Læsetid: 7 min.

Alt går hurtigere, og der kommer mere af det

I dag er det 15 år siden, P1-programmet Harddisken sendte første gang. Dengang var informationssamfundet ikke en del af det danske sprog, men den teknologiske udvikling, hvor alt bliver mindre og hurtigere, var allerede i gang med at ændre vores samfund og vores hverdag. Programmets grundlægger og vært, Henrik Føhns, og hans medvært Anders Høeg Nissen ser på 15 år, der revolutionerede vores verden og kortlægger en udvikling, der ikke blev så science fiction-agtig, men som påvirker os meget mere, end vi tror
Nye tider. Selvom nogle af os måske stadig savner de flyvende biler, robotbutleren eller computeren, der kan lave ens arbejde, mens man dovner på sofaen, så har teknologien udviklet sig med kolossal hast. Og det er langt fra slut. Mange mener endog, at de sidste 50-60 års udvikling af computere og anden informationsteknologi blot er begyndelsen - og nu vil det for alvor tage fart. På billedet ses en 2.5" hard disk drive.

Nye tider. Selvom nogle af os måske stadig savner de flyvende biler, robotbutleren eller computeren, der kan lave ens arbejde, mens man dovner på sofaen, så har teknologien udviklet sig med kolossal hast. Og det er langt fra slut. Mange mener endog, at de sidste 50-60 års udvikling af computere og anden informationsteknologi blot er begyndelsen - og nu vil det for alvor tage fart. På billedet ses en 2.5" hard disk drive.

Matthew Field

9. januar 2009

Alting går så hurtigt i dag, siger vi til hinanden. Blandt nørder finder tanken sit eget udtryk i skævt smilende minder om, hvad en 40 MB harddisk kostede i 1994, eller hvor langsomt det gik med at komme på nettet dengang med et 28.8K modem.

Men den slags teknologisk udvikling er ikke bare interessant for nørder. Den digitale revolution - som finder sted igennem nettets næsten komplette udbredelse i Danmark og mobiltelefonernes plads i millioner af danskeres lommer og tasker - har ændret hele vores samfund og de fleste menneskers hverdag.

Selvom nogle af os måske stadig savner de flyvende biler, robotbutleren eller computeren, der kan lave ens arbejde, mens man dovner på sofaen, så har teknologien udviklet sig med kolossal hast. Og det er langt fra slut. Mange mener endog, at de sidste 50-60 års udvikling af computere og anden informationsteknologi blot er begyndelsen - og nu vil det for alvor tage fart.

Futuristen Ray Kurzweil er en af dem. Han baserer sine forudsigelser på en i princippet ganske enkel mekanisme, som han og mange andre observerer - nemlig at teknologien og videnskaben udvikler sig med eksponentiel hastighed.

Moore's lov og singulariteten

Denne vækst er meget nem at iagttage indenfor computere, hvor processorerne bliver stadig hurtigere, billigere og mindre - præcis efter en eksponentiel model - især gjort berømt i den såkaldte Moore's lov, der siger, at den processorkraft man kan købe til de samme penge fordobles cirka hver 18. måned.

En tilsvarende udvikling finder man indenfor både lagerplads og båndbredde. I dag koster plads på harddisken omkring en titusindedel af, hvad den gjorde for femten år siden, og det er blevet ganske almindeligt at surfe på optiske fiberlinjer med hastigheder på 20 Mbit/s - cirka 500 gange hurtigere end i 1990'erne. Følger man tanken til ende og forudsætter, at udviklingen vil fortsætte med denne hast, så kan vi se frem mod et tidspunkt, hvor udviklingen går så hurtigt, at det faktisk ikke giver mening at prøve at forudsige den.

Kurzweil - og flere af hans ligesindede - taler om singulariteten. Det er en slags begivenhedshorisont, der skjuler den konkrete teknologiske udvikling for os.

Kurzweil mener, at for os ligger horisonten omkring år 2040. Til den tid vil nanoteknologi, biovidenskab og allestedsnærværende computere udstyret med kunstig intelligens have skabt en verden, der er fuldstændig fremmed for os i dag.

Telepati i infosamfundet

I 1994 var denne udvikling allerede godt i gang, og i Forskningsministeriets rapport om Informationssamfundet år 2000 skrev man med ganske stor træfsikkerhed om både hjemmearbejdspladser, mediedemokratisering og e-handel - selvom sproget måske kan synes lidt gammeldags:

"Vi er midt i en revolution. En global kortslutning af tid, sted, personer og processer. Fælles for disse eksempler er, at det drejer sig om processer med udveksling af information, hvor proceshastigheden er ændret fra måneder, uger, timer eller minutter til sekunder eller brøkdele heraf! Samtidig med kortslutningen sker der også en informationseksplosion, hvor informationsmængden og -spredningen vokser stadig stærkere, og hvor der åbnes hidtil uanede muligheder for bred og fri adgang til information og informationsudveksling. (...) Muligheden for kommunikation via telefon, fax eller elektronisk post når et omfang, som nærmest minder om telepati: Uanset hvor man er, kan man altid lige sende en tanke eller en forespørgsel til en anden person - og få svar."

Moore's lov har defineret den udvikling, som teknologien og virksomhederne bag har gennemgået siden 1960'erne. For 40 år siden satte ingeniøren Douglas Engelbart kursen, da han i december 1968 demonstrerede musen, hyperteksten og den grafiske brugergrænseflade - alle de elementer, der med et slag forandrede computeren fra at være en regnemaskine til at være en vidensmaskine.

Siden har den eksponentielle udvikling udbredt vidensmaskinerne. De står på vores skriveborde, ligger i vores tasker og vores lommer. Inden i dem ligger Google, Wikipedia, blogs, aviser eller avancerede programmer, der kan kortlægge vores DNA eller måske bare spille et nummer med Madonna. Computeren er blevet en uomgængelig vækstmotor i det 20. og 21. århundrede, som uanset økonomiske konjunkturers op- og nedture kun kender én vej - fremad dobbelt så stærkt som forrige år.

Dataskyggen gemmer alt

Denne udvikling giver os mange udfordringer. Når computerteknologi bliver billigere, bliver der skabt flere data. Og når lagermedier bliver større og billigere, opstår der også en tendens til at gemme mere. Data, vi før ville have slettet, bliver nu gemt, fordi både databehandling og lagring er blevet billigere.

Vores bankdata og vores rejsedata bliver gemt. Vores indkøbstur på Strøget bliver filmet af overvågningskameraer og gemt. På den måde er vi ved at få opbygget en dataskygge af os selv, mener den amerikanske sikkerhedsekspert Bruce Schneier.

Bruce Schneier påpeger, at vi ikke kender konsekvensen af, at der findes et komplet dossier om os. Som mennesker husker vi ikke perfekt - vi glemmer og laver om på fortiden - men data i databaser forsvinder aldrig, og i vores samfund har vi aldrig før oplevet en perfekt hukommelse, som den computerteknologien tilbyder. Lige fra pinlige fotos på Facebook til en navnesøgning på Google til et perfekt cv på LinkedIn - eller mangel på samme.

Når vi f.eks. skal søge nyt job, kan vi have behov for at pynte på dataskyggen eller skubbe den lidt i baggrunden. Allerede nu kan man ved et abonnement på tjenesten reputationdefender.com få manipuleret Google-søgninger på ens navn, så mindre ønskværdige dele af ens dataskygge glider længere ned af rangstigen på søgningerne.

Man kan næsten sige, at vi smelter sammen med computernetværket - for hvor slutter det fysiske menneske, og hvor begynder dataskyggen? Vores forhold til teknologien er hele tiden til forhandling, fordi den ændrer sig så hurtigt, mens vi vedbliver at være designet til et liv i stenalderen. Måske skal vi også have en opgradering?

IT i kroppen

Samtidig med at harddiskene kan rumme meget mere og på en måde bliver større - selvom de faktisk rent fysisk bliver mindre - så flytter teknologien ind i vores omgivelser. For 15 år siden snakkede man meget om virtual reality. Et computerskabt 3D-rum, vi kunne flytte ind i og bruge til underholdning, undervisning, sex og mange andre ting. VR var stort og dyrt. Og det blev aldrig et stort hit udenfor forskerkredse.

Til gengæld blev computerne mindre og mindre, og man begyndte at tale om ubiqiutous computing eller på dansk "IT i alting". Små chips, stregkoder, radiosendere (RFID), sensorer og andet isenkram, der har fulgt Moores lov og er skrumpet til det rene ingenting, forsvinder i disse år ind i vores boliger, biler, elektroniske apparater eller varerne i supermarkedet.

De er ofte forbundet i netværk og udgør tilsammen en form for intelligens - ikke ulig en bikube. Man kan sige, at vores omgivelser bliver kommunikerende og intelligente, og på den måde kommer vi alligevel til at bo i en computer. Vi lægger bare ikke rigtig mærke til det, fordi den ikke er helt så science fiction-agtig, som drømmene om VR var i starten af 1990'erne.

I stedet for en virtuel virkelighed har vi fået det man kalder 'augmented reality' - udvidet virkelighed - eller 'mixed reality' - blandet virkelighed. I sin reneste form kan dét f.eks. være, at vi en dag via avancerede video-kontaktlinser får lagt tekst og billeder som et gennemsigtigt lag oven på det, vi ser på.

Men allerede i dag finder vi de sammenblandede, udvidede virkeligheder mange steder: Når vi svinger Wii-controlleren i luften for at slå til den virtuelle golfbold på fladskærmen, eller når vi lader GPS-skærmens pile og ikoner guide os vej gennem byen. Dét er også et mix af fysisk og digital virkelighed, der tilsammen giver os en større og måske bedre oplevelse.

Menneskemaskinen

Medieguruen Marshall McLuhan kaldte den slags for menneskets forlængede nervesystem, og for fremtidsforskere som Ray Kurzweil skal det tages meget bogstaveligt.

Efterhånden som processorhastigheden stiger, lagerpladsen vokser og miniaturiseringen for alvor tager fart, vil mennesket og teknologien smelte uløseligt sammen, siger han.

Første skridt på dén vej er stadig mindre computere, der allerede i løbet af de næste ti år vil forsvinde som apparater på bordet eller i vores lommer, og i stedet blive integreret i vores tøj og tingene omkring os.

Og næste skridt går så hele vejen: nanorobotter i kroppen vil ikke bare sørge for at holde vores skrøbelige biologi ved lige, de vil også koble sig direkte til nervecellerne i vores hjerne og påvirke vores sansesystemer, så vi f.eks. kan kommunikere direkte med andre computersystemer omkring os, eller kan opleve virtuelle virkeligheder, der er umulige at skelne fra den fysiske virkelighed.

Det kan virke skræmmende. Medmindre man har samme holdning som den britiske forsker Kevin Warwick, der eksperimenterer med at operere chips ind i sin krop, så han kan åbne døre uden at røre ved dem eller føle sin kones nervesystem på tværs af Atlanten.

Han er i fuld færd med at opgradere sin krop til et liv hinsides singulariteten. Og han er ikke i tvivl, når han giver sit bud på menneskemaskinen anno 2040:

"Hvis I andre vil blive ved med at være aber, så er det ok. Men jeg vil være cyborg."

Ligesom der i 1994 var vilde visioner for tiden efter årtusindskiftet, så er der altså også fantasifulde scenarier for tiden, der kommer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu