Læsetid: 11 min.

Må jeg ikke byde Dem folkeregistret?

Jeg har ikke tænkt mig at sammenligne de islandske finansfyrster med kannibaler i bogstavelig betydning, men efter at have fået stort set alt op under neglene, både banker og statslige firmaer, synes de at have sagt til statsmagten og kontrolorganerne: Vi har ikke rigtig appetit på noget af menuen. Vil De være så venlig at række os folkeregistret? Den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson raser over kaosets korrupte, grådige mænd
Ansvar. Sidste søndags protester i Reykjavik over, at den regering, der ikke var i stand til at stoppe finansfyrsterne, skulle regere landet frem til valget i maj, fik dagen efter den islandske statsminister, Geir Haarde, til at bekendtgøre, at han og den øvrige regering ville træde tilbage. Også den kontroversielle nationalbankdirektør Davíd Oddsson blev tvunget fra sin post.

Ansvar. Sidste søndags protester i Reykjavik over, at den regering, der ikke var i stand til at stoppe finansfyrsterne, skulle regere landet frem til valget i maj, fik dagen efter den islandske statsminister, Geir Haarde, til at bekendtgøre, at han og den øvrige regering ville træde tilbage. Også den kontroversielle nationalbankdirektør Davíd Oddsson blev tvunget fra sin post.

Ints Kalnins

29. januar 2009

Der findes en kannibalvits, der lyder omtrent sådan her: En kannibal flyver på første klasse. Stewardessen kommer med et nydeligt trykt menukort med forskellige lækre sager at vælge imellem. Kannibalen optræder meget belevent, som kannibaler plejer at gøre, lige når man møder dem. Kannibalen lader øjnene glide ned over kortet og siger så til stewardessen: Jeg har ikke rigtig appetit på noget af menuen. Vil De være så venlig at give mig passagerlisten?

Jeg har ikke tænkt mig at sammenligne de islandske finansfyrster, der sammen med regeringen har sat os på den bare jord, med kannibaler, ikke i bogstavelig betydning, men efter at have fået stort set alt op under neglene, både banker og statslige firmaer, synes de at have sagt til statsmagten og kontrolorganerne: Vi har ikke rigtig appetit på noget af menuen. Vil De være så venlig at række os folkeregistret?

Og statsmagten har taget ansvaret for et helt spillekasino, for en russisk roulette, og resultatet er blevet en hel nations ødelagte rygte - vi som ellers var så stolte og nogle gange ikke ejede andet end vores stolthed. De stakkels gamle nationalhelte, der i det 19. århundrede kæmpede for friheden, står som statuer i den bidende kulde. Hvor er ånden fra den franske revolution og den tyske romantik blevet af, nu hvor vi er blevet sat under terrorlovgivning og kan stå dér og hænge sammen med de allermest skumle samfundssystemer i verden og statsoverhoveder, som ingen tør møde på en mørk vej.

Hvor Osama bin Laden er henne i billedet, skal jeg lade være usagt, men mange af finansmagnaterne er flygtet ud af landet og er ikke til at træffe eller kører rundt med livvagter ved deres side. Jeg har heller ikke tænkt mig at sammenligne nogen med far og søn, Kim Il Sung og Kim Yong Il, men det kunne se ud til, at statsmagten og dens kontrolorganer har sagt til dette lands finansfyrster, da de bad om folkeregisteret: Ja, værsgo. Er der ikke andet, vi kan gøre for Dem?

Omfattende forbrydelse

Dette er naturligvis ikke andet end landsforræderi, hvis det ord overhovedet længere har nogen betydning, og det er derfor et udtrykkeligt krav fra os, der ikke ejer andet end os selv og vore børn, at finansfyrsternes besiddelser straks bliver indefrosset, og at systemet ophører med at undersøge sig selv. Det er den brede befolknings ønske, at Finanstilsynet bliver sat fra bestillingen, og at andre kontrolorganer også undersøges, selv Nationalbanken, selv regeringen. De personer, der haft interesse i frådseriet, får lov til selv at undersøge frådseriet, og den økonomiske korruption strækker sig endda helt ind i regeringen, alt imens vi andre sidder tilbage med en kæmpemæssig regning, tolv tusind milliarder islandske kroner, som de forventer, at vi, vore børn, børnebørn, ja, endda oldebørn skal betale.

Den forbrydelse, der er begået, har været så omfattende, at det er nytteløst at remse alle detaljerne op, og forbrydelsen er blevet begået med de ledede politikeres vidende. Da de privatiserede bankerne, forærede de dem i realiteten til deres politiske venner, ja, overlod dem til ågerkarle, der har pantsat os langt ud i fremtiden og forvandlet os til tiggere hos Den Internationale Valutafond og andre kreditinstitutioner.

Vi er gidsler på verdenskapitalismens politistation, for den regning, der blev efterladt på dens restaurant, er så stor, at ingen kan betale den, og regeringen siger ikke nu som fyrene i Universets engle (roman af Einar Már Gudmundsson): Vi er alle sammen patienter på Kleppur, det ville være for godt til at være sandt, nej, den siger: Befolkningen betaler. Vi piner pøbelen til sidste blodsdråbe. Ja, regeringen er fuldkommen lige så ansvarsløs som drengene, der spiste på grillen i den anførte roman. Forskellen er blot, at dem havde samfundet trods alt taget ansvaret fra, hvorimod regeringen blev valgt til at tage et ansvar på sine skuldre.

Stjernetydere som ledere

En vederhæftig økonom, der i forvejen havde advaret os, siger, at Islands regering og nationalbank er lige så lidt i stand til at styre et moderne økonomisk system, som hvis de havde været stjernetydere. De forstod ikke, at opsvinget i den islandske økonomi i årene 2005 og 2006 byggede på gældsstiftelse - der blev optaget lån til at betale andre lån - og nu ved de ikke, hvordan balancen kan genoprettes, nu hvor papirrigdommene er borte.

Og økonomen tilføjer: Det er usandsynligt, at nye ledere, som man valgte på må og få i telefonbogen, kunne have forvoldt et lige så stort økonomisk kaos som den siddende regering.

Behøves der flere beviser? Hvad siger de ledende politikere? Hvad siger ågerkarlene? Ingen af parterne siger noget. Ingen siger noget som helst. Ingen af disse personer så meget som forestiller sig at påtage sig et ansvar. Bankdirektør Sigurjón Árnason, der beskrev Icesave-kontiene (Icesave er en online-bank, ejet af den islandske bank Landsbanki, red.) som den rene genistreg, siger, at han ikke bærer noget ansvar for disse konti, som blev oprettet i England på et tidspunkt, da ingen banker, som det var værd at regne med, ville låne de islandske banker penge. Ja, dengang blev de oprettet med sikkerhed i folkeregistret.

"Det eneste, jeg behøver at gøre, er at kigge efter sidst på dagen, hvor mange penge der er gået ind," sagde bankdirektør Sigurjón grinende til en journalist fra et eller andet erhvervsblad. "Der kom 50 millioner pund ind alene i fredags!"

Det har været nogle morsomme fredage, som vi nu får lige i hovedet igen.

Har sådanne mennesker ikke et ansvar? Selv siger de nej, og alle de politikere, som deltog, giver deres tilslutning hertil. Vi må ikke dømme, vi må ikke have en mening. Der er ingen, der løfter en advarende røst, det tror de bare selv, eller de hører den før alle andre. Men når en mand fra gaden, som stjæler en leverpølse og en lommelærke med cognac, skal stilles til ansvar, er det kun naturligt, at de, der har sat nationen ud på den bare jord, gør sig klart, hvad det er, de har gjort, og forsøger at rette op på de forbrydelser, de har begået, også selv om forbrydelserne var lovlige og fandt sted med de ledende politikeres velsignelse.

Lytede ikke til advarsler

Den økonomiske boble, som statsmagten ikke forsøgte at sætte grænser for, var så åbenlyst vanvid, og de ledende politikere blev mange gange gjort opmærksomme på det, nej, ikke én gang, ikke to gange, men igen og igen. Men i stedet for at tage bestik af disse gode råd rejste ministrene ud i verden som pr-medarbejdere for bankerne. Troede ministrene Geir Haarde og Ingibjörg Sólrún Gísladóttir i ramme alvor, at situationen ville ordne sig, hvis bare de holdt pressekonference? Hvad for en slags politisk filosofi er det? Men disse mennesker bærer selvfølgelig intet ansvar. De var ikke i stand til at se det på forhånd, siger de. Nej, de lyttede simpelthen ikke til nogen advarsler, deri ligger ansvaret.

Det var nærmest blevet en religion, at det var muligt at snakke situationen op og ned, og regeringen ansatte da også ganske rigtigt et af de værste snakkehoveder som sin særlige rådgiver, hvorefter manden sagde op, da det gik op for ham, at rådgivningen indebar arbejde. Vi vil også se bankernes analyseafdelinger påtage sig deres ansvar, efter at de har haft det som deres job at binde os løgnehistorier på ærmet. Prøv at se i indkomstoversigten hos Fri Handel, og tjek hvad disse personer fik i løn! Sjældent under fem millioner islandske kroner om måneden. For hvad? For at lyve? Det samme gælder regeringens nærmeste medarbejdere, som nu har tænkt sig at undersøge sig selv. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at indkomstoversigten hos Fri Handel pludselig er gået hen og blevet en nervepirrende dokumentarroman. For hvad var det, de ledende medarbejdere hos analyseafdelingerne, firmasektionerne, og jeg ved ikke hvilke sektioner, fik syv millioner, otte millioner, eller ti millioner islandske kroner i månedsløn for? Hvis en udgiver betalte lyrikere sådanne lønninger, ville forlaget straks gå fallit. Ikke desto mindre forekommer mange lyrikeres digte mange gange mere værdifulde end de papirer, som disse mennesker syslede med. Må disse mennesker ikke også påtage sig et ansvar, beregne sig en rimelig løn og aflevere overskuddet som afbetaling på gælden. I modsat fald bliver der ikke nogen fred i dette samfund. Sådan er Island i dag.

Eller skal vi nu, hvor gælden regner ned over os, bare smide vores regninger ned i en tønde og så bagefter holde pressekonference? Hvad skal de mennesker gøre, som nu mister deres huse, deres arbejde? Skal de holde pressekonference? Ligesom politikere gør? Kan folk da ikke se, hvilken inkompetence der her er på færde? Men de har intet ansvar at bære. Ikke desto mindre er det dem, der regerer landet. Hallo! Det svarer til at sige: Det var mig, der rev huset ned, men jeg tager ikke ansvaret for det, for jeg var ikke klar over, at jeg rev huset ned. Ville nogen godtage en sådan argumentation? Nej, men det er den argumentation, vi bliver budt på.

Foragt for hæderligt arbejde

Statsminister Geir Haarde burde have vidst, at hans skude var sprunget læk, men han sagde: Vi ror bare videre og ser, hvad der sker. Det er bedst at gøre så lidt som muligt. Dette var nyliberalismens filosofi, at gøre ingenting. Adspurgt direkte om bankernes problemer sagde regeringens anden leder, Ingibjörg Sólrún Gísladóttir: "Dette er et teoretisk problem, og tilføjede, jeg kan ikke se andet end, at bankerne klarer sig helt udmærket."

Hun sagde ikke: Dette er et kolossalt problem, men kaldte det teoretisk og rejste så til København med Sigurdur Einarsson, finansfyrsten, som er i færd med at bygge sig et 900 kvadratmeter stort landsted i Borgarfjördur, og som for nylig har ladet sin konkursramte bank købe et hus til sig i London for to milliarder islandske kroner. Nu har Geir Haarde og Ingibjörg Sólrún Gísladóttir vel sagtens tænkt sig at sidde sammen med Sigurdur Einarsson og beundre solnedgangen i Borgarfjördur og sige: Dette er et teoretisk problem, skønt alle andre har forladt landet. Og Sigurdur Einarsson selv har næppe noget ansvar, dette enestående geni, som kort før sammenbruddet fik 100 millioner i lønforhøjelse. For hvad? Dette var den mand, som truede med at forlade landet, hvis ikke han fik sin monstrøse bonus.

Ja, Ingibjörg Sólrún, hvad blev der af Kvindelistens forudseende husmoder? Det er ikke kun unge mennesker, der kan havne i dårligt selskab. De ledende politikere har været i lommen på ansvarsløse finansfyrster, og nu må de bære ansvaret for det. Statsminister Geir Haarde siger, at krisen bare er en ubehagelig storm, der kom fra udlandet, omtrent som uvejret i sidste uge, og hvis det ikke var sket, hvis ikke det havde blæst, så havde alt været i skønneste orden. Der ville egentlig slet ikke have været noget i vejen, hvis vanviddet blot havde kunnet fortsætte.

Hele finansfrådseriet, alle de monstrøse lønninger, de individuelle bonussystemer, det uendelige salg af værdiløse papirer og den lige så uendelige foragt for mennesker med et hæderligt arbejde! Den løn, som direktør Lárus Welding fik bare for at begynde hos Glitnir Bank, var større end det, de fleste tjener i løbet af deres arbejdsliv. En forfatter ville sandsynligvis skulle skrive flere snese bestsellere for at være lige så meget værd som et enkelt af Lárus Weldings fodspor. Er det et normalt vurderingsgrundlag? Véd folk, hvortil Icesave-pengene gik? Passer det, at de blev lånt ud til Baugur Group, som nu skylder hundreder af milliarder væk, alt imens ejerne blærer sig med lystyachter, private jetfly, luksuslejligheder, landsteder og hoteller? Der synes at have eksisteret en fælles aftale finansfyrsterne imellem om at låne til hinanden mod sikkerhed i papirer, bag ved hvilke der ikke fandtes nogen værdier. Og det synes politikerne er ganske i sin orden, og de har tænkt sig at gå forsigtigt frem og ikke dømme nogen.

Regnestykket gik ikke op

Det eneste problem er, at det ikke fik lov at fortsætte. Det er i det mindste, hvad Geir Haarde hævder. Nøjagtig samme opfattelse kommer til udtryk hos finansfyrsten Jón Ásgeir Jóhannesson, chef for Baugur Group. Den mand fastholder hårdnakket, og ser ud til selv at tro på det, at dømme efter hans ansigtsudtryk, at da de ikke længere fik lån til at fortsætte deres vanvid, og alting gik i stå, ja, så var det hele nationalbankens direktør Davíd Oddssons skyld. Man kunne få den tanke, at Jón Ásgeir var vokset op med sin helt egen udgave af Davidssalmerne, så meget som hans tankegang hele tiden kredser om Davíd. Jón Ásgeir anvender samme argumentation som spritbilisten, der siger, at det er helt i orden at køre, når man er fuld, sålænge man ikke bliver snuppet, og når han kører ind i en lygtepæl, så er det lygtepælens skyld. Den sidste bank, som ikke kunne låne mig penge, den forvoldte, at jeg gik fallit. Skal vi købe det sludder? Det er da muligt, at et og andet var mindre heldigt, da staten overtog bankerne, for eksempel Glitnir, men havde det været særlig heldigt at låne en bank, der var gået rabundus, så store summer, som det drejede sig om? Hvis jeg skyldte Jón Ásgeir mange millioner, ville han så låne mig flere millioner? Bankernes og firmaernes gæld var helt enkelt blevet så stor, at regnestykket ikke gik op.

