Læsetid: 3 min.

En finanskrise fyldt med fordele

En guide. Hvorfor skal det være så surt alt sammen? Fordelene ved en god, gammeldags finanskrise er, at vi blandt så meget andet slipper for flere designerkøkkener, glaseret tegl, mikrobryggerier og møgdyre økobrunch-cafeer. Farvel til friværdiens oppustede statussymboler og velkommen til de gode, gamle dage
Planen. Med skoldhed kolbekaffe i termokanden kan vi muligvis slippe af med cafeerne og få værtshusene tilbage på eksempelvis Sankt Hans Torv.

Planen. Med skoldhed kolbekaffe i termokanden kan vi muligvis slippe af med cafeerne og få værtshusene tilbage på eksempelvis Sankt Hans Torv.

Karsten Schnack

23. januar 2009

1) Adios til café latte to go

Hvor har man dog spildt enorme mængder af både tid og penge på give den som endnu en af gadens friskfyragtige kaffe-afficionadoer, der gerne betaler 45 kroner og venter mindst otte minutter på en signalsmart 'coffee to go'. Mens ens morgenhjerne får tics af larmen fra den kværnende ekspressomaskine, og man oparbejder et ubændigt had til hende foran i køen, der ikke kan tage stilling til om, hun skal have let, sød eller minimælk i sit moccaskud. Som om nogen kan smage forskel.

Lur mig, om det f.eks. ikke bliver moderne at spadsere rundt i byen med sort kolbekaffe på termokande-

2) Slut med sushi i samtalekøkkenet

Alle har ikke længere hverken ret eller råd til et fedt køkken, så nu slipper vi for at møde op til parmiddag i endnu et overdesignet højglanshelvede med arbejdsø og easy touch-låger og sige "nej, hvor ser det der køleskab i børstet italiensk stål bare dyrt ud." Mens man bliver tvangsfodret med hjemmelavet sushi med våd tang og ristet søgræs, suppleret med en læskende funky tropical-smoothie og endnu en røvsyg samtale om fede lejlighedspriser og endnu større friværdi. Det var luftpenge, I skide yuppier! Fat det!

Lur mig om det for eksempel ikke bliver moderne at tage sig en klapsammen med Stryhns leverpostej direkte fra skærebrættet

3) Nedjustering af fladskærm og glaseret tegl

. Hvad var det egentlig for en megagrim trend med at selv det mindste lille jyde-parcelhus skulle have glaserede teglsten på taget? Som om, man var ankommet til selveste Mini-Amalienborg. Fnys, hvor var det fattigfint! Selv på Strandvejens giga-kasser røg de med på den glaserede galej, men tro mig, ingen, INGEN, har større fladskærme end provinsproletarerne, for de var også rige en overgang, men nu er det tiden at skrue ned for de 82 tommer og droppe plasma-teknologien. Virkeligheden ser jo slet ikke naturlig ud i det format!

Lur mig om det for eksempel ikke bliver moderne at hive sit halv-antikke billedrørs-tv ned fra loftet og finde ro via 14 tommer uden fjernbetjening-

4) Caféen tilbage til bodega

Mangt et værtshus blev revet bort af friværdiens feinsmeckerflodbølge til fordel for endnu en café med samme latte, samme brunch og samme inventar som caféen inde ved siden af.

Well, jeg har en nyhed til alle jer trendsættende caféløver. Tag venligst jeres løvstilke og grøntsagssticks og drænede yoghurt og forlad området hurtigst muligt, for bodegamutter er på vej med hjemmekrøl og billigbajer. Café Plenum på Nørrebros Sankt Hans Torv kan således godt smide nøglen i cocktailglasset.

Lur mig om det for eksempel ikke bliver moderne at kræve det gamle værtshus Trafik Caféen tilbage på sin plads -

5) Vi siger tak til Emmerys

Kære Emmerys, hvor jeg dog har elsket at hade dig. Men nu må vi skilles. Ingen har længere råd til at investere 378 kroner for et par sarte skiver af jeres topøkologiske, glutenfrie og antimælkeallergiske rustikbrød fyldt med hybenpulver, rørhat, brændenælder og CO2-neutral speltmel, fløjet direkte ind fra Provence.

Og sikke I kunne lave smækre sandwiches, så livsstilsspottere straks sagde 'delikatesse' og gav jer medløb helt fra Århus til 2900 Happiness.

Lur mig om det for eksempel ikke bliver moderne at mødes i pølsevognen, når der er frokostrumlen i tykmavsen-

6) Farvel til Nørrebro Bryghus

Man må korse sig. Øl-turisterne ankommer busvis for at glo på kobberkedler i mikrobryggerier a la det yderst opreklamerede Nørrebro Bryghus. Og skal man være rigtig original til julefrokost og polterabend, så skal man da have en enkelt Jolly Pumpkin La Roja til kun 150 danske kroner.

Hvorfor ikke sende snobberiet tilbage til rødvinsreolerne og i det mindste sætte en klassisk, veltempereret dansk HOF på ølkortet? Til en overkommelig pris.

Nørrebro Bryghus, finanskrisen kan meget vel sørge for, at I ikke længere behøver have fagforeningen på nakken for at nægte en overenskomst.

Lur mig om det for eksempel ikke bliver moderne at drikke en billig høkerbajer nede på hjørnet-

René Fredensborg (f. 1972) er journalist. Var musik- og filmanmelder på Nyhedsavisen, kulturjournalist og reportageskribent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikko Rasanen

Damn, det lyder som én der har alt for lidt penge, eller i hvert fald har ondt i røven over at alle mulige andre har dem.

Muahaha. Hvor er det dog dejligt at læse artikler med mening i. Har selv bandet og svovlet over det lokum af en beværtning de nu kalder Plenum.

Tak for det Rene, du har reddet min dag.

Magnus Dørup

Det er ord som taget fra min mund... Og man kan jo blive ved.

Det handler jo egentligt om at mange har gået alt for meget op i at signalere rigdom, velstand og styr på tingene og alt for lidt op i personlige værdier. Lykke kan ikke måles i penge.

Hvorfor skal man også have fladskærme i alle rum i huset? Selv på badeværelset. Og et eller andet sted fryder det mig bare når bilfirmaer går konkurs - og nej, det er ikke fordi jeg er fattig. Jeg taber skam også aktiepenge pga. krisen. Det er mere et spørgsmål om at bruge de penge man har på noget der giver mening. B&O anlæg til 100.000 kr. og 3 store biler hvoraf man kun bruger den ene giver ikke mening.

Lars Peter Simonsen

René, jeg må tilslutte mig det forhåbentlig stærkt voksende heppekor: Du er dagens helt! Og det er typisk, den der tillader sig at kritisere overforbrug og skamløs udstillen sig straks beslyldes for misundelse, og for at være advokat for Janteloven m.m.

Øv hvor plat. En latte smager jo stadig godt, selv når ingen kan se en, mens en pølsevogn stadig er en kulinarisk nedtur. Og folk fyrer den jo stadig af med masser af lir under en krise.

Måske vil nogen begynde at drikke flere kedelige, traditionelle øl som HOF fordi de føler at sådan er tidsånden. Men så er de jo ikke mindre image-drevne end jyderne med de dyre tegl, de er bare selvfede på fattig student-måden.

Meget få mennesker har iøvrigt levet som de karikerede, entydige yuppietyper der beskrives. Tendensen i flere år, uanset hvor mange penge folk havde, har netop været at kunne spænde over det hele, både sushi og leverpostejmad fra skærebrædtet.

"De kloge har lært os at hade de rige" var der en Inf-artikel der hed for nylig. Er det det, hr. Fredensborgs vrængen er et eksempel påi?

Vibeke Nielsen

Ha. Jeg morer mig over Jeppe Trolle Linnets kommentar. For tænk, inden det blev moderne med mikrobryggerier og importøl i Danmark, startede trenden i Nordamerika. I 1998 var jeg til den store årlige ølsmagningsfestival i Vancouver. Og gæt, hvad der ved den lejlighed blev lanceret som den ypperste importøl? Gode gamle HOF selvfølgelig. De kære canadiere strømmede til Carlsbergs bod og blev siddende længe for at drikke mere - og jo, den var god nok, det var såmænd bare HOF de serverede, omdøbt til Carlsberg selvfølgelig. Så meget kan branding altså gøre for det, som man i Danmark kalder "en kedelig øl".

Mon ikke Jeppe Trolle Linnet og hans lige bliver snydt akkurat lige så meget som canadierne blev, når de tager i byen og betaler i dyre domme for "udsøgte importøl"?! Det gode ved finanskrisen bliver måske, at vi bliver flere, der er i stand til at gennemskue i hvilket omfang branding er fup, fidus og optrækkeri.....

John Fredsted

@Simon Sen: Jeg er enig.

Kritik af storforbruget behøver slet ikke at være udtryk for misundelse. Det kan ganske enkelt være udtryk for forargelse.

Og det er helt i orden at føle forargelse: Så længe vi mennesker er materielle væsener, med deraf følgende materielle behov (føde, et tag over hovedet, en seng at sove i, etc.), på en materiel begrænset (fangede I den, kære økonomer?) planet, så er det helt naturligt at føle forargelse over mennesker, der storforbruger deres omgivelser, for de er ganske enkelt en trussel imod én.

Søren Kristensen

Ja, de mange forskellige ølmærker, som blev opfundet til forbrugfesten kan ses som et forsøg på at erstatte den diversitet, der i mellemtiden er gået tabt andre steder i naturen. Man må håbe at en og anden bibliotekar gør sig den ulejlighed at kortlægge omfanget af ølmærker i tide, til glæde for kommenede generationer.