin far, som hun bor alene med, fra hun er lille, og moderen forlader dem. (Senere adspurgt af sin datter om, hvorfor hun gik fra hende, svarer moderen, at hun ville give faderen det bedste, hun havde.)

Det er historien om en flot, ung, stærk arbejder, der ender som en ensom mand med vielsesringen fra sit opløste ægteskab hængende på sin faste plads i køkkenet. En mand, der aldrig kommer sig over at være blevet forladt; en mand, der dagligt mindes om sin tabte kærlighed af datterens slående lighed med moderen.

Det er med andre ord en historie, der rummer næsten ubærlig sorg og smerte. Og det kunne have været en historie om forsømmelse, misrøgt og incest, men er det ikke. Far Leif drikker for meget, sætter sin datter af foran en lukket børnehave i vintermorgenens buldermørke, finansierer sin alkohol ved at sælge Åsas cykel, fodrer hende med slik frem for vitaminer. Der er ingen tandbørster hjemme hos far og Åsa, og ingen lagener på den seng, hvor de sover sammen. Men alt dette fortælles stille og roligt, matter-of-fact-agtigt, som den hverdag der nu engang er barnet Åsas.

Den bærende streng i beretningen er, trods alt det som kunne få pædagogers, psykologers og socialrådgiveres alarmer til at blinke rødt, en stor tryghed, en inderlig forbundethed med faderens krop: "Jeg ville være tæt på ham hele tiden. I forretningerne holdt jeg ham i buksebenet, omme på bagagebæreren klyngede jeg mig til hans ryg, gik han på toilettet, fulgte jeg med. Jeg sov tæt ind til hans krop."

Det er det, der er det fascinerende ved beretningen om Åsas tidlige barndom: hvordan alt det, der kunne have været traumatisk, ikke er det; hvordan vulgærfreudianske scenarier undviges; hvordan den grundlæggende tryghed kan afmontere alt det, der konventionelt ville regnes for svigt.

Lakoniske milepæle

Herefter udvikler bogen sig imidlertid til historien om, hvordan datterens binding til faderkroppen løsnes og bliver til ubehag. En udvikling, der foregår glidende og nærmest umærkeligt, men markeres af lakoniske formuleringer som en slags milepæle.

Efter en indkøbstur, der ender på værtshus, tager Far og Åsa en taxi hjem: "Far rettede på blazeren, når han satte sig ind i den sorte bil. Han forstod sig på stil og elegance. Jeg syntes, taxaturene var pinlige. Lidt underklasseagtige."

Her skiftes der mellem to sætninger fra noget, der kunne være datterens beundrende blik på sin stilige, elegante far, til hendes begyndende skam.

Åsa vælger efterhånden far fra og flytter hjem til sin mor, som med sine kultursocialistiske, russiske forældre og bogreoler på væggene repræsenterer en anden, mere dannet socialisme end faderen. Ved en munter juleaften med moderens familie reflekterer fortælleren: "Far ville have elsket at være med. Det var skønt, at han ikke var det."

Igen en lakonisk og meget præcis markering af datterens følelser for faderen. Næste lakoniske milepæl rejser sig 20 sider senere: "Jeg begyndte at kalde Lasse (moderens nye mand) for far. Det andet menneske overlod jeg til ensomheden og dæmonerne, jeg ikke ville vide noget om." Og 10 sider senere endnu en milepæl: "Da han havde fødselsdag, smed jeg en bog ind ad brevsprækken og løb min vej, før han nåede at åbne døren og kalde på mig./ Der gik et par år, før vi sås igen."

Stiliseret arbejder

Mellem disse lakoniske milepæle, der markerer historien om en datters forhold til faderkroppen, udfolder Linderborgs miljøskildringer og sociale refleksioner sig; portrættet af en svensk arbejderby i et hensygnende industrisamfund. Men det er de lakoniske formuleringer, der bærer historien. Lidt som om forsøget på at gøre den til miljø- og klasseskildring stadig er en del af datter Åsas projekt: at lægge afstand til faderkroppen. Sådan som Linderborg beretter, at hun gjorde det ved at tage til Uppsala og skrive ph.d. i arbejderhistorie, men undlade at invitere sin far med til ph.d.-festen, på forhånd plaget af billedet af hans krop malplaceret i fint tøj blandt fine folk.

Det spørgsmål, bogen stiller, er, hvordan kunne den store tryghed ved faderkroppen blive til skam og ubehag? Bogen forsøger selv at svare med en klasseanalyse, som samtidig er en distancerende idealisering af faderkroppen, der her kan fremstå som en arbejderklassehelt. Selv om hans idé om at tilhøre 'de fattige' dekonstrueres: "sin manglende evne til at holde styr på pengene forvekslede han med fattigdom" hedder det præcist og afmonterende, når faderen kommunistromantisk identificerer sig med Jack Londons og Ivar Los romanhelte.

Tilbage sidder jeg med en oplevelse af, at stiliseringen af far til et forgangent industrisamfunds faldne arbejderhelt også er en måde at fjerne sig fra hans krop på. At gøre tegnebogen til socialt arkiv frem for en rest af den levende krop, som nu er død. Hvilket ikke gør bogen mindre litterært interessant; den har fortjent sine mange svenske læsere og vil forhåbentlig også få mange danske. Netop spændingen mellem social identitet og krop, mellem far og datter, mellem personligt og politisk projekt, mellem lakonisk kropshistorie og vidtløftig socialhistorie skaber en litterær energi, der fastholder læseren. Blot skade at den danske oversættelse ikke er helt elegant: 'sandwichlagkage' er en klodset oversættelse af 'smörgåstorta'; 'pappa' oversættes dårligt med 'farmand'; 'tipspromenade' er der så vidt jeg ved ikke noget der hedder på dansk; svensk 'disputats' skal oversættes med 'ph.d.-afhandling', og 'stark öl' er ikke (efter danske standarder) stærk øl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu