Læsetid: 1 min.

Kunstsamlernyt

Kultur
23. januar 2009

Hvis man krydser Bruun-Rasmussen med en hyggelig gammel rodebutik, vil den nok se ud som auktionen på tirsdag i Vejle. Her sælges alt fra en smuk Jais Nielsen til en million kr. til en fin lille knaldgul Kørner til 30 – 40.000 kr. Bagerst i gemmerne finder man et Nørgaard med en sko, der rækker sin tunge ud gennem sålen og slikker på et frimærke, til 12.000 kr., et Oluf Høst med blågrøn himmel til 200.000 kr. og et skrækkeligt Arnoldi-maleri på 120 x 120 cm til 8.000 kr., der nok skulle kunne imponere selv den mest blåtandede svigermor. Her er også et stort frygtindgydende Kehnet Nielsen til 6.000 kr. og lidt blandet godt og billigt fra de hippe kvinder Boesen og Norsker. Kort sagt er det en auktion med karakter.
For begyndersamleren eller den rutinerede, der gerne vil have et ungt, hot navn, der klinger vellystigt i Inderkredsen, er det næsten for oplagt at tage en klat mønt med til Valby, hvor Galleri Bendixens netop åbnede nytårsshow byder på fire af tidens mest velklingende kunstnere: Ferdinand Ahm Kragh, Maiken Bent, Alexander Tovborg og Torben Ribe.
Flere læsere har set ’Hvad er det værd’, hvor DR1-programmet besøgte Søren, som blandt andet havde købt et Mogens Zieler maleri for 32.000 kr. og nu spændt ville høre, hvad sådan et kunne indbringe på auktion. Den oplysning bragte DR dog ikke videre, hvilket kan hænge sammen med den generelle høflighed, man viser som gæst. Zielers værker går nemlig sjældent til mere end et par tusinde kroner.

Serie

Kunst ved Jeppesen

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her