Læsetid: 6 min.

Superagenten

Han er stort set ukendt, og hans bagmænd er anonyme. Men han er en af de mest indflydelsesrige fodboldagenter i verden, den 37-årige iranskfødte Kia Joorabchian
Business. Kia Joorabchians karriereforløb giver et indblik i fortællingen om, hvordan moderne fodbold har udviklet sig til dets nuværende, surrealistiske niveau.

Business. Kia Joorabchians karriereforløb giver et indblik i fortællingen om, hvordan moderne fodbold har udviklet sig til dets nuværende, surrealistiske niveau.

24. januar 2009

Da AC Milans repræsentanter i forrige uge mødtes med udsendinge fra Manchester City for at drøfte englændernes monsterbud på 91 millioner pund for italienernes spilfordeler, Kaká, deltog en i offentligheden forholdsvis ukendt, iranskfødt forretningsmand i forhandlingerne på Citys side.

Hans navn er Kia Joorabchian. Han er 37 år. Og hvis man vil lære mekanismerne i international topfodbold at kende, så skal man blot studere ham. For hans karriereforløb giver et indblik i fortællingen om, hvordan moderne fodbold har udviklet sig til dets nuværende, surrealistiske niveau, hvor man oplever, at en arabisk milliardær tilbyder Italiens ministerpræsident knap 1 milliard kroner for at flytte verdens bedste (eller næst- eller tredje-bedste, alt efter personlig smag) spiller fra en af Europas mest vindende klubber til et mandskab, der ligger i nederste halvdel af den engelske Premier League.

Den 37-årige Joorabchian er en af fodboldverdenens travleste og mest indflydelsesrige agenter, men han er samtidig en gådefuld karakter, der trives bedst i skyggerne, og om hvem man kun ved ganske lidt. Selv spørgsmålet om hans nationalitet er der tvivl om - således råder han både over et britisk og et canadisk pas - men det skulle dog ligge fast, at han kom til verden i Teheran i 1971; at han flygtede med sin familie til England ved Shahens fald i 1979; at han droppede ud af studier i medicin og erhvervsøkonomi på universitetet i London efter knap to år, samt at han blev mægler på Londons International Petroleum Exchange og siden hen rejste til New York, hvor han skabte sig en mindre formue gennem et investeringsfirma.

Han trådte ind i fodboldverdenen i 2004, da han stiftede selskabet Media Sports Investments (MSI), der indgik en aftale med den brasilianske storklub Corinthians om, at MSI overtog kontrollen af klubben i ti år mod at overtage klubbens gæld og foretage store investeringer i truppen.

"Vores plan er at gøre Corinthians til et hold af galácticos," udtalte Joorabchian ved den lejlighed. "Vores mål er at efterligne Manchester United og Real Madrid. Alle andre rejser kun til Brasilien for at handle med spillere. De gør intet konstruktivt for brasiliansk fodbold. Min ambition er at ændre den måde, brasiliansk fodbold fungerer på ved at bringe stjernerne tilbage til Brasilien eller i hvert fald sørge for, at de ikke rejser."

Mystikken om MSI

Fra starten var der stor mystik om dette nye firma, MSI, der pludselig dukkede op på fodboldscenen; en mystik, der ikke blev mindre af, at Joorabchian nægtede at oplyse navnene på sine investorer. Rygter sagde, at den unge forretningsmand blot fungerede som stråmand for Chelseas ejer, Roman Abramovich, eller den landflygtige russiske milliardær Boris Berezovsky. Det afviste han dog, og spekulationerne blev hurtigt trængt i baggrunden af de resultater, som Joorabchian kunne fremvise: I løbet af kort tid hentede han en serie store navne til klubben, herunder angriberen Carlos Tévez, midtbanefolkene Javier Mascherano, Gustavo Nery og Carlos Alberto samt forsvarsspillerne Sebastián Domínguez og Marinho. Og allerede i sæsonen 2004-2005 vandt Corinthians, der med anslået 25 millioner tilhængere råder over Brasiliens næststørste fanskare, det nationale mesterskab.

En triumf for Joorabchian, der dog tilsyneladende allerede på det tidspunkt var ved at miste interessen for sit brasilianske projekt. I hvert fald rygtedes det i efteråret 2005, at han havde rettet blikket mod den engelske Premier League, hvor han ledte efter klubber, der var modne til at blive overtaget. Valget faldt på West Ham, som han i 2006 gjorde et forsøg på at vinde magten over; et forsøg, hvor han anvendte Corinthians' to største stjerner - Carlos Tévez og Javier Mascherano - som led i manøvren. Han hev spillerne ud af den brasilianske klub og lånte dem ud til West Ham, samtidig med at han forsøgte at etablere en overtagelse af den nordlondonske arbejderklub. Forsøget mislykkedes imidlertid, da han blev overbudt af den islandske forretningsmand Björgolfur Gudmundsson.

I stedet gled Joorabchian videre til Manchester City, hvor han fungerede som toprådgiver for klubbens daværende ejer, den tidligere thailandske ministerpræsident Thaksin Shinawatra, der oprustede spillertruppen markant. Blandt andet var Joorabchian medvirkende til at skaffe brasilianerne Robinho og Jô til City, ligesom han også spillede en nøglerolle i Thaksins bestræbelser på at få Ronaldinho til at skrive kontrakt med the Blues.

Anstrengelserne slog dog fejl, da den brasilianske playmaker i stedet skiftede til AC Milan. Sidenhen har Thaksin været nødt til at sælge Manchester City til oliemilliardæren sheikh Mansour bin Zayed Al Nahyan, der er medlem af kongefamilien i De Forenede Arabiske Emirater, men Joorabchian har bevaret sin position som en af klubbens vigtigste rådgivere og deal-makers. Med sit vidtforgrenede kontaktnet assisterer han sheiken i dennes forsøg på at gøre City til en storklub på niveau med lokalrivalerne fra Manchester United.

Sideløbende hermed har den driftige wheeler-dealer og hans bagmænd opbygget en virksomhed, der specialiserer sig i at overtage de økonomiske rettigheder over unge, talentfulde - fortrinsvis sydamerikanske - fodboldspillere, der herefter udlånes til klubber, mens Joorabchian og hans bagmænd venter på, at spillernes markedsværdi stiger - hvorefter de sælges med stor fortjeneste.

"Det er en sydamerikansk forretningskonstruktion, der nu også dukker op overalt i Europa," har Joorabchian udtalt. "Vi investerer i spillere og udlåner dem til klubberne. Vi gør forretninger overalt i Sydamerika og Europa, og det er uhyre profitabelt."

Ny virksomhedsprofil

Det er imidlertid også uhyre omstridt med denne form for tredje-partsejerskab, fordi den risikerer at skabe tvivl om, hvor de udlånte spilleres loyalitet ligger: hos klubben eller hos anonyme bagmænd. Af samme grund er konstruktionen forbudt i England, hvor West Ham lige nu trækkes gennem opslidende og særdeles bekostelige retssager, netop fordi klubben benyttede ejerskabsmodellen, da man lånte Tévez og Mascherano hos Joorabchians firma.

Af samme grund har Joorabchian erklæret, at han ikke længere benytter modeller med tredje-partsejerskab, når han forhandler spillere med britiske klubber.

I stedet fremstiller han sin virksomhed som en slags konsulentbistand: "Vi fortæller dem, hvordan klubberne kan få fat på en spiller. Hvis de vil have information om sydamerikanske spillere, kan vi skaffe det. Vi har et udbygget scouting-netværk, vi er sportsdirektørernes forlængede arm."

Men hvem 'vi' - altså hans firmas finansielle bagmænd - egentlig er, ja, det afviser han at oplyse.

"Jeg kan ikke afsløre identiteten på mine aktionærer," har han udtalt. "Det ville gå imod mine forpligtelser. Hvad jeg kan oplyse, er, at jeg leder virksomheden, og når den er succesfuld, får jeg naturligvis også en profit."

Og som forhandlingerne om Kaká illustrerede, så har Kia Joorabchian for længst løftet sig op i fodboldens allerøverste leje, hvor profitterne ved hvert spillersalg er enorme.

Men hvordan gik det egentlig med den klub, hvor han startede - Corinthians?

Knap så godt. I 2007, året efter at Joorabchian trak Tévez og Mascherano ud af klubben - gik det helt galt for mandskabet, der rykkede ned i den næstbedste række. 15 spillere samt træneren blev udskiftet ved nedrykningen, og de store stjerner og de store penge fra dengang, Kia og hans bagmænd investerede i klubben, er for længst forsvundet.

I december lykkedes det dog klubben at sikre oprykning til den brasilianske Serie A igen, og i den store São Paolo-klub ser man atter positivt på tingene efter de turbulente år med MSI. Da en af Corinthians' samarbejdspartnere, entreprenørfirmaet Egesa sidste år blev anklaget for finansielle uregelmæssigheder, afviste Corinthians juridiske chef alle sammenligninger mellem Egesa og Joorabchians firma MSI med ordene:

"Man kan ikke anbringe Egesa og MSI i samme båd. Hvad angår Egesa, så kender vi deres præsident og alle relevante forhold omkring virksomheden. Det var aldrig tilfældet med MSI."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu