Læsetid: 5 min.

En stjerne i fransk politik får barn

Symbolik. Den franske justitsminister, Rachida Dati, har født en lille datter. Og ikke en eneste kontroversiel retsreform har fået blækket så meget i kog som det faktum, at Dati var tilbage på arbejde efter blot fem dages barsel
En kant. Den franske justistminister Rachida Dati symboliserer om nogen i Frankrig, hvordan man kan kæmpe og arbejde sig op i systemet, men der må være en blonde, mener kritikerne.

En kant. Den franske justistminister Rachida Dati symboliserer om nogen i Frankrig, hvordan man kan kæmpe og arbejde sig op i systemet, men der må være en blonde, mener kritikerne.

Jacques Demarthon

Kultur
16. januar 2009

Lille Zohra er født. Hendes far er ukendt, i al fald for alle os andre, men hendes mor er Frankrigs 43-årige justitsminister, Rachida Dati. Dati var under præsident Nicolas Sarkozys kampagne en yderst effektiv talskvinde, et stjerneskud på det franske politiske firmament. Udnævnelsen af hende til justitsminister i den nu halvanden år gamle franske regering var et trumfkort for Sarkozy. Dati var, ligesom sin ministerkollega Rama Yade, både kvinde og andengenerationsindvandrer og bevis på, at Sarkozy i modsætning til sine forgængere tog ligestilling alvorligt. Et symbol på, hvordan man kan arbejde sig op.

Men nu er Rachida Dati blevet symbol på noget helt andet. Nicolas Sarkozys bling-bling-skabelse - helt i tråd med præsidentens stil med lystyachter, guldure og haute-couture-tøj på kulørte blades glitrede sider - og samtidig tro væbner, der gennemførte valgløfter til punkt og prikke, er begyndt at leve sit helt eget liv. Hun er blevet mor.

Det er altid forvirrende, når symboler pludselig symboliserer noget andet. For Sarkozy, der ifølge rygterne efterhånden var træt af sin iltre kreation og havde Dati udskiftningsklar i en regeringsrokade, er det i al fald en overraskelse. For ikke alene er Rachida Dati blevet mor. Fem dage efter, at den lille Zohra så dagens lys ved kejsersnit, skred den åleslanke Dati med det mørke velsatte hår, stiletter og strålende smil op ad trappen til Elysée-palæet til ministermøde. Senere samme dag var hun til stede ved den traditionelle åbning af Højesteret. Her forelagde Sarkozy en ekstremt kontroversiel beslutning - muligvis taget bag om ryggen på Dati - om at afskaffe de politisk uafhængige undersøgelsesdommere.

Og se, så var det stormen brød løs. Altså ikke om undersøgelsesdommerne. Glemt var i samme drag kontroversielle tiltag som Datis forslag om at straffe børn helt ned til 12 år, lade sindssyge kriminelle komme for retten eller at holde særligt farlige forbrydere indespærrede udover den angivne straf. Glemt var problemerne med overfyldte fængsler, med selvmord på stribe, og 454 øvrighedspersoners protest over justitsministerens indgreb i deres arbejde.

Det eneste, Rachida Dati nu symboliserer, er spørgsmålet om, hvorvidt en mor kan tillade sig at begynde at arbejde igen blot fem dage efter at have sat et barn i verden.

Eksemplets magt

Hvad var det for et eksempel at give andre kvinder? Den ene halvdel af vrimlen af mediekommentarer mente, at det simpelthen var for dårligt at stå der og se godt ud, som om det ikke er nogen sag at sætte et barn i verden. "Hvis hun kan, så kan alle. Det kan give arbejdsgiverne argumenter til at sætte spørgsmålstegn ved den barsel, som er en af kvindekampens sejre," udtalte Maya Surduts, medlem af kollektivet for kvinderettigheder til Libération. Florence Metreynaud, medlem af Chienne de garde, beklagede, at Datis attitude splitter kvinder op i superwomen og svæklinge.

