Læsetid: 4 min.

Ikke og en skid

Jeg kommer altid til at tænke på det gode, svenske ord for bænkevarmere, når jeg er sammen med dem, der ikke har sans for meningsløs komik, nemlig 'panelhøns'
Kultur
31. januar 2009

Nogle mennesker har absolut ikke sans for det. For fuldkommen meningsløs komik. De forstår den ikke, de forstår ikke, at den netop ikke skal forstås. Den skal føles. Men det er også lige meget, de er under alle omstændigheder kedelige, man gider ikke rigtig være sammen med dem alligevel. Det er bare ikke altid, man kan blive fri. Lige pludselig er de der med deres snusfornuft, deres velbegrundede meninger og deres rigide tillid til, at resten af menneskeheden er lige så fantasiforladt, som de selv er. Jeg kommer altid til at tænke på det gode, svenske ord for bænkevarmere, når jeg er sammen med dem, nemlig 'panelhøns'. Det er et udtryk, der dækker begge køn, der gøres ingen forskel. Og der er heller ingen forskel på de kedelige mænd og de kedelige kvinder, det kedsommelige ophæver simpelthen kønsforskellen.

'Ikke og en skid' er noget, de siger oppe i Ålborg, den søndre portal til det vilde Vendsyssel. Altså ikke 'ikke en skid', men 'ikke og en skid'. Måske skal det forstås som 'ingenting plus en lort'? Det er ikke til at vide, men det lyder ret raffineret. Og dybsindigt - netop derfor bør man nok afholde sig fra at udgranske det nærmere. Måske har ålborgenserne været fulde, da de fandt på det. Det lyder ikke usandsynligt, ikke og en skid usandsynligt, rent ud sagt. Men det stik modsatte, der ganske vist ikke lyder helt så sandsynligt, kunne jo også være tilfældet. At de alle sammen, på én gang, har været pinligt ædru og har følt trang til, i fællig og følge, at foretage en lille ekskursion ind i poesiens område. Nej, jeg kan godt høre det, det får man ikke nogen til at tro på. Ikke engang Informations læsere.

Ålbor' og søndagsskole

Ålborg, der udtales Ålbor', er efter manges mening en helt usædvanlig grim by. Det synes jeg ikke, men jeg kan måske godt gå med til at sige, at den ikke er særlig køn. Men charme har den, rå charme, ligefrem charme, meget lidt højtidelig og ualmindelig meget frimodig.

Der findes næppe noget regionalsprog eller nogen dialekt i Danmark - det håber jeg i al fald ikke - der rummer så mange udtryk om, skal vi sige: kønslivet. I det mundtlige er jeg sådan set en ret kysk person, så der er ikke noget mærkeligt i, at jeg aldrig kunne drømme om at sige disse Ålbor'-ord til nogen, men selv om jeg i almindelighed kan få mig selv til at skrive hvad som helst, vil jeg ikke desto mindre heller ikke lægge pen til dem. Københavnsk slang? Rend mig, det er et søndagsskolesprog i sammenligning, selv når det er værst. Og jeg kender skam københavnsk lige så godt som ålborgensisk, jeg har bare aldrig hørt en flink politibetjent kalde nogen for en perle. Her er der så en enkelt hvid plet i mit kendskab til københavnsk kultur, men ellers: kom ikke her!

Alt eller ikke og en skid

Anledningen til disse sprogfunderinger er naturligvis, at jeg har hørt udtrykket for nylig. Her i Nykøbing såmænd. Jeg stod oppe i vores gågade, ved Ålborgfirmaet Vagn Larsen, der har en filial her i byen. Det er der, jeg køber mine fancy benklæder, mine fikse bomuldsbluser og mine sexede sokker i ophidsende grå, blå og sorte herrefarver. Der stod to midaldrende mænd (jeg er ikke selv midaldrende, bare ikke helt så ung mere) og, kan man måske sige: samtalede. Den ene bar en brun lædertaske under armen, helt oppe under armhulen, og fortabte sig med stor kyndighed i veludviklede meninger om alt mellem himmel og jord. Den anden - og jeg kunne høre, at han var fra Ålborg - sagde ikke rigtig noget. Ikke andet end at det gav han ikke og en skid for. Regeringen, f.eks. Oppositionen, f.eks. Folk på Lolland og Falster. Politidirektør Hanne Bech Hansen, også kaldet Perlemor. Demonstrerende indvandrere på Nørrebro, indvandrere og demonstranter i det hele taget, det ene og det andet, fra en ende af, han gav ikke og en skid for noget af det. Samtalepartneren var derimod sikker i sin sag. Regeringen var noget lort, men oppositionen var værre. Folk på Lolland og Falster var ikke dummere end andre mennesker. Det kunne såmænd godt være, at den flinke betjent havde sagt Perker, og ikke Perle, men hvad så? Skulle man måske afskedige ham for så lidt? Man kunne ikke blive ved med tålmodigt at vente på, at indvandrere behagede at lade sig integrere. Demonstrationer på Nørrebro, det vidste man jo hvad var, noget i stil med borgerkrig.

Tjep, tjep

Den brune taske i mandens armhule hoppede op og ned med en akkuratesse der nøjagtig svarer til læsning af Lolland-Falsters Folketidende: tjep, tjep, så er verdensordenen fastslået og forstået. Det, han ikke forstod var, at han var til grin. Ålborgmanden grinede, mens han sagde, at han gav ikke og en skid for noget som helst. Han syntes, det var sjovt at sige det. Den ungdommelige, men ikke helt så unge herre, der så på bukser, Deres Nielsen nemlig, grinede også, fordi han syntes det var sjovt at høre på Ålborgmanden. Det endte da også med at debathønen - et intetkønsvæsen på gaden i Nykøbing, med taske - opdagede, at han i det mindste ikke blev taget alvorligt. Det gjorde ham meget vred. Han knyttede omsider sylten, rødblissende, og spurgte i et formelt tonefald Ålborgmanden, om der var mere af vores smukke by, han havde lyst til at se. Ikke og en skid, svarede Ålborgmanden selvfølgelig.

De er for resten ret durkdrevne inde hos Vagn Larsen. De får mig altid til at købe noget, der er dyrere end jeg havde tænkt mig. Men nu er der jo finanskrise, så det var på tilbud.

Serie

Vinn & Skæv

Forfatter Bent Vinn Nielsen skriver sig igennem tingene.

Udkom sidste gang i september 2014.

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her