Læsetid: 2 min.

Spir

Vor Frelser Kirkes spiralspir har inspireret mange kunstnere og forfattere f.eks. Jules Vernes. Det skulle kunne kurere svimmelhed at bestige det. Men er vist tænkt som rival til Børsens dragespir
7. januar 2009

Fra mit arbejdsværelse ser jeg direkte over havneløbet til Vor Frelsers Kirke, der bag pakhuset rejser sit tårn med det snoede spir mod nattehimlen.

Det ydre galleri er besat med lys, så spiralen som en anråbelse borer sig op mod mørket. Men vi ved, at den spidder den runde, gyldne globe, som natten nu indhyller og dermed usynliggør selveste Frelseren med sejrsfanen, der svinges i 90 meters højde. Et svimlende vartegn over Christianshavn.

I nærsyn er 'manden' ellers forbavsende stor, som man kunne konstatere, da han for nogle år siden blev hentet ned til tårnets fod, mens det blev repareret. Dér stod han med sin tre meter høje skikkelse, en dog kortvarig og virkningsløs genkomst til den arme jord, der er lige så ufrelst som tilforn.

Selv har jeg aldrig besteget kobbertrinene, der kun skærmes af det lave rækværk. Jeg får rigeligt af andres svimlen, selv om Jens Østerholm og Yvonne Ingdal tilsyneladende ubesværet pjankede rundt deroppe i Palle Kjærulff-Schmidts og Klaus Rifbjergs film To fra 1964.

Jules Vernes rejse

Til gengæld er rædslen grundigt beskrevet i Jules Vernes gode, gamle roman Rejsen til jordens indre fra 1864, hvor de rejsende ikke desto mindre først indøver mod til svimmelhed i de højere luftlag. Under rejsen til Reykjavik og Islands vulkaner venter de på skibslejlighed i København, og fra Hotel Phønix i Bredgade foretager professor Lindenbrock og fortælleren, hans nevø Axel, vandringer i byen til 'Oldnordisk Museum', forbi 'Thorvaldsens vældige gravmæle med nogle rædselsfulde vægmalerier udvendig", Børsen og Rosenborg. Og så tiltrækker Tårnet med spiralen professorens opmærksomhed. "Der skal vi op!" sagde onkel. Og han trækker den skrækslagne nevø efter sig. "Den friske luft gjorde mig ør i hovedet; jeg kunne mærke spiret svaje under vindstødene, og jeg blev mat i benene. Lidt efter måtte jeg kravle på alle fire, så på maven; jeg lukkede øjnene, jeg var luftsyg".

Men onklen er ubarmhjertig. Og selv om Axel synes, at skyerne står stille, mens tårnet og kuglen og han selv af vinden bliver ført af sted med forrygende fart, tvinges han derop igen, fem gange i træk for at gøre fremskridt i den svimlende øvelse. Tegneren Riou har i originaludgaven afbildet tårnet med spiret snoet den modsatte vej, ekstra tyndt og spidst med hvirvlende skyer omkring, et himmelvendt missil, der ville kunne medtage globen og manden. Højt oppe står så Axel og slår ud md armene. Gengivet i den gode danske oversættelse fra 1977.

Mere blasert var forfatteren Per Wästberg som 14-årig i Ung mans dagbok (1996), hvor han refererer en hastig turisttur i København "i den fula Vor Frelsers kirke med sitt spiraltorn".

Skønhed og hæslighed er en smagssag, når ikke engang et nutidsmenneske kan betages af kirkens skønne, indre barok med en hvid elefant som bærer af orgel og det hele.

Jeg kontrollerer i natten, at spiret derovre er veldrejet som en proptrækkers gevind, som Lauritz de Thurah ordnede det, da han i 1752 kronede byggeriet og drog omsorg for, at kirken overgik Børsen med dens griske dragesnoning på den anden side af broen, symboler på vekslende strid og fællesskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu