Danske gymnasieelever er sultne efter gode historier. De orienterer sig problemfrit på nettet, slår rekorder i afsendte sms-beskeder og er bekendt med filmsprogets særlige koder. Men når menuen står på dansk skønlitteratur, snører halsen sig sammen på mange elever, fortæller Susan Mose, der er fagkonsulent for danskfaget i gymnasiet og på hf.
"Der er mange gymnasieelever, som ikke læser særlig meget i deres fritid. For nogle er det nærmest et projekt at tygge sig igennem de to individuelle værker, der skal læses ved siden af den normale undervisning - også selv om de har tre år til det," siger hun og uddyber: "Det betyder ikke, at eleverne vælger de gode historier fra, men det betyder, at de fortrinsvist opsøger dem i andre medier, ikke mindst i film."
Karin Esmann Knudsen er lektor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet og forsker i danskfagets didaktik. Også hun oplever, at der skal mere og mere til for at overbevise eleverne om litteraturens kvaliteter.
"Vi har at gøre med en helt ny type elever i forhold til for bare en generation siden. De unge i dag får ikke deres primære oplevelser gennem det skrevne ord, men gennem film og musik. De læser ikke så meget litteratur som tidligere, og derfor bliver de i danskfaget ofte præsenteret for noget, som er dem umiddelbart fremmed," siger hun.
Det er dog ikke ensbetydende med, at de unge overhovedet ikke læser, fortæller gymnasielærer på Marselisborg Gymnasium i Århus Niels Bock.
"Der løber en masse tekst igennem eleverne hver dag i form af sms'er, mails og hjemmesider, men det er en mere overfladisk form for læsning, som ikke kræver samme grad af fordybelse og koncentration som skønlitterære tekster."
Niels Bock bad for nylig sine elever i 2.g om at reflektere over deres egen læring i en række essays. I en typisk besvarelse lød det blandt andet:
"Jeg bliver ofte forstyrret under min lektielæsning, med mindre jeg logger MSN af og lukker alt, hvad der hedder hotmail, facebook osv. ned. Det gør jeg sjældent-"
Birgitte Darger er medlem af Dansklærerforeningens bogudvalg og gymnasielærer på Det Fri Gymnasium på Nørrebro i København. Ifølge hende konkurrerer skønlitteraturen i dag om de unges opmærksomhed på lige vilkår med andre medier, og hun må derfor ofte tage alternative metoder i brug for at lokke sine elever ind i litteraturen.
"Til de elever, der har meget svært ved at komme i gang, siger jeg nogle gange: 'Jamen, så put Herman Bangs Tine ind på din Ipod og lyt til den, mens du laver noget andet'. Som dansklærer har jeg jo ikke kun ansvar for at få eleverne til at læse, jeg har også et ansvar for at de - på den ene eller anden måde - kommer til at stifte bekendtskab med de klassiske forfatterskaber," siger hun.
Ifølge Karin Esmann Knudsen er en af danskfagets største udfordringer i dag at få litteraturundervisningen kombineret med elevernes eget sprog, så interessen for bøgerne kommer naturligt.
"I forbindelse med kanondebatten debatterede vi meget, hvilke forfattere eleverne skal læse, men vi snakkede ikke så meget om, hvordan de skal læse dem. Her viser mine egne undersøgelser, at det er vigtigt at benytte sig af nogle arbejdsformer, som inddrager eleverne mere i undervisningen - for eksempel ved at appellere til deres sanser gennem oplæsning, dramatisering, film og netmedier. Det er en arbejdsform, de unge godt kan lide, og som kan gøre dem interesseret i at læse også det ældre stof," siger hun.
Det gamle er kedeligt
Det er nemlig især de gamle kanonklassikere, som eleverne vrænger på næsen ad, fortæller Birgit Darger: "De kan for så vidt godt se det interessante i Blichers Hosekræmmeren og Holbergs Erasmus Montanus, men de har meget svært ved selv at komme i gang med at læse dem. De interesserer sig generelt ikke særligt meget for historiske værker, til gengæld har de et stort internationalt udsyn. De er blevet synkrone frem for diakrone. De er konstant på nettet og ved, hvad der sker i USA og resten af verden, men de ved ikke, hvad den røde farve symboliserer i Når jeg ser et rødt flag smælde," siger hun med henvisning til sine egne erfaringer som gymnasielærer på Det Fri Gymnasium.
Fagkonsulent Susan Mose har noteret sig samme tendens:
"På bare ti år er det blevet en større udfordring at få eleverne til at se, at J. P. Jacobsen kan noget helt særligt med sproget. Det er bestemt ikke en umulig opgave, men jeg oplever, at der skal lidt mere til for at få overbevist eleverne om, at den ældre litteratur også rummer kvaliteter."
Derimod er især de yngre, kvindelige forfattere populære, fortæller hun:
"Forfattere som Merete Pryds Helle, Naja Marie Aidt, Christina Hesselholdt og Solvej Balle bliver alle flittigt læst i gymnasierne - og en forfatter som Helle Helle er stort set at finde i alle undervisningsbeskrivelser."
Helle Helle selv har et bud på hvorfor:
"De elever, jeg snakker med, når jeg er rundt og holde foredrag, siger som regel, at de godt kan lide, at dansklæreren ikke helt kan få mine noveller til at gå op - der bliver ved med at være nogle rester tilbage, efter de er kørt igennem transformationsmodellen," siger forfatteren.
Den udlægning, kan Susan Mose godt tilslutte sig: "Jeg tror, mange elever oplever det som en befrielse, når læreren ikke på forhånd står med facitlisten i hånden og ved, hvilken litteraturhistorisk kasse, teksten skal ned i. Det er en af de fordele, der er, ved at inddrage ny litteratur i undervisningen."
Blandt pensumlistens øvrige faste gengangere finder man forfatteren Jan Sonnergaard, hvis novellesamling Radiator også er et populært valg hos de fleste gymnasieelever. I den seneste pensumindberetningsrapport fra 2004 lå den populære forfatter således i top ti på listen over de mest læste værker - i øvrigt langt foran senere kanoniserede forfattere som Hans Kirk, N. S. F. Grundtvig, Martin Andersen Nexø og Tove Ditlevsen.
Ifølge Birgitte Darger rummer både Sonnergaard og Helles bøger en række af de egenskaber, som moderne gymnasieelever efterspørger: "Hvis eleverne skal tænde fra start, skal det litterære univers helst være hverdagsligt og nærværende frem for metaforisk og underligt. Eleverne skal føle, de kan relatere til stoffet med det samme, og det gælder sådan set både for drengene og pigerne. Men så kan de til gengæld også godt blive hooked."
