Læsetid: 3 min.

Hvad mener andre om ARoS?

Information har talt med personer fra tre forskellige områder i kunstbranchen, og bedt dem forholde sig til ARoS og museets kunstneriske profil
Kultur
17. januar 2009

Hans Edvard Nørregård-Nielsen, formand for Ny Carlsbergfondet:

"Da vi valgte at støtte kunstmuseet i Århus, mente vi, at det var væsentligt, at der kom en modvægt til den koncentration af museer som findes i Københavnsområdet. Vi er meget tilfredse med det, som museet er blevet til. ARoS har fået en meget vigtig profil, og museet har en stor grad af selvstændighed. Jens Erik Sørensen og hans folk har lagt en energisk kunstnerisk linje," siger Hans Edvard Nørregård-Nielsen og fortsætter:

"Fremover bliver det en udfordring for museet, at administrere deres succes og deres ambitioner. De har valgt at lave ting, som har været meget krævende økonomisk i forbindelse med de faciliteter, der skal til. ARoS har generelt været meget dygtige til både at præsentere en dansk samling i det jyske område, som de er en slags overmuseum for, og at tage nye, ekstraordinære ting ind, siger formandenog tilføjer et enkelt kritikpunkt:

"Jeg er dog ikke den store tilhænger af racerbiler som kunstudstilling. (ARoS havde i 2006 en meget besøgt udstilling af racerbiler, red.) Jeg synes ikke, man skal stå ude foran et museum og lokke folk ind på nogle præmisser, der ikke er karakteristiske for stedet."

Per Kramer, billedkunstner:

"Det er selvfølgelig fantastisk at have et internationalt kunstmuseum i Århus, som vi har haft det siden 2004. Men der mangler en balance mellem de internationale udstillinger og den lokale kunst. Sådan var det også på Århus Kunstmuseum, inden det blev til ARoS, og det er noget, jeg har kritiseret de sidste 20 år," siger Per Kramer og uddyber kritikken:

"ARoS promoverer ikke den lokale kunst og de mange kvaliteter, der ligger her. Hvorfor kan man ikke gå på ARoS og se udstillinger med lokale kunstnere som Hans Krull, Jørn Rønnau eller Gudrun Steen-Andersen? Folkene på ARoS vil have prestige, og det får man ved at lave internationale udstillinger. Men det er først, hvis ARoS bruger byen, hvor museet ligger, at det får en identitet. Ellers bliver det bare et plagiat af andre museer, siger Per Kramer.

Han mener, at problemet er politisk.

"Kommunen, der betaler for en del af museet, burde forlange, at man i højere grad viste og promoverede det bedste lokale kunst."

Mette Sandbye, lektor på Københavns Universitet og kunstanmelder ved Weekendavisen:

"ARoS satsede fra starten på bl.a. nyere medier som video og installationskunst. Det var her, man kunne profilere sig og lave noget anderledes end Louisiana og Arken. Den linje har man fulgt i museets indsamlingspolitik, og det kan ses i afsnittet 'De 9 rum' i kælderen. Man har også skabt en stærk profil ved løbende at have store retrospektive udstillinger med nulevende danske kunstnere som Michael Kvium og Erik A. Frandsen. De andre store danske museer har været mere tøvende med at lave den slags soloudstillinger, men her har ARoS markeret en form for mod i deres valg, siger Mette Sandbye, som vurderer, at museet i Århus står foran en udfordring:

"Man har haft overraskende dårlige besøgstal til noget af det mere provokerende og avancerede kunst. Det opvejes af en udstilling som Racing Cars, som til gengæld ikke har den tyngde, som ARoS burde stå for. I disse år, hvor entreindtægter og sponsoraftaler spiller en kæmpe rolle, og hvor de statslige kulturbudgetter i hvert fald ikke er voksende, er det en stor udfordring for museet at få skabt den rigtige balance mellem smalle og populære udstillinger."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Nielsen

Der er overhovedet ingen kunsnterisk profil. AROS er noget nepotistisk fis. Jeg kan ikke forstå, hvorfor Jens Erik Sørensen får lov til at blive siddende. Han kan ikke styre budgettet, og AROS gør ikke noget for spirende danske kunstnere. Derimod bliver man ved og ved og ved med at promovere Erik A. Frandsen, som er direktørens private ven, selvom man efterhånden må have opdaget, at Erik A. Frandsen aldrig bliver nogen verdensstjerne...
Planerne om selv at lave den store Jorn udstilling i Århus inden 100-året for Jorns fødsel og Jens Erik Sørensens fratrædelse - og uden at koordinere med Kbh. og Silkeborg - viser jo bare hvor selvoptaget manden er...

Jørgen Kjærgaard

Jeg tror ikke, at Thomas Nielsen har set ret mange af Erik A. Frandsen udstilling, hvad med Glyptoteket, ARoS "Det dobbelte rum" Brandts, Horsens kunstmuseum, Statens Museum for Kunst Benediktekirken, Aarhus Universitet bygning 1030, Galleri Profilen. "En stålblomst visner aldrig"... Og Erik A. Frandsen fortsætter heldigvis.

Thomas Nielsen

Kære Jørgen Kjærgaard,

Tak for opmærksomheden. Jeg har set forbavsende rigeligt af Erik A. Frandsen, som jeg i øvrigt ikke har noget imod personligt. Det som jeg væmmes ved er først og fremmest, at han er private venner med museumsdirektøren, som bruger offentlige midler til at promovere ham som noget han ikke er. Det er altså ikke en ret at være kunstner. Har du set Erik Veistrups film, hvor Jens Erik Sørensen står og fortolker Frandsens opvaskebakker på lærred? Men jo, indrømmet, han har udviklet sig lidt siden, men Erik A. Frandsen er efter min mening stadig den mest overvurderede danske kunstner siden Per Arnoldi.
Og jo tak, jeg har hørt dit slagord og set hans ting flere af de steder du nævner, ARoS, Horsens Kunstmuseum, Aarhus Universitet og Galleri Profilen, hvor de ikka kan få hans værker solgt...

Thomas Nielsen

Rettelse: Det er ikke Erik Veistrup, men Erik Meistrup, som har lavet filmen
Erik Meistrup er kunstanmelder, mens Erik Veistrup er en højt respekteret samler, som jeg ikke ønsker at sætte i forbindelse med Erik A. Frandsen.

Jørgen Kjærgaard

Tak for svaret. At Erik A. Frandsen er ven med JES og Hans Edvard Nørregaard - Nielsen, ødelægger ikke mit syn på Erik som kunstner. At sammenligne ham med Per Arnoldi som er en bedre kunstformidler end kunstner, afslører kun din egen mangel på indsigt og viden om Erik A Frandsen som billedkunstner. Jeg har fulgt Erik i over 25 år, han har haft over 200 soloudstillinger været indstillet til Carnegie Art Reward flere gange og solgt masser af kunst gennem Profilen, som også stod for formidlingen af kunsten på Aarhus Universitet......Erik Veistrup kender jeg personligt, men Erik Meistrup som kunstanmelder er jeg slet ikke imponeret af... selv om jeg holder Kunstavisen.

Thomas Nielsen

Kære Jørgen

Det er jo fint nok, at du har en anden mening om Erik A. Frandsen end min. Men man kan jo sige, mildt sagt, at dine indlæg er lidt følelsesladede. Og det skriger jo til himlen, at du mangler saglige argumenter. Først beskylder du mig for ikke at have set Frandsens værker og udstillinger, og bagefter beskylder du mig for ikke at have forstand på kunst – det er altså ikke specielt velargumenteret. Den eneste sammenligning jeg har lavet med Per Arnoldi er, at de begge er overvurderede som kunstnere.

Og nej, det skulle selvfølgelig ikke påvirke dig, hvem Erik A. Frandsen er venner med. Men hvis ikke han var personlig ven med JES, kronprinsen osv., så havde han nok ikke været promoveret så voldsomt som tilfældet er. Og man var måske ikke bare fortsat og fortsat og fortsat med at pumpe ham op til 80-120.000 kr. per styk for værker hos Galleri Profilen, som (heller) ikke engang kan indbringe 20.000 kr. hos Bruun-Rasmussen. Jeg synes det er på tide, at man kigger på den kunstneriske kvalitet og lader være med at bruge flere (offentlige) midler på at promovere en privat ven. I stedet burde man lade nye kræfter komme til på den danske kunstscene. Kunstnerne er jo også et vartegn for Danmark i den store verden, en slags ”ambassadører”, som vi kan blive kendt for. Derfor er det meget vigtigt, at vi ser på den kunstneriske kvalitet og giver de rigtige en chance.

Det er jo fint nok, at du har fulgt Erik A. Frandsen i mange år, men for mig at se har du ikke givet et eneste sagligt argument for kvaliteten i Erik A. Frandsens værker, men kun refereret til hans CV, som han har netværket sig til...

Nå, men jeg kan anbefale dig at se Erik Meistrups film, så du kan få større indsigt i Erik A. Frandsens kunst, det er ikke kun ham der snakker i filmen, det er også JES, som forklarer om opvaskebakker med ståltråd, som symboliserer støjen i storbyen. God fornøjelse.