Under disse omstændigheder har politikerne mistet al tillid, hvis ikke de spytter i næverne og tager fat, hvor der er noget at hente. Vi skal ganske rigtigt ikke betale gælden for kaosets korrupte, grådige mænd, men vi har måttet lytte til jammeren og benægtelserne. Politikerne kommer til at fylde os med tirader og undskyldninger. De håber at kunne ride stormen af, sådan som de plejer at gøre. Dog, ét har statsmagten været i stand til at sætte i værk, nemlig at få oprettet en særlig indsatsstyrke i politiet. Men landet er ved at glide os af hænde, og både republikken og demokratiet synger på sidste vers, alt sammen fordi nogle få spekulanter fik alt for frie tøjler, det er så trist, at jeg savner ord, for ærligt talt har jeg sat megen pris på vores demokrati, og jeg vil komme til at savne det med tiden.

Oversat af Erik Skyum-Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annie Nielsen

Endnu engang tak Einar for din skarpe analyse..jeg er skabsislænding, og husker mine første møder med islændinge som en åbenbarelse. de havde alle to jobs, lærere arbejdede i fiskeriet i ferierne, og alle gjorde noget ekstra for at tjene lidt mere.
At de hellere ville lære engelsk end dansk forstod jeg til fulde!
Hvis jeg ikke havde haft en kæreste i Danmark at vende hjem til efter 7 ugers ferie i Island i firserne, ville jeg været blevet i Island.
Jeg forstår nu med smerte at I er blevet snydt af politikere....i demokratiets vugge!
Men der må vel være fornyelse ??
Jeg følger udviklingen...XXX

"Statsminister Geir Haarde siger, at krisen bare er en ubehagelig storm, der kom fra udlandet, omtrent som uvejret i sidste uge, og hvis det ikke var sket, hvis ikke det havde blæst, så havde alt været i skønneste orden."

Jeg synes, at jeg har hørt regeringen her i landet lufte lignende tanker. Ikke så mange ord om, at man nok ikke burde have tilladt flex-lån, afdragsfrie lån, etc., der alle var med til at sende huspriserne i vejret - hvorfra de nu, ikke overraskende for dem, der kan tænke - er på vej ned igen.

Det skulle såmænd ikke undre mig om vi skal en tur op og ned igen. For lærer vi noget fundamentalt af denne krise? Indser vi mon, at det er selve den inderste motor i vores økonomi, der er uforenelig med den begrænsede verden, som vi nu engang lever i? Nogle gør, naturligvis, men det vil formodentligt forblive et mindretal, der er uden indflydelse i et repræsentativt demokrati.

Heinrich R. Jørgensen

John Fredsted:
"Nogle gør, naturligvis, men det vil formodentligt forblive et mindretal, der er uden indflydelse i et repræsentativt demokrati."

Du får sandsynligvis ret i, at nye bobler vil opstå og briste, og at reelle problemer vil blive ignoreret. Hverken demokrati, uddannelse eller kritiske medier lader til at kunne forhindre os i at gentage vores dumheder.

@Heinrich R. Jørgensen: Jeg takker.

Milan Kundera, min yndlingsforfatter, har i hans roman "Udødeligheden" sørgmodigt beskrevet det således:

"Summen af alle menneskers nytte gennem alle tider rummes fuldt ud i verden, som den er i dag. Hvoraf fremgår: intet er mere moralsk end at være unyttig." [Bemærk venligst u'et.]

På lige fod med de fleste andre biologiske skabninger evner vi i det store og hele tilsyneladende ikke at løfte os op over den banale biologiske aggression:

Konkurrencen, at vinde så andre kan tabe. Denne primitivitet bliver fejret i erhvervslivet, i sporten, i politikken, etc., som om det var selve meningen med livet.

Men jeg er et heldigt menneske, for min uddannelse som teoretisk fysiker har forlenet mig med en viden og en indsigt i noget, der transcenderer vor arts banale daglige ævl, kævl og kamp: Indsigten i Naturens overdådigt smukke matematiske naturlove. Ulig vores banale kultur, hvor en træner er en helt den ene dag og en nar den næste, så består de i alt evighed. Det er en trøst for mig.

Jeg savner menneskelig samarbejde. Tænk sig, hvad vi som art kunne udrette sammen. Lidt af dette samarbejde finder jeg indenfor mit eget fag. Tag for eksempel CERN i Schweiz, hvor flere tusinder fysikere, ingeniører, etc. har bygget en enorm partikelaccelerator på 27 km. i omkreds: http://public.web.cern.ch/public/Welcome.html.

Men jeg må hellere holde, før jeg bliver for vidtløftig.

Heinrich R. Jørgensen

John Fredsted,

tak for "sovepillen". Allerede på første side genkendte jeg LaTeX umiskendelige stil, og det var et glædeligt gensyn. Det er mere end 20 år siden jeg senest har anvendt det, og har i den mellemliggende periode bandet og svovlet over WordPerfect, Word og andet jeg har været nødsaget til at anvende...

Det meste i rapporten går lukt hen over hovedet på mig, men hvis jeg en sen nattetime satte mig for at læse og forsøge at forstå emnet og følge matematikken, ville effekten nok snarere være det modsatte af en sovepilles ;-)

@Heinrich R. Jørgensen: Jeg er klar over, at vi velsagtens er ved at afvige voldsomt fra denne tråds egentlige indhold, men jeg er nysgerrig: I hvilken anledning har du anvendt LaTeX [som du skriver helt korrekt med kapitaler de rigtige steder :-)] ?

Med hensyn til WordPerfect, Word og lignende, så kan jeg så sagtens følge dig: Deres layout af ligninger kommer jo ikke i nærheden af layoutet produceret vha. LaTeX.

Jeg har i mange år anvendt programmet Scientific WorkPlace, som jeg aldrig bare et sekund har fortrudt købet af. Det har en WYSIWYG brugergrænseflade ovenpå de underliggende LaTeX koder, og det kan producere et PDF dokument direkte herfra.

Du kan finde mere om dette program (og Scientific Word, der vistnok er samme program bare uden computer algebra) her: http://www.mackichan.com/.

Du kan endda downloade en Free Trial Version i 30 dage her: http://www.mackichan.com/licensing.net/dnloadreq.aspx.

Bente Simonsen

Elsker matematik, men jeg behøver nok et ekstra kursus her.

Forstår Einar Már Gudmundssons vrede og fortvivlelse, men giv ikke op, råb, skrig og lad ikke psykopaterne få fred i deres luxushuler. Hæng dem ud med navnsnævnelse over alt - og lad mågerne klatte på dem.

Heinrich R. Jørgensen

@ John Fredsted,

jo, vi har bevæget os langt væk fra emnet. LaTeX, TeX og Donald E. Knuth stiftede jeg kendskab da jeg studerede ved universitetet i 80'erne. LaTeX var fremragende til de mange rapporter der skulle skrives, og når der skulle inkorporeres matematik i teksten, var det helt sublimt. Og så var det naturligvis temmeligt vanskeligt med et WYSIWYG interface på de meget lidt grafiske vt100 og vt200 terminaler :-)

Som editor blev der anvendt emacs, med en underliggende LISP processor der hjalp med løbende indrykninger og tegnsubstitueringer (æ, ø, å o.a.) mens man skrev...

Jeg blev siden en stor fan af WordPerfect, af mange af de samme årsager som gør LaTeX fremragende - nemlig at man kan fokusere på indholdet, og tage sig at layout separat. WP var ikke så gennemført konsekvent mht. strukturering af indhold, og formeleditoren var langt fra LaTeX niveau, men det var ikke en dårlig løsning.

Derimod har jeg ikke megen ros til overs for nogle andre tekstbehandlingssystemer eller lignende jeg har stiftet bekendtskab med. De er nærmest pinligt dårlige...

Jeg har flere gange overvejet, om jeg skulle anskaffe LaTeX, men er hver gang veget tilbage pga. hensyn til kolleger og andre...

@Heinrich R. Jørgensen: Emacs, åh stakkels dig. Hverken den eller vi-editoren blev jeg nogensinde gode venner med. Det er altså for low-tech, det vil sige for mange skøre koder man skal huske. Sådan husker jeg det i hvert fald.

Jeg er fuldkommen enig med i, at WordPerfect er langt det bedste ikke-LaTeX baserede tekstbehandlings program. Bare en så simpel ting som punktlister med flere indrykningsniveauer er jo noget nær et helvede (eller også er jeg bare dum, eller har komplet misforstået noget) i Word, hvorimod i WordPerfect er det legende let. Også muligheden for at se den bagved liggende (formatterings)kode er jo en suveræn egenskab ved WordPerfect.

@Ben Simon: "... men jeg behøver nok et ekstra kursus her."

Det skal du såmænd ikke være ked af (hvis du altså er det), for selv mine to fysikervenner, som jeg læste sammen med, forstår ikke min artikel - ikke fordi jeg er mere begavet end de er, men fordi vi alle hver især er så specialiserede.

Heinrich R. Jørgensen

Jeg var nu temmelig begejstret med emacs, eller rettere, den underliggende LISP processor, der konstant hjalp med formattering o.a. Jeg er ikke siden stødt på noget, der er lige så smart og avanceret. Jeg er heller ikke siden stødt på en teksteditor der kan ombytte to bogstaver med en tastekombination - en almindeligt forekommende typo.

I dag råder det grafiske interface, og i sidste ende er vi alle mest effektive, hvis alle applikationer benytter de samme shortcuts, terminologi, interface osv.

Dog hører jeg til blandt de, der anser WYSIWYG som lidt af en forbandelse, da det flytter fokus på form i stedet for indhold. Jeg kunne f.eks. aldrig drømme om at benytte et farvelade program, hvis jeg skulle lave nogle html sider.

Jeg undlod eksplicit at kommentere Word, af juridiske årsager. Men forhåbentligt risikerer jeg ikke et sagsanlæg hvis jeg nævner, at jeg ikke er begejstret for produktet, og synes det er temmeligt uegnet til andet end brevskrivning.

@Heinrich R. Jørgensen: Overraskende med hensyn til emacs.

Når (det er nu et stykke tid siden) jeg designer hjemmesider, så nørder jeg også rundt nede i HTML, PHP, javascript og MySQL. Sådan er jeg lidt småskizofren med hensyn til, hvornår jeg ønsker at anvende WYSIWYG.

Hvis Scientific WorkPlace ikke producerede en meget ren underliggende LaTeX kode, så ville jeg også have store betænkeligheder ved at anvende WYSIWYG brugergrænsefladen.

PS: Måske vi skulle til at ende denne vildfarne, men meget underholdende tråd!?

Heinrich R. Jørgensen

John Fredsted:
"Måske vi skulle til at ende denne vildfarne, men meget underholdende tråd!?"

Jo, det er nok bedst{\ldots}

Hej John.
Jeg har kigget på din artikel, men jeg må desværre erkende, at min hjerne ikke er indrettet på en måde, så læsning giver nogen mening.

Det er ikke din skyld, så jeg vil gå ud i verden og undres, og hvis I formår, må I fortælle mig, hvad det er, jeg undres over.

venlig hilsen

@Erik Rolfsen Nissen: Du behøver skam hverken undskylde for- eller hænge med hovedet over ikke at forstå min artikel.

For det første så var det jo ikke min tanke, at nogen rent faktisk skulle forsøge at læse og forstå den (det skulle da lige være i stedet for at tage en sovepille, som jeg tidligere i sjov foreslog Heinrich). Det var bare min tanke at vise noget, som jeg (nørdet, jeg ved det) finder stor skønhed i: Matematisk fysik.

For det andet, som jeg fortalte Ben Simon, så forstår selv mine to fysikervenner, som jeg læste sammen med, ikke min artikel - ikke fordi jeg er mere begavet end de er, men fordi vi alle hver især er så specialiserede.

Jeg er bare imponeret over, at du overhovedet forsøgte. Tak for det.