Læsetid: 9 min.

Hej, verden!

'Vi overlever kun, fordi vi bruger ord,' skrev Inger Christensen, der døde i fredags, efter at have holdt sig selv og os andre i live med sine ord
'Vi overlever kun, fordi vi bruger ord,' skrev Inger Christensen, der døde i fredags, efter at have holdt sig selv og os andre i live med sine ord
6. januar 2009

Vi overlever kun fordi vi bruger ord, skrev Inger Christensen i gennembrudsamlingen det (1969). Selv døde hun i fredags 73 år gammel, efter at have holdt såvel sig som os andre i live, og i ave, med mange smukke, kloge, kunstfærdigt sammenføjede ord, ved hvilke hun søgte at vise menneskets forbundethed med verden uden for mennesket, en tankegang, der hos hende forblev konstant lige siden debutbogen Lys, hvori der f.eks. i digtet 'Forgængelighed' står:

Hvor er mit hjerte?
Fanget i stenen.
Gemt i en sø.
Bankende dybt
i en puklet kamel,
som ligger og stønner
i sand og skal dø.

Hun var et hjerteligt menneske og blomstrede op i samvær, men hun kendte om nogen samtidig til ensomhed, til en udsathed i eksistensen, den sårbarhed, som hun bestandig søgte at stå imod ved at lede efter de helt rigtige ord.

I et af sine essays foreslår hun, at man betragter papiret "som et billede på det store ingenting, hvori alting ligger uskabt hen." Ikke fordi det ikke er til stede, "men kun fordi det gemt og glemt og ubegrænset muligt som det er, først kan hentes frem ved hjælp af ord."

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Jeg så og talte sidste gang med Inger Christensen den sidste søndag i september. Hun var fuld af munterhed. Dagen før havde hun sagt, at der fandtes noget tredje; livet, døden og noget tredje. Hun ville begynde at beskrive det."

----------

DET ( tredie )

Formodninger gøres her:
At vide et det tredie er,
ka' være en fristelse,
til at smutte herfra -
for de som kun
holder sig i live,
fordi de frygter døden;
men hvis det tredie er -
er det lisså´ meget her,
som det er der.

-------------------

Tror ikke at Inger sigtede til noget "religiøst",
hun virkede som en ret jordbunden Darwinist:

".....og at det derfor bliver nødvendigt at forstå, at idet et menneske udtrykker sig, er det også verden der udtrykker sig."

Den erkendelse er vel en uundgåelige følge af Darwinismen m.m.: At alt som er virkeligt - er alene af: Verden.

INGER CHRISTENSEN in memoriam

Så har døden set hende an
fra sommerfuglevingen og ført hende bort.

"De stiger op, planetens sommerfugle"
er indledningen på sonetkransen:
Sommerfugledalen fra 1991 udgivet på Brøndum.
I sandhed en meget stram kompositorisk metode, og en utrolig svær digtform, som virkelig kræver sin musikalske sprogbegavelse. Det er dybt fascinerende at mennesket er i stand til i en så bunden form at udtrykke sig om store emner og samtidig trods formen få det til at se legende let og svævende ud.
Inger Christensen kan.
Hendes Sommerfugledalen var en født klassiker.
Det er ganske enkelt stort.

Et requim, der ikke dør som ingenting,
men lever videre som form af ord fra alfabetet.
DET gav du os, dine samtidige:
Mod til at forny vor undren.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Jeg oplevede Inger Christensen på Schæffergården den 19. juni 2008 til et arrangement om den nordiske litteraturkanon.

Inger Christensen læste højt fra Sommerfugledalen.

Min umiddelbare reaktion var at det må have været svært tilgængeligt for de nordiske studerende der deltog i arrangementet.

Jeg skrev lidt om det og tog et par billeder:
https://www.kommunikationogsprog.dk/file_upload/1134.DOC

Nu er Inger Christensen så fløjet til Sommerfugledalen.

Man bør jo ikke tro på ALT hvad man læser:

---------------------------------

Til Spiritisterne

At man jo lige må gøre de som vil udforske mellemforløbene
mellem liv og død - opmærksomme på:

At det er jo (også og især) ER der vi forløber nu -
siden hver vor undfangelse.

Heldigvis er også mange højreorienterede nu døde,
( og i brug som skakbrikker ).

Så Inger Christesen gav allernådigst tilladelse til at "plukke lidt" -

------------------------

Hvad ?

Hvad skal man lige sige -
når Shakespeare++
( i skikkelse af en århusrådmand ) siger:

"Der er noget råddent i Danmark's ellers så flotte forløb -
så send det ud og lad det's spor ende blindt"

Man kan svare med disse gyldige ord - af en digter så stor:

At blomstringen har rod i alt det rådne,
det skyggefulde filtrede og lådne.
en vild og labyrintisk ufornuft.

-------------

( Tre sidste linjer fra Inger Christensen: Sommerfugledalen 4 )

For ikke lige at skræmme de højreorienterede alt for meget, så følgende visdomsord fra: Star Treek -

"They have nothing to fear - their culture will be assimilated."