Læsetid: 3 min.

Muterende vildskud

Opløftende værker i en patetisk opsætning
Tove Storch minder om, hvor tæt eventyret var på at briste på Karen Blixens tid.

Tove Storch minder om, hvor tæt eventyret var på at briste på Karen Blixens tid.

30. januar 2009

Den, der mistænker kunstverdenen for at være et opkog af bullshit og hule postulater skal nok holde sig fra Holte de næste par måneder.

Ingen af værkerne bliver bedre af forbindelsen til Karen Blixen, og Karen Blixens Vintereventyr bliver bestemt heller ikke mere læsværdig, end den allerede er eller lettere at forstå. Det er altid farligt, når tingene ikke starter med værket, og i dette tilfælde er det særlig slemt, da den eneste grund til, at Blixens berømte og komplekse novellesamling danner ramme om udstillingen er for at kunne tiltrække de midaldrende damer, der ikke kan lokkes med ung nordisk kunst alene.

Men når noget ufrivilligt bliver sat sammen, opstår der ofte mutationer af uforudsigelig karakter, som man så kan gå og more sig over.

Lummer bodegapoesi

Sådan er det også her. Kuratoren har for eksempel gjort Peter Callesen en bjørnetjeneste ved at vise værket Ice Castle. Jo, vi forstår godt, at det ligesom Blixens titel indeholder 'vinter' (iskrystaller i papir på gulvet) og 'eventyr' (et papirslot i hjørnet), men det helt geniale ved Callesen, hans sygelige mestring af papir og skalpel, bliver pludselig skubbet til side til fordel for en utilsigtet smålummer bodegapoesi.

Mødet med Thomas Bangsteds fotografier afstedkommer en helt anden slags latter - nemlig den frydefulde. Bangsted har sat sig mellem Düsseldorfskolens storhed og Breunings humor (www.thomasbangsted.com kan varmt anbefales), men viser her den mere tyske side af sine fotos - store skibe i kolde amerikanske havne med et vidunderligt gråt lys.

Papirklip og stjernevoks

Marianne Grønnow har leveret et værk, der ligeså godt kunne have hængt på en udstilling med Jørgen Clevins samlede værker som oplæg.

Hun har klippet ens papirblomster i gul, lilla, lyserød og mørkerød, der er hængt som træstammer fra gulv til loft. Meningen er, at det skal henføre én i en stemning af drømme og vinter, men det minder mere en om teenageårene på jagt efter nøgne damer i ugebladene gemt mellem farmors lingeri.

Megahotte Nathalie Djurbergs video Krigens Rædsler minder én om, at stjernestatus sjældent er ufortjent.

Hun har med modellervoks animeret to krager i alfonstøj, der slår mennesker ihjel og æder deres penis'er, tarme og øjne, imens et ualmindeligt funky beat hamrer afsted i baggrunden. Det er fire minutter, de fleste ser igen og igen.

Alle tiders mesterkitchfotograf Thorbjørn Rødlands første film, Exorcism of Mother Theresa, er også med på udstillingen, (ikke fordi han er et hot navn selvfølgelig, men fordi han bare er total meget i dialog med Karen Blixen, hø hø), og hvis man er fan af Rødland, er det klart opløftende 10 minutter.

Rødland dyrker som altid det spolerede menneskes møde med den uspolerede norske natur, og ligesom i sine fotos har han skruet godt op for farvebalancen.

Filmen, der er meningsløs og tilfældigt klippet, handler om, hvordan medierne (CNN) har perverteret det rene og åndelige (sagt at Mother Theresa blev exorceret), og denne kitchhistorie er så sat op imod ren hvid sne og meterlange istapper.

Dårlig forklædt reklame

Selvfølgelig kan man finde noget ved alle værkerne, der passer på noget i Karen Blixens noveller. Man kunne også have fået det til at passe med et afsnit af Livvagterne. Eller Dan Rachlins sidste program på Nova FM.

Sammenstillingen med Blixen ligner et patetisk forsøg på markedsføring forklædt som et forsøg på synergetisk poetik mellem billedkunsten og litteraturen.

På intet tidspunkt mærker man en knusende kongenialitet på anden måde end vinterkold undren.

Tove Storch er dog tæt på med et fotografi af en buket blomster, der leder tanken hen på kvindernes blomsterkunst fra tiden, hvor novellerne udspiller sig.

Buketten er projiceret på Gl. Holtegaards paneler og minder os om, hvor spinkel lykken var dengang, og hvor tæt eventyret hele tiden var på at briste.

Det er ikke ligeså stor kunst, som når Agre vælger døden, og herremanden leger Gud, men det er måske også for meget at forlange af billedkunsten.

Et vintereventyr på Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Holte til den 13. april

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu