Læsetid: 1 min.

Gå direkte til sex på 121

Kultur
15. januar 2009

Den nyligt afdøde forfatter David Foster Wallace anklagede engang forfatteren John Updike og visse af hans kollegaer (primært Philip Roth), for at være så selvoptagede, og - værre endnu - for ligefrem at hylde deres egen selvoptagethed i en sådan grad, at de ikke var i stand til at se kritisk på, hvordan deres generations frisind og seksuelle eskapader måske havde været knapt så festlige for den efterfølgende generation.

Det har nu ikke fået nogen af dem til at lægge lysterne på hylden, og John Updike genforener i sin seneste roman sine læsere med de tre Eastwick-kvinder fra 'The Witches of Eastwick' fra 1984 (af mange nok primært husket fra filmatiseringen ved samme navn fra 1987). The Witches er nu blevet The Widows (herudover præcis samme titel som sidst), og den uundgåelige ældningsproces er sat ind. Det afholder dem dog ikke fra at tage tilbage til landsbyen Eastwick, hvor minder om både intriger og begær væves sammen i en ny historie.

Dog anbefaler James Wolcott i tidsskriftet London Review of Books, at læsere springer den første tredjedel over, og starter på side 121.

Så slipper de nemlig for at læse om en lang og kedelig tur til Egypten. Updike er langt bedre til sexbeskrivelser, end han er til rejsebeskrivelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her