Læsetid: 3 min.

Norsk film om modstandshelt hitter

Efter 'Flammen og Citronens' succes i Danmark har en Norsk storfilm om modstandsmanden Max Manus nu stor succes i de norske biografer
14. januar 2009

Ole Christian Madsens Flammen og Citronen trak sidste år over en halv million danskere i biografen og er nomineret til både Robert og Bodil som årets bedste film.

I Norge lader historien nu til at gentage sig med instruktørduoen Joachim Rønning og Espen Sandbergs ambitiøse Anden Verdenskrigs-drama, Max Manus, om den legendariske modstandsmand af samme navn.

Med en flot modtagelse og over 600.000 solgte billetter siden premieren den 19. december har nordmændene taget filmen til sig, og den fortæller også en effektiv spændingshistorie om en national myte. Til gengæld har kritiske røster problematiseret dens flotte, men friktionsfri fortælling, som af flere anmeldere er blevet sammenlignet med Flammen og Citronen til den danske krigsfilms fordel.

Som Aftenpostens Per Haddal har formuleret det, er Max Manus ingen udfordrende historie-revision som danskernes ferske modstandsdrama, selv om den afmytologiserer en af de store modstandshelte lidt.

Skibssabotør

Max Manus (i filmen spillet af Aksel Hennie) var en af pionererne i den norske modstandskamp. Efter at have været frivillig i Vinterkrigen i Finland vendte han i 1940 tilbage til Norge for at kæmpe mod de tyske tropper. Han blev i 1941 arresteret af Gestapo, men formåede at flygte og kom til Skotland, hvor han blev trænet som sabotør. Siden tog han tilbage til Norge, hvor han som ekspert i skibssabotage bl.a. var med til at sænke flere vigtige tyske krigsskibe i Oslo havn.

Modsat personerne Flammen og Citronen overlevede Max Manus krigen og har skrevet selvbiografiske bøger om sine oplevelser. Efter filmens premiere har der været diskussioner om filmens heltebillede såvel som historiske fakta. Flere historikere har understreget behovet for at tage en generel debat om modstandskampen under Anden Verdenskrig. I Norge er ikke mindst repressalierne efter sabotageaktionerne et ømtåleligt emne.

Filmens bagmænd understreger, at de er gået efter at lave en sandfærdig fortælling, men at der selvfølgelig er truffet centrale dramatiske valg. Den 90-årige modstandsmand Gunnar Sønsteby og Max Manus' enke, Tikken Manus, som begge portrætteres i filmen, har efter premieren udtalt, at de følte sig sat tilbage til begivenhederne af filmens skildring. Det betragter instruktørerne som den vigtigste anerkendelse.

Massiv medieomtale

Med et budget på 55 mio. norske kroner er Max Manus den dyreste film lavet i Norge nogensinde. Der er kommet valuta for pengene på lærredet med et imponerende production design, hvor de suspense-fyldte sabotagehandlinger i havnen genskabes i stor stil og dele af byen overbevisende er ført tilbage til fyrrerne. Filmskaberne fik bl.a. lov til at afspærre dele af den indre by og flage med nazistisk flag fra Stortinget, og allerede under filmens indspilning med brug af 1.800 statister har der været stor almen interesse for projektet.

Den norske hjemmeside for økonominyheder www.e24.no har anslået, at medieomtalen af Max Manus siden starten af december svarer til en reklameværdi på 54 mio. norske kroner. Ud over de historiske debatter har en nyhed været, at en piratkopi af filmen var på flere fildelingsnetværk kort efter premieren.

Det lader imidlertid ikke til at holde nordmændene væk fra det store lærred. De vil i biografen og se den film, som fik kong Harald V til at knibe en tåre ved premieren.

Prognoser anslår, at filmen vil sælge over en million billetter, og til min syv-forestilling en januarmandag i Oslo var salen da også stadig godt fyldt af et entusiastisk publikum. Og her blev der også snøftet blandt salens ældre herrer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu