Læsetid 5 min.

God røv i Brasilien

Hvem bestemmer, hvad skønhed egentlig er? Der findes forskellige definitioner af skønhed og ikke mindst forskellige meninger om, hvem der har patent på skønheden. I Brasilien sker der noget helt andet end her
Kropsfest. Brasilien har en kropskultur med sport, dans, gestikulation og leg, hvor hver krop har en sexet, flirtende tilstedeværelse.

Kropsfest. Brasilien har en kropskultur med sport, dans, gestikulation og leg, hvor hver krop har en sexet, flirtende tilstedeværelse.

Vanderlei Almeida

30. januar 2009

Vi mennesker dyrker, søger og længes efter skønhed i verden og i og ved os selv. Det er forståeligt, for gennem skønhed kan vi hæve os over det trivielle. De ansigter og kroppe eksisterer, der kan få os til at føle, at vi forbinder os med evigheden gennem glimt af ægte skønhed. Den dybe skønhed er oftest personligt forbundet med vores kære, men skønhed må også anerkendes som det ydres æstetik. Menneskelig ydre skønhed er både vigtig og vidunderlig. I den vestlige verden er skønhed en temmelig fastlagt størrelse. Det er få af os, der tillader os på et ægte, individuelt plan at definere, hvad vi egentlig finder skønt. Skønhedsidealet komprommiteres sjældent, fordi vi går ud fra, at der er konsensus om, hvad der er skønhed ved en kvinde. Den mekaniske standard hedder; store øjne, høje kindben, lang lige næse, store læber, lille hage, meget tynd, store bryster, lille talje, smalle hofter, lange ben, etc. Fravigelser er fejl, i hvert fald ofte i kvindens egne øjne.

For et par år siden rejste jeg i Brasilien, hvor mennesker forholder sig anderledes til kroppen, end vi gør i Vesten. Der er et andet ideal, og en anden måde at forholde sig til et ideal på. Spektret er større, og ideerne om, hvad det vil sige at have en krop, hvordan man viser sin krop, hvordan man bærer og bruger en krop, er anderledes.

Med røve af hytteost

I den brasilianske region Bahia bevæger de sig, danser, går, taler og leger med kroppen på måder, der er en sand glæde at opleve. Der er en rummelighed, hvor alle kroppe har berettigelse til at deltage i kropsfesten. Der er kvinder i alle størrelser og alle former, inklusive bedstemødre med røve af hytteost, der fremviser deres kroppe i små bikinier på strandene og i tætsiddende tøj i byerne. Brasilianerne opbyder en ligefremhed, kropsglæde og stolthed, som vi ikke ser 'almindelige' mennesker have herhjemme. Der er ikke i samme grad patent på, at kun de smukke må vise sig frem med de smukkes selvfølelse. Også de plumpe kvinder og de selvsikre bedstemødre bærer sig selv anderledes. Især bedstemødrene kan siges at repræsentere Bahias fejring af kroppen - enhver krop. Tyk, tynd, gammel, ung - en krop er en krop, og er man blevet halvfjerds, jamen så er éns krop selvfølgelig også halvfjerds, men den skal da stadig stolt vises frem og nyde solens varme og dansens glæde.

En væsentlig forskel er, at de ikke er besat af slankhed, som vi - især kvinder - er i Vesten. De fejrer gerne en bunda, det betyder røv på portugisisk - sætter pris på en kvinde med en stor røv. En vigtig del af deres ideal indebærer faktisk at tillade kvindens røv at have en betydelig størrelse. Hvad man kan kalde; en menneskelig størrelse. Det er noget alle kvinder skulle prøve - at befinde sig et sted, hvor oplevelsen er en anden end den, at en idealrøv ikke kan blive lille og benet nok.

Det samme, bare omvendt?

Selve den mulighed, at lille ikke er eneste mulighed for en god røv, gør det rigtig interessant. Af flere grunde. Først: Brasilien er ikke det her super idylliske sted, hvor alle kroppe er skønne, og alt er bare skønt og uspoleret, i modsætning til det begrænsede Vesten. De har også idealer, deres er bare anderledes.

Brasilianere er generelt lige så optaget af skønhed, som vi er i Vesten. Men rammerne, indenfor hvilke menneskelig skønhed kan findes, opleves som meget, meget videre.

Hvor den vestlige kvinde generelt lever som fem-ti kilo tykkere end nogle 'ideale mål' foreskriver for hendes krop, så er her et ideal, der i højere grad minder om en kvindes naturlige krop.

Så, 1) Der findes altså et sted i verden, der i højere grad tillader en kvinde at se ud som en 'rigtig' kvinde, dvs. at have den slags røv, den kvindelige krop foretrækker at have: Med fedt og hofter til.

Dernæst: Hvad er det bahianske/brasilianske ideal så?

Der findes ingen sandhed uden dens onde tvilling. Al kropskærlighed er skøn, men Brasilien er faktisk det land i verden med mest plastikkirurgi udført pr. indbygger. Interessant er det bare, at deres ideal er omvendt af vores. Små bryster og en stor røv er deres sexede ideal.

