Læsetid: 5 min.

Kampen mod Davos-mennesket

Dødsfald. Det var ikke den suveræne realistiske replik, men derimod den kulturalistiske overdrivelse, som gjorde den nu afdøde forsker Samuel P. Huntington verdenskendt
Professor. Samuel P. Huntington blev født i New York City i 1927. Han var i mere end 50 år ansat som forsker i samfundsvidenskab ved Harvard University, hvorfra han i 2008 år lod sin pensionere som underviser, men vedblev at være tilknyttet som forsker til sin død, 24/12 2008. Huntington udgav sytten bøger, men det var først artiklen -Civilisationernes sammenstød?- fra 1993 og siden bogen med samme titel - dog uden spørgsmålstegnet - fra 1996, som gjorde ham verdensberømt. Denne bog er ved forfatterens død oversat til 39 sprog.

Professor. Samuel P. Huntington blev født i New York City i 1927. Han var i mere end 50 år ansat som forsker i samfundsvidenskab ved Harvard University, hvorfra han i 2008 år lod sin pensionere som underviser, men vedblev at være tilknyttet som forsker til sin død, 24/12 2008. Huntington udgav sytten bøger, men det var først artiklen -Civilisationernes sammenstød?- fra 1993 og siden bogen med samme titel - dog uden spørgsmålstegnet - fra 1996, som gjorde ham verdensberømt. Denne bog er ved forfatterens død oversat til 39 sprog.

Regina Kuehne

3. januar 2009

Mens Vestens intellektuelle og politikere diskuterede 'kultur' og 'værdier', faldt finanskapitalismen fra hinanden. Det tog de færreste tænkere rigtig notits af, for kapitalismen var efter Murens fald ikke det store tema. Store samtidsdiagnoser og mondæne overblik over verdenssituationen startede ikke med økonomi og ideologi. Der var i hvert fald to intellektuelle grunde til, at den store samtale skiftede spor.

Francis Fukuyamas slog i Historiens afslutning fra 1992 fast, at det liberale, markedsbaserede demokrati var blevet til den eneste bredt anerkendte regeringsmodel. Det var historien forstået som udviklingen af ideer om menneskelige fællesskaber, der var nået til vejs ende.

Det var ikke tænkt sådan, at der ikke længere ville ske noget i verden. Pointen var heller ikke, at fornuften havde besejret ondskaben én gang for alle. Krige, folkemord, og klimaødelæggelser er stadig ikke argumenter imod Fukuyamas tese. Men historien tænkt som udvikling af ideer om styreformer for samfundet var og er ifølge Fukuyama kulmineret med den principielle enighed om, at det liberale demokrati er det mindst ringe. En triviel indvending går på, at Kina og Rusland som stormagter ikke er rigtige demokratier. Men akkurat deres egne forsøg på at fremstille sig selv som virkeligt eksisterende demokratier bekræfter den principielle anerkendelse af det liberale demokrati. De stiller sig netop ikke op og siger: "Vi er ligeglade med demokrati. Vi regerer, som vi vil." De er tvunget til at lade som om, og dette var Fukuyamas pointe.

Vesten vandt verden

Den anden gode grund til, at økonomi og ideologi blev fortrængt som intellektuelt tema kom fra Fukuyamas underviser, Samuel P. Huntington, der døde juleaften 2008. Det var i den store optimismes epoke, hvor amerikanske præsidenter talte som John Lennon om en verden uden grænser. Ondskabens imperium var faldet, og nu skulle godhedens institutioner udbredes til resten af verden. Nok havde klodens borgere forskellige farver, men som Ulrich Beck har sagt, var antagelsen, at hvis man kradsede lidt i huden, så man straks, at alle inderst inde var amerikanere. Huntingtons tanker om Civilisationernes sammenstød, der først kom som tidsskriftartikel og siden i 1996 som bog, var en kritik af 90'ernes globale optimisme:

"Vesten vandt verden, ikke på grund af overlegne idéer, værdier eller på grund af sin religion", skriver han. Vesten vandt i stedet: "på grund af sin evne til at anvende organiseret vold. Det glemmer vesterlændinge ofte. Ikke-vesterlændinge glemmer det aldrig."

Huntington fastholdt, at det er magten, der dominerer i historien, og magten klæder sine egne interesser ud som universel retfærdighed. Det er et af almagtens kendetegn.

Davoskulturen

De, der talte henført om 'verdenssamfundet', kaldte Huntington for "Davos-mennesker" efter det legendariske konferencested i Schweiz.

Davos-mennesket lever i lufthavne og metropoler, de møder andre Davos-mænd og -kvinder i medierne og til konferencer over hele verden: "Davos-mennesket kontrollerer næsten alle internationale institutioner, mange af verdens regeringer og hovedparten af verdens økonomiske og militære kapacitet."

Civilisationernes sammenstød er hverken højreorienteret eller et krigerisk manifest, men et skrift imod Davos-kulturens vedtagne sandheder. Selv var Huntington gennem hele sit liv medlem af Det Demokratiske Parti, han mødte sin kone i 50'erne, da de begge arbejdede for Adlai Stevenson-kampagnen, og han skrev taler for Jimmy Carter. Men Huntington var kynisk realist og moralsk konservativ, og hans hovedværk minder om, at mens Davos-kulturen hyldede globaliseringens forenende kraft, var tendensen i resten af verden en opsigtsvækkende genkomst for førmoderne, nationale og religiøse værdier. Afslutningen på kampen mod kommunismen og den kolde krig betød ikke afslutningen på konflikter overhovedet. Det betød, at nye konfliktzoner blev tydelige: De var ifølge Huntington hverken økonomiske eller ideologiske. De var religiøse og kulturelle. Han inddelte verden i otte 'civilisationer', som han definerede som 'stammer' meget bredt forstået. Religionernes genkomst var ifølge Huntington betinget af, at ikke-vestlige kulturer har opdaget, at man kan blive moderne uden at blive vestlig. Man behøver ikke købe hele pakken.

Autoritære ledere kan give befolkningen muligheder som forbrugere uden at give dem rettigheder som borgere, religiøse talsmænd bruger moderne teknologi til at udbrede det gamle budskab. Det er ikke islam, der skal moderniseres, men derimod moderniteten, som skal islamiseres. Moderniseringen i ikke-vestlige lande producerer urbanisering, hurtige overgange fra landbrug til industri og andre former for rodløshed, som giver den gamle kultur ny legitimitet som svar på spørgsmålet: "Hvem er jeg?"

Huntingtons nederlag

Det er blevet sagt, at Huntington var en slags ideolog for George W. Bush. Og det er helt forkert: Bush bekræftede derimod Huntingtons skræmmebillede af Vesten, hvor den ene civilisation mener at kæmpe mod ondskaben på alle civilisationers vegne.

Men man kan sige, at Bush-æraens afslutning også markerer et nederlag for Huntingtons teser. For Huntington abonnerede på en tese om kulturer som lukkede kugler, der hentede deres moral og værdier i deres egen oprindelse. Den vestlige civilisation var ifølge Huntington ved at gå under i "kulturelt selvmord, moralsk forfald, politisk splittelse", skilsmisser og manglende selvdisciplin. Han anbefalede i sin sidste bog Who are we? fra 2004, at USA vendte tilbage til sine kristne, angelsaksiske rødder for at blive revitaliseret. Ellers ville nationen falde fra hinanden i forskellige sprog og multikulturalisme.

Det sjove er, at det netop var opgøret med det hvide, kristne og kapitalistiske USA's monopol på at være det rigtige Amerika, som faktisk revitaliserede de unge vælgere i alle farver ved valget i 2008. Den moralske genrejsning fandt ikke sted gennem kulturens rødder og værdier, men gennem gentagelsen af et åbent amerikansk løfte. Og det skete på et tidspunkt, hvor den store kulturalismesnak og besættelse af religion synes erstattet af en kapitalisme, der kom ind fra kulden med en finanskrise og en befolkning, som tror på tomme ord som "håb" og "forandring". Og måske erkender den hårde realist fra himlen alligevel, at USA kan genopfinde sig selv. For som han selv har skrevet:

"Kritikerne siger, at USA er en løgn, fordi det ikke lever op til sine idealer. De tager fejl. USA er ikke en løgn, men en skuffelse. Men det kan kun være en skuffelse, fordi det også er et håb."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Vesten vandt Verden, ikke på grund af overlegne idéer, værdier eller på grund af sin religion", skriver han. Vesten vandt i stedet: "på grund af sin evne til at anvende organiseret vold..."

Ovenstående er jo en tautologi:

"Organiseret vold" vandt Verden, ikke på grund af overlegne idéer, værdier eller på grund af religion, men på grund af sin evne til at anvende organiseret vold..."

Denne tautologi viser at Huntington overser vestens attraktive overlegenhed inden for videnskaber, som medicin, fødevareproduktion, infrastruktur og branding - og med denne erkendelse fremmanes apokalypsens virkelige uhyre - organiseret vold i samklang med patentrettigheder...

Sydafrikas regering vil indføre en lov, der helt ophæver patentrettigheder på alle former for medicin.

Mennesker før Guld - og Davos-mennesket er på benene igen - Husk vestens befolkninger er både storforbrugere og storaktionære - og vi står styrket efter finanskrisen. Vi har gennem etiske valg kolosal indflydelse på visse virksomheders strategier, både konkurencemæssigt og markedsmæssigt.

Vi bevæger os fra en tid med militære konflikter (Gaza-bombardemenet er blandt de sidste krampetrækninger) til en tid med alvorlige konflikter mellem forskellige virksomhedsstrategier. Konflikter der kan afgøre hvilke firmaer der skal overleve den kommende økonomiske krise.

Jeg vil nu mene vi bevæger os mod 3. Verdenskrig
med så hastige skridt at det er tvivlsomt om vi når at stoppe .. og Huntington gjorde hvad han kunne for at det skal ske . Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad John Lennon ville have ment om de herrer Huntington og Fukuyama's tanker, men jeg er sikker på at det ikke er noget Lennon og Huntington vil diskutere nu, al den stund at de ikke er i den samme afdeling af Dødsriget ..