Kunstsamlernyt
Hvis man ønsker at forsvinde fra jordens overflade, ville det være oplagt at hyre Statens Kunstfond til at sløre sporene. Deres indkøb i 2008 vidner i hvert fald om en mangel på rød tråd, end ikke en abe kunne gøre efter. Indkøbene varierer fra de unge hippe som Torben Ribe og A Kassen over et enkelt internationalt værk af Superflex og en dyr sag af Ortwed til en lang række total ukendte a la Linda Orloff, Julie Hardenberg og MAM. Det eneste sværvægtergalleri, der er repræsenteret, er Andersen S, hvorfor man må formode, at fonden mere tjener som lommepengestøtteordning for de trængende og skulderklap for de ældre.
Charlottenborg som international kunsthal havde været en oplagt kandidat til at få Jeff Koons til Danmark, nu, hvor han er lun på Europa. Men den internationale kunsthals ambitionsniveau ligger et lidt andet sted, så de har nu blandt andre inviteret kunstsamlere og gallerister til at kuratere årets forårsudstilling. Den naive drøm om, at pengefingeren er tættest på pulsen, lever. Ansøgningsfristen er den 11. februar.
Fotograf Absalon Kirkeby, og søn af Per, der kun går på andet år på akademiet har fået en aftale i stand med Christina Wilson om et show. Det dufter helt af guldtiderne i 2007.
I seneste nummer af Arcitectural Digest kan man se, at Woody Allen har Ed Ruschas ’He Enjoys the Co. of Women’ til at hænge i sin stue. Og at Kirk Douglas donerede et Picasso fra stuen til sit lokale county. De brugte pengene ved salget på at anlægge 400 legepladser.
Kunst ved Jeppesen
Seneste artikler
Stressstreger
23. september 2010Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...Billige grin
19. august 2010Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejseUtopien nærmer sig
19. august 2010Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »