Læsetid: 9 min.

Et stormfuldt og privilegeret liv

Den europæiske svensker, P.O. Enquist, har skrevet et storværk om sin lange rejse gennem livet, der førte ham tæt på Ingmar Bergman. Næsten alle nobelpristagere er døde af alkohol, konstaterer han, der selv var stærkt alkoholiseret, mens han i 15 år boede i København, hvor han var tillokket af et tilbud om at blive chefredaktør på Information
Ved vejs ende. Det politiske fylder ikke så meget i virksomheden som tidligere, siger Per Olov Enquist: Jeg er 74 år og har ikke så mange år tilbage at leve i, forklarer han.

Ved vejs ende. Det politiske fylder ikke så meget i virksomheden som tidligere, siger Per Olov Enquist: Jeg er 74 år og har ikke så mange år tilbage at leve i, forklarer han.

Sigrid Nygaard

16. januar 2009

Et andet liv er titlen på en moppedreng af en bog, hvori den svenske forfatter Per Olov Enquist i en litterær form fortæller om sit liv, fra han var en lille dreng på en indremissionsk egn i Nordsverige, til han blev et fejret internationalt navn, hvis bøger blev oversat til talrige sprog, og hvis stykker blev spillet på alverdens scener, herunder på Broadway. I bogen redegør han i et opsigtsvækkende afsnit for sit alkoholmisbrug, og for hvordan han kom fri af det, men en stor del er også tilegnet hans livslange engagement i svensk og europæisk politik og 'dets mange udtryk'.

I bogen fortæller han, at filminstruktøren Ingmar Bergman hadede at snakke med journalister. Enquist gav ham det råd altid at starte med en pause, hvor han så ud, som om han tænkte, og derefter fyre følgende sætning af:

"Det er i skæringspunktet mellem sproget og moralen, at den nye frihed bliver skabt."

Det morede de sig over, og Bergman var meget forelsket i sætningen.

- Hader du også at snakke med journalister?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Krogholm

Per Olov Enquist debuterede ikke med "Magnetisørens sidste vinter" i 1961, men med "Kristallögat". "Magnetisörens femte vinter" (som den retteligen hedder) udkom 1964. Han fik Nordisk Råds Litteraturpris i 1969 for romanen "Legionärerna".

Chris Henriksen

De gamle venstrefløjsere begynder at pive lidt, når de nærmer sig den uafviselige skæbne: døden. Trist, suk suk o g atter suk. Man kan åbenbart være for forsuttet til at være chef på Information. Sjovt.

"Der findes jo statistiske undersøgelser, som viser, hvor mange nobelpristagere, som er døde af alkohol, og det er næsten 100 procent."

Helt ærligt! Hvis I tror på det, vil I vist tro på hvad som helst. Faldt der et 'modtagere af Nobelprisen i litteratur' ud? (Der er en del andre Nobelpriser). Jeg tror hverken Niels Bohr, Richard Feynmann (som var erklæret afholdsmand - efter en 'våd' periode) eller Albert Einstein var alkoholikere).