Svæklingene er vel dem, der bliver hjemme ved ungen, formoder jeg. For dem af os, der fem dage efter en fødsel blot er del af universets store magma i en blanding af blod, mælk og mangel på nattesøvn, er bare idéen om at stable sig op på et par stiletter totalt irrelevant. Et ministermøde kan dertil kun være en detalje i skabelsens urgrød.

Men hvem pokker bestemmer egentlig, at det skal være sådan, at man er svækling efter at have født, fordi man bliver hjemme, eller superwoman, hvis man går ud, eller omvendt? Det er nærmest svimlende, hvad Datis skønne optræden har foranlediget af kommentarer i det, en psykoanalytiker kalder "et fantasmatisk mediedelirium". Intet kan få det til at kværne så meget som idéerne om, hvad en 'god' mor er.

Håner Sarkozy

Derfra er det nærmest kun sekundært, hvorvidt barsel er en ret eller en pligt. Nathalie Kosciusko-Morizet, fransk økologiminister, der selv afkortede sin barsel, gik til forsvar: "Dati har personligt og helt frit valgt at afkorte sin barsel, og hun siger ikke noget som helst om, hvad andre skal gøre." Den tidligere minister for ligestilling, Nicoline Ameline, stemte i: "Det, som fører ligestillingen fremad, er det frie valg og respekt for denne frihed."

Fra det modsatte politiske spekter kom forsvaret måske overraskende fra socialisten Ségolène Royal. Royal var en af de første kvindelige ministre, der fik barn midt i sin funktion i 1992. Hun stillede dengang op til fotografering i stribet t-shirt med den nyfødte og de tre andre børn og gjorde en politisk happening ud af en stærkt kritiseret mediedækning. "Jeg gør det for kvindesagen. Nu hvor kvinder når frem til de mest ansvarsfulde poster, er der store problemer i at forene moderskab, familieliv og professionelt liv."

Her i 2009 ironiserer Royal da også mest over Sarkozys rolle som chef. "Hvad var det, der hastede så meget med at annoncere afskaffelsen af undersøgelsesdommerne? Det var en provokation. Jeg forstår godt, at Dati var nødt til at møde op ved præsidentens side ved åbningen af Højesteret."

Måske er det allermest foruroligende ved Rachida Dati, at hun ikke så meget som et splitsekund stiller sig op som offer. Hun tager det hele som - hvad er det nu, man siger - en mand? Hvilket vel hele tiden har været en pointe med hende. Rachida Dati kommer fra en ghetto, som barn nummer to af en familie af nordafrikansk oprindelse, med 11 børn. Det er ret beset utroligt, hvor meget symbolik denne kvinde bærer på i betragtning af, hvor enestående hendes karriere har været.

Et nyt symbol

Hendes spektakulære genoptagelse af arbejdet fem dage efter at have sat et barn i verden har i al fald sat hendes chef Sarkozy totalt skakmat. Alle, ikke mindst Sarkozy, spekulerede i, at barslen ville være anledning til at sætte hende ud på et sidespor. Mødre bliver vel hjemme hos deres børn, gør de ikke?

Så hvis Sarkozy brugte Dati som symbol, så symboliserer hun nu en snedighed og en styrke, der må få ham til at skære tænder. Hendes popularitet er større end nogensinde, og al tale om afskedigelse fra regeringen er forstummet. Hun er det perfekte symbol på den liberalisme, både Sarkozy og hun forsvarer med næb og kløer - eller til den yderste lakerede neglespids, som kommentatorer ynder at sige det.

Zohra, som den nyfødte datter hedder, er navnet på stjernen Venus på arabisk, og den symboliserer lys, styrke og skønhed. Må man ønske for barnet, at det trods alt bliver mindre ledestjerne end moderen. Og eventuelt kæmper politisk for andre måder at få plads i verden på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her