Brasilianerne får foretaget brystreduktioner og indsat silikoneimplantater i deres røve.

Så den anden ting at tænke over må være; 2) Hvem bestemmer, hvad skønhed er? Hvordan kan det variere sådan, og hvorfor skærer vi i en del af verden røv af og forstærker bryst, mens vi i en anden del skærer bryst af og forstærker røv? Er det hele en komplet joke om, at den kvindelige krop umuligt kan være skøn i sin naturlige og uperfekte personlige form?

Jeg finder stor værdi i den brasilianske værdsættelse af og legitime nydelse ved kroppen, som gælder begge køn. Brasilien har en kropskultur med sport, dans, gestikulation og leg, hvor hver krop har en sexet, flirtende tilstedeværelse, også bedstemødrene - absolut. Hvor det er langt mere naturligt og legitimt at betragte kroppen som en primær kilde til nydelse.

Tak, Brasilien

Hvad der gjorde mig trist, var erkendelsen af, at brasilianerne måske nok accepterer kroppen mere som en individuel og variabel form, men at de har en akkurat ligeså grundlæggende tvivlsom idé om at ville omforme kvindekroppe til noget andet end det, de er.

Man kan forestille sig en storbarmet brasiliansk kvinde komme her til Danmark - og hvis hun ved lige så lidt om Vestens idealer, som jeg gjorde om de brasilianske, før jeg tog dertil - ville hun overrasket se på kvinder få indbygget brystimplantater for at opnå, hvad der kunne have været hendes naturlige bryststørrelse. Jeg forestiller mig hende tabe kæben, og sige: Vil I gerne have de her? Grande?

Da jeg kom tilbage til Danmark, kunne jeg bringe tårer frem i øjnene på mine mandlige venner, når jeg fortalte dem om de smukke kvinder på strandene i Brasilien med små bryster og tydelige reduktionsar rundt omkring. Blasfemi, blev der sagt. Man fjerner da ikke bryster. Næh.

Hvor fedtsugningsbranchen stadig lever fint herhjemme med at krympe røve, tænker jeg også, at jeg bare var heldig at prøve at komme til et sted, hvor de synes det er skønt, at man har en stor røv. Tak Brasilien, for at lade mig prøve det. Jeg håber, Brasilien bliver ved med at elske sine kvinder. Og at de brasilianske kvinder bliver ved med at elske deres bundas.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bjarne F. Nielsen
Bjarne F. Nielsen

Ja, hvad skal man siges?

Det siges jo, at afrikanske bagdele er særligt
fyldige og kaukasiske knapt så meget. Og den
ellers runde og milde Buddha var vist karrig
og asiatiske blev snydt.

I forsøg på at kaste lys over sagen, så ser jeg altid de herlige olympiader med et for så vidt repræsentativt studiemateriale fra alle dele af verden. Og så synes jeg hver fjerde år, at der er noget om snakken.

Men forstyrrende nok, så synes jeg også, jeg ser det, jeg gerne vil se, og så er det jo ikke til at komme til noget fornuft resultat.

Er der mon andre af Informations gode læsere,
som har gjort sig lignende spekulationer?

Brugerbillede for Annie Nielsen
Annie Nielsen

Det rammer ret ind i min erfaring fra at have boet og arbejdet i Afrika i mere end 20 år!

Her er store bryster og en god (stor) røv idealet. Og de fleste har det!
Hvis man ikke har det og er tynd, er det straks et tegn på at man så måske har AIDS.

Jeg tilhører ikke selv den tynde gruppe af kvinder, og føler mig utroligt meget mere sexet her, end i et prøverum i Magasin!!
Måske er det en af grundene til at jeg fortsat foretrækker at bo i afrika??!

Brugerbillede for Bjarne F. Nielsen
Bjarne F. Nielsen

Jeg bemærkede ikke trailen, da jeg skrev mit
første indlæg, hvor jeg må have taget et gevaldigt frikvarter.

Trailen giver artiklen en dimension og en alvor, Tine Bruun næppe havde i tankerne. Jeg havde i hvert fald ikke, og mangfoldigheden i kropsformer og kultur skræmmer altså ikke.

Tom Cruise er medlem af Scientology, der skaber pykiatriske tilfælde i en lind strøm. Jeg har nyligt set på CNN, at psykiatriforeninger i USA konstant advarer, når "kirken" hævder at kunne helbrede bedre end faguddannet personale.

Jeg har ikke set filmen, men ingen kan vide, om det heldigt gennemførte attentat havde afkortet krigens lidelser og jødernes rystende skæbne i det nazis-tiske vanvid, men lad udryddelsen stå som en evig advarsel til eftertiden.

Brugerbillede for Travis Malmzon
Travis Malmzon

Jeg har ikke én mandlig bekendt, som ikke elsker store numser, og hader kunstige bryster.

Det ligner en kvindeting, den besættelse af magerhed.

Google er sandheden:
big hips porno = 350.000 hits
small hips sex = 222.000 hits

Jeg prøvede et par andre varianter, og hver gang var forholdet 2:1 med hang til de store.