Læsetid: 2 min.

Ludere og lommetyve

Eller handlede kvinder og bagmænd? Cantabile 2 får Tiggeroperaen til at handle om trafficking. Med billeder, der begramser kroppen - og Marilyn Mazur-musik, der slikker som lighterflammer
Containerskur med kvindefangst og voldtægtsmadras i Cantabile 2-s kompromisløse trafficking-fortolkning af -Tiggeroperaen- i Kanonhallen.

Containerskur med kvindefangst og voldtægtsmadras i Cantabile 2-s kompromisløse trafficking-fortolkning af -Tiggeroperaen- i Kanonhallen.

17. januar 2009

Tiggeroperaen er en af de populære baskere, sådan med letlevende kvinder og lystløgnere i makaber kynisme. Men hos teatermageren Nullo Facchini og Cantabile 2 bliver underklassens overlevelseskamp helt konkret. I Kanonhallen er forestillingen forvandlet til en performance om trafficking: En alvorlig fortælling om pigen fra den fattige landsby et sted i Østeuropa, der troede, hun skrev under på et job på et kontor - men som snart befandt sig bundet til en madras i et fremmed land.

Cantabile-spillerne bruger deres kroppe, lige som når billeder projiceres op på storskærm. De råber latter ud i armene, og de skriger smerte ud i benene. Helst også med cirkusreb med flyvende symbolvæsener et sted mellem himmel og helvede. For her bevæger alle sig nedad mod undergangen. Skubbet og truet af Marilyn Mazurs vilde slagtøjsamling af sære baljer og fjedre og kedler fra forladte liv. Eller jammet afsted i en bil - den ulyksalige convertible, der smuglede pigerne over grænsen, og som fører dem som voldtægtsslaver hen til et containerskur og døgnudnyttelse.

Dunderpoesi

Muntert er det ikke. Men hamrende flot og visuelt kompromisløst. Og et vigtigt forsøg på at aktualisere performanceteatret med det internationale, politiske bid som netop det fysiske teater kan præstere, også på tværs af landegrænser.

Desværre ejer opsætningen ikke den spændingsopbygning og humor, som i glimt kunne løfte forestillingen op over dunderpoesien. Kun Mari Mägis skævryggede bedstemor bringer den groteske komik frem, omtrent som en bortløben figur fra en Cullberg-ballet. Men Siri Haff Andersen er bedårende feminin som forestillingens Jenny, blid og drømmende, og Nina Matthis er herligt trodsig og superspændstig som lillesøster Polly. Michael Søeborg brillerer troværdigt som psykopatisk kvindehandler, mens Samuel Gustavsson skaber et interessant portræt af en skizo-medløber med hang til marshmellows. Smeltede med lighter - eller indbundet i reb ... Cirkustricks er der masser af; også selv om den prisbelønnede lagenklatrer Anders Astrup Jensen desværre her holder sig ved jorden i rollen som korrupt tolder. Han havde været sjovere som jægersoldat i helikopter ... Til gengæld virker Kanonhallen alt for stor til scenografien og lyssætningen, der aldrig får samlet historien. Man sidder hele tiden og virrer med hovedet fra side til side, mens man prøver at vælge mellem den symbolske luftakrobatik og Marilyn Mazurs brutale overarme.

Jeg valgte overarmene.

AMC@INFORMATION.DK

'Tiggeroperaen', frit efter John Gay (1728) og Bertolt Brecht (1928). Tekst og dramaturgi: Milan Markovic (SER) og Simona Semenic (SLO). Oversættelse: Siri Haff Andersen. Instruktion: Nullo Facchini (IT/DK). Musik: Marilyn Mazur (USA/DK). Scenografi: Birgitte Moos (DK). Lys: Tobias Stål (SE). Performancegruppen Cantabile 2 fra Vordingborg i Kanonhallen, K2, til 24. jan. www.cantabile2.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu