Læsetid: 4 min.

'Jeg har forsøgt at give hverdagen en smuk og fortjent hyldest'

Nekrolog. Mere end 50 titler blev det til for amerikansk litteraturs gigant John Updike, hvis erklærede mål var at hylde den smukke hverdag
Realist. Den afdøde forfatter John Updike beskrev sig selv som en slags realist, der skrev om den amerikanske middelklasse, fordi hans syntes, at den blev latterliggjort i andre bøger.

Realist. Den afdøde forfatter John Updike beskrev sig selv som en slags realist, der skrev om den amerikanske middelklasse, fordi hans syntes, at den blev latterliggjort i andre bøger.

29. januar 2009

Selv om John Updike tilhører den såkaldte tavse generation af amerikanske forfattere, har han sjældent været bleg for at tage ordet. Det gør han ikke længere. Natten til tirsdag døde den 76-årige forfatter af lungekræft.

Mere end 20 romaner, utallige noveller, diverse essay- og digtsamlinger, et teaterstykke og meget andet blev det til for the giant of American letters, som Updike er blevet kaldt. I de fleste af disse har han med egne ord "forsøgt at give hverdagen en smuk og fortjent hyldest" og undervejs også taget pulsen på den protestantiske middelklasse i et USA, hvis moralske værdier og sociale strukturer i hans levetid har ændret sig med samme hast som programmet i den lokale biograf i Shillington, Pennsylvania, hvor han voksede op.

Hovedværket i forfatterskabet er romankvartetten om Harry 'Rabbit' Angstrom, for hvilket han modtog to Pulitzer-priser. Da den første titel i kvartetten, Rabbit, Run (Hare, hop), udkom i 1960, skrev en anmelder: "Hvis evnen til at chokere er en målestok for fiktion, har den 28-årige John Updike skrevet en af årets vigtigste romaner."

I en nation, hvis rygrad var afstivet af de konforme 50'ere, blev handlingens bærende pointe - om at det moderne forstadsliv trods ægteskab, flotte plæner, indkøbscentre, hifi-anlæg, brede biler og martinier i golfklubben ikke kan tilbyde mænd eventyr nok - i dén grad bemærket.

Værste sexscene

Fire år efter - med romanen The Centaur (1963) - vandt Updike den første af to National Book Awards, ligesom han som den yngste nogensinde blev valgt ind i The National Institute of Arts and Letters.

Endnu mere væsen gjorde han af sig, da han mod slutningen af årtiet udsendte Couples (1968, Hver ta'r sit): "Selv i disse år præget af seksuel frigørelse, kan jeg ikke kan komme på nogen roman, der fokuserer så meget på sex og indeholder så mange eksplicitte sexscener," skrev anmelderen på The Atlantic Monthly om romanen, der var baseret på Updikes første og siden forliste ægteskab.

Det var imidlertid ikke alle, der lod sig begejstre af forfatteren.

"Jeg kan ikke løbe fra mit køn, min tid og min tids syn på kvinder og sex," sagde John Updike, da jeg forrige år mødte ham i New York i forbindelse med udgivelsen af romanen Terrorist (2006, Terrorist). "Men jeg har aldrig anset mig selv for at være mandschauvinist på nogen måde. Intelligente kvinder har spillet en stor rolle i mit liv, og jeg har altid forsøgt at skabe nuancerede, sympatiske kvinder i mine bøger. Men på et tidspunkt lagde jeg selv mærke til, at visse feministiske kritikere hæftede sig ved, at jeg altid skrev om disse mandlige, sexistiske, liderlige hovedpersoner, som blandt andet Rabbit. Af den grund skrev jeg en roman med kvinder som helte, The Witches of Eastwick (1984, Heksene fra Eastwick). Den kunne de desværre heller ikke lide," sagde han.

Og det samme gjaldt for så vidt opfølgeren til denne, der udkom sidste efterår, som det formodentlig sidste fra Updikes hånd. En af passagerne i The Widows of Eastwick blev ligefrem nomineret til årets Bad Sex in Fiction-pris.

Anmelde sig selv

Men i det store hele har John Updike ikke haft noget at skamme sig over. Ud over de nævnte titler bør også hans mere eller mindre selvbiografiske noveller - om ægteskab og utroskab i forstæderne - fremhæves, hvilket de også er blevet i den årlige antologi Best American Short Stories. Her har Updike som om den eneste optrådt seks årtier i træk - og i alt med 12 noveller!

Ydermere markerede han sig gennem alle årene som en respekteret litteraturanmelder - hvorfor jeg ikke kunne nære mig for at spørge, om ikke han ville 'anmelde' sig selv og sammenligne sig med sin generation af amerikanske forfattere, der udover Roth, Bellow og Mailer også tæller prominente navne som DeLillo, Doctorow, Morrison og Carol Oates.

"Well, jeg er vel en slags realist, der startede med at skrive om middelklassen, fordi jeg syntes, at den i andre bøger blev latterliggjort. Jeg forsøgte at dramatisere det på en realistisk måde. Hvad sker der i virkeligheden i den del af Amerika? Med hensyn til at bedømme mig i forhold til mine samtidige, så bilder jeg mig vel ind, at jeg er en af de otte stykker, der har betydet noget og stadig vil betyde noget om 15-20 år," sagde Updike og medgav uden ærgrelse i stemmen, at det udover novellerne specielt er Rabbit-kvartetten, han nok vil blive husket for.

"Mange intelligente læsere foretrækker de bøger, det er rigtigt. Og det eneste, jeg kan sige, er, at de nærmest flød fra mig. Jeg kendte Rabbit, jeg kendte hans landskab og hans byer og hans venner og hans sprog. På mange måder var Rabbit jo mig! Så jo, jeg er tilbøjelig til at tro, at jeg var så heldig at ramme noget autentisk og nyt, som folk kunne forholde sig til. Og at jeg kunne få lov at vende tilbage til ham og udvikle ham, som årene gik, har været en velsignelse for mig."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu