Læsetid: 4 min.

Så indse dog, at du ikke har lyst!

... eller gå i intimteater og oplev kroppens hemmelige liv og sorgens sære veje - helt uden afstand. Information har set Eklektisk Teaters 'Korttegnerens sorg' og performance-forestillingen 'In the Nude' på Hotel Skt. Petri
-In the Nude- er performance-teater så interaktivt, at det får rødmen frem i kinderne på både skuespillere og publikum.

-In the Nude- er performance-teater så interaktivt, at det får rødmen frem i kinderne på både skuespillere og publikum.

Teater Kunst

14. januar 2009

Hvorfor mangler lysten? Hvor længe kan tankerne analysere på liderligheden? Og hvad gør kroppen så lige imens?

To kvindestyrede teatre har friske bud på den trætte dobbeltseng i denne uge. Eklektisk Teater, der ledes af skuespilleren Maj-Britt Mathiesen og producenten Annette Max Hansen, spiller Korttegnerens Sorg i Krudttønden, hvor skuespillerne højst er et par meter væk.

Og Teater Kunst, der ledes af dramatikeren Nina Larissa Bassett, spiller In The Nude som site-specific performance på Hotel Skt. Petri, hvor der direkte er chance for at ligge med 'i midten'.

Indrømmet. Forestillingernes form er yderst forskellige. Eklektisk-kvinderne har været helt i Irland for at finde Chris Lees manuskript fra 1999 - en lang og formaliseret to-akter med syv personer og hele det teatertekniske udtræk - mens Teater Kunst har skabt sin tremands-performance sammen i deres egen lille trio ud fra samtaler, videooptagelser og så altså tre værelser på hotellet. Først i Helsinki, Montreal og Riga - og nu altså i København.

Men fælles for forestillingerne er ønsket om at skabe en teateroplevelse med ekstrem nærhed. Ønsket om at skabe fysisk fiktion om mennesker, hvis liv går i stykker, fordi de ikke kan fastholde intimiteten med andre mennesker. Selv ikke med de mennesker, de elsker - og selv ikke med den eller dem, som de egentlig tænder på. Mennesker, der indser, at intimiteten er væk, men som ikke aner, hvordan de skal skabe den på ny. Mennesker, på hvem one-night stands virker uoverskuelige eller i bedste fald ulykkelige.

I globalkroppen

Korttegnerens sorg er en vild tekst om en korttegnerkvinde med komplet forståelse af globalisering, men absolut ingen forståelse af sine egne følelser - og af sin alkoholiserede mand og sin dødsdrevne søn. Stykket af den 44-årige Chris Lee rummer ambitioner og udsyn i en handling, der egentlig kunne være blevet en ny årtusindtekst i den vestlige verden, havde det ikke været for den langstrakte førsteakt.

Men den britiske instruktør Adam Barnard har fundet et fint greb til tekstens mærkelige gåen ind-og-ud af tiden, så tekstens storladne filosofi kryber ind i kroppene på både performere og tilskuere.

Særligt kvinderne betager. Nastja Arcel spiller kvinden med de mange kort, som hun ikke længere kan aflæse, så de giver mening i hendes eget liv. Og Maj-Britt Mathiesen spiller luder-engel, så alt på scenen lyser, når hun træder ind med sin lille poesikrop og sin blide, lykkelige offerstemme. Begge virker så stærke og uopnåelige, at identifikationen med mændenes kamp bliver aldeles spontan - både med Klaus Tanges gå-i-hundene-mand og Peter Pilegaards intense livshader. Desuden har Nikolai Hart Hansen ligesom i sidste års eklektiske flygtningekomedie Vinter under Bordet skabt en opfindsom og evigt foranderlig scenografi af hvide luger, hvorfra verden hele tiden kan få en hjælpende hånd, et reb - eller en drabskniv.

Eklektisk-spillerne insisterer på en fysisk intimitet, helt ned til det kropsligt pinlige med tæerne i alt for koldt vand. Og med lysterne druknet i whisky og landkort, der ikke længere spejler verden.

I dobbeltsengen

In the Nude-spillerne drikker crémant. Det gør tilskuerne på Hotel Skt. Petri også, for denne performance er så interaktiv, at den får rødmen frem i kinderne på begge parter. Som instruktør har Nina Larissa Bassett en forkærlighed for at lade virkelighed og fiktion smelte langsomt sammen, og det lykkes til fulde her i en ubesværet gliden ind i fortællingen om disse tre lystmennesker og deres hede tripledate engang for ti år siden ...

Selv kom jeg med lad-os-kalde-ham 'Viesturs' op på værelse 622. Knap var døren lukket, før den lettiske Ivo Briedis indbød til en plads i dobbeltsengen - og til en lang beretning om lyst. Han beholdt tøjet på, det skal indrømmes, men ordene var temmelig upåklædte og pirrende på deres egen ublu facon. Som performance betragtet fik han klinet sig ind i en dobbelt spillestil, der både var hyperrealistisk og filmforskudt på samme tid - med hotelbalkonen som perfekt eksistensramme om en computerdrevet voyeur med giftering og utro tvangstanker.

For hvordan skulle han igen få fat på lysten i sit liv? Ved at gå ned i baren og give los? Måske ved at kaste sig over en tilskuer?

Hotelrammens anonymitet virkede tydeligvis både beroligende og opildnende på tilskuernes intimtrang. Fiktion og virkelighed fik en chance for at mødes, så slutningen kendes ikke nødvendigvis endnu. Akkurat som slutningen på den del af livet, der ikke sælges teaterbilletter til.

AMC@INFORMATION.DK

Korttegnerens sorg. Tekst: Chris Lee. Oversættelse: Eric-François Grodin. Instruktion: Adam Barnard. Scenografi: Nikolai Hart Hansen. Lys: Mårton Axelsson. Musik: Thomas Burø. Eklektisk Teater i Krudttønden ved Kanonhallen. Til 7. feb. www.eklektisk.dk

In The Nude. Teater Kunst. Koncept og udførelse: Janne Saarakkala (Finland), Ivo Briedis (Letland) og Nina Larissa Bassett (Danmark). Hotel Skt. Petri, Krystalgade, Kbh. Til lø 17. jan. kl. 18 og 21. www.teaterkunst.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu