Læsetid: 4 min.

'Det skal sgu nok gå'

Maja Kring Schjørring og Laura Hauer har aldrig prøvet at mangle penge. Nu står deres generation, som de selv kalder 'forkælet', for første gang over for en tid med økonomisk modgang. Selv om de er nervøse, føler de sig nogenlunde sikre på, at de kan fortsætte deres faste livsstil
3. januar 2009

Penge har aldrig været noget problem for Maja Kring Schjørring og Laura Hauer. De to piger på henholdsvis 22 og 23 år har kunnet få det, de gerne ville have - og deltaget i de ting, de gerne ville:

"Jeg kan slet ikke huske, at jeg har sagt nej til noget, fordi jeg ikke havde råd til det," siger Laura Hauer.

"Nej. Hvis der var en skiferie, man gerne ville med på, så kunne man også finde pengene til det," siger Maja Kring Schjørring, inden veninden igen tager over:

"I virkeligheden er det meget svært at have ondt af vores generation - i hvert fald dem, der er i vores omgangskreds. Vi har haft det fantastisk," siger Laura Hauer.

Hun læser politisk kommunikation og ledelse på Handelshøjskolen, mens Maja Kring Schjørring er ved at uddanne sig til sygeplejerske på Professionshøjskolen Metropol.

De sidder i køkkenet i Majas andelslejlighed på Frederiksberg - under en stor, rød glaslampe.

Job ved siden af studierne

De har begge job ved siden af studiet - for de har været unge i en tid, hvor der har været arbejde nok til alle:

"Man har altid kunnet få et arbejde, så de fleste har også altid haft et. I starten ville man bare tjene penge, så var det lige meget, om man var flaskedreng. I dag går vi nok mere efter studierelevante job," siger Laura. Og har man manglet penge, har man altid kunnet låne nogen:

"Da jeg fyldte 18 år, fik jeg fødselsdagsbrev fra fire banker, der alle spurgte, om ikke jeg ville låne penge."

Med job og SU har de to piger i omegnen af 5.000 kroner til rådighed hver måned, når udgifterne til deres boliger er betalt. Det giver naturligvis muligheder og frihed:

"Vi har det godt, men jeg synes ikke, vi er sådan nogen, der er uansvarlige og hele tiden køber ting. Jeg kunne aldrig finde på at bruge flere tusinde kroner på en shoppingtur," siger Maja.

Laura: "Nej, vi er ikke sådan nogen, der køber Gucci-tasker til 7.000 kroner."

- Hvorfor ikke?

"Fordi det er for dyrt. Og nok også, fordi det signalerer lavkultur, at man gerne vil have en dyr taske for at vise den frem," siger Laura og tilføjer:

"Vi er nok lidt mere til iPod og MacBook, når det komme til at have det rigtige udstyr. Altså lækker elektronik."

Maja: "Jeg bruger også penge på møbler og indretning. Da jeg overtog lejligheden, ville jeg gerne have, at tingene skulle være ordentlig kvalitet."

"Helt sikkert. Vi kan godt lide at købe en stol hos en designer i en sidegade til Istedgade. Eller en lampe," siger Laura og peger på Majas røde glaslampe.

- Hvor meget har den kostet?

"Omkring 1.400 kroner," svarer Maja. Endelig bruger de også penge på sociale aktiviteter:

Maja: "Jeg bruger penge på at lave ting sammen med andre. Byture, biografture osv. Og jeg går ofte på café og spiser."

- Er det noget man bare gør uden at tænke over, hvad det koster?

"Ja."

Laura: "Vi rejser også meget. På en smuttur til Prag osv. Jeg har faktisk lige købt en rejse til Budapest."

Hvad for en krise?

Finanskrisen har endnu ikke indfundet sig i Maja og Lauras liv. Men de er begyndt at tænke over, at der nok er nye tider på vej. Især Maja, som skylder omkring 450.000 kr. i banken for sin andelslejlighed:

"Jeg ringede faktisk til min bankrådgiver for nylig for at høre, om finanskrisen og renteændringerne havde betydning for mig. Det havde det så, så nu er jeg steget lidt i husleje." Og den slags sætter tankerne i gang:

"Det bliver helt klart anderledes. Min søster har lige nu to andelslejligheder, fordi hun ikke kan sælge den ene. På den måde, kan man godt mærke, at det er andre tider," siger Maja. Maja og Laura har endnu ikke ændret deres liv for at gå krisen i møde:

"Jeg tror, vi skal opleve det på os selv, før det bliver virkeligt," siger Maja.

De er dog begge medlem af en fagforening:

Laura: "Men det, tror jeg, er ret usædvanligt. Jeg kender mange, som ikke er. Og dem, der er medlem, tror jeg primært er det for at få en billig forsikring. Det handler i hvert fald ikke om den fælles kamp mod arbejdsgiverne og den slags. Der tror jeg, at vores generation er ret egoistiske. Vi har ikke den der solidaritetsfølelse, som vores forældre har. Heller ikke over for dem ude i verden, som har det meget dårligere end os. Det lyder meget negativt, og der er selvfølgelig masser af undtagelser. Men jeg tror faktisk, at det er lidt rigtigt."

Det går sgu nok

Generelt er Maja Kring Schjørring og Laura Hauer ikke nervøse for finanskrisen:

Maja: "Det skal sgu nok gå. Og hvis der skulle opstå alvorlige problemer, kan jeg altid få hjælp af mine forældre. Det er jeg sikker på."

Laura: "Men jeg tror, at det bliver lidt anderledes. At man ikke bare kan gøre, præcis som det passer en. Jeg tror, det bliver mere udbredt at være hjemme hos folk privat - i stedet for at gå ud hele tiden," siger Laura og tilføjer:

"Men det er jo også en lidt absurd måde at tale om fattigdom på. Når vi forestiller os fattigdom, så er det sådan noget med at være hjemme hos en veninde og drikke te og se fjernsyn i stedet for at gå på café og i biografen. Det siger nok en hel del om vores generation."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu