Læsetid: 5 min.

Jeg tager ikke publikum i skole

'Jeg ville ikke være stolt af at have lavet en film, der kunne sammenfattes i to sætninger,' siger den franske filminstruktør Laurent Cantet, som er aktuel med Guldpalme-vinderen 'Klassen'
'Jeg ville ikke være stolt af at have lavet en film, der kunne sammenfattes i to sætninger,' siger den franske filminstruktør Laurent Cantet, som er aktuel med Guldpalme-vinderen 'Klassen'
22. januar 2009

"Jeg bryder mig ikke om, når en film kun har én ting på hjerte, og man er tvunget til at følge det budskab," siger den franske filminstruktør Laurent Cantet.

Alle hans film har en social, menneskelig og politisk dagsorden, men han gør, hvad han kan for ikke at prædike eller forsimple den komplekse virkelighed, filmene foregår i.

"Det handler om at være så tæt på virkeligheden som overhovedet muligt," siger Cantet, da jeg sammen med to andre journalister mødes med ham for at tale om hans seneste film, Guldpalme-vinderen fra 2008, Klassen.

"Jeg ville ikke være stolt af at have lavet en film, der kunne sammenfattes i to sætninger. Mine film er ikke militante, og jeg prøver at undgå det didaktiske synspunkt. Jeg tager ikke publikum i skole, men viser blot, hvad karaktererne mener om livet."

François og François

Klassen skildrer dramatisk og humoristisk et skoleår i en multietnisk skoleklasse i et hårdt kvarter i Paris - det kunne lige så godt være Danmark - hvor den idealistiske lærer François med udgangspunkt i ligeværdig dialog med sine elever slås for at inspirere og uddanne dem.

Filmen er baseret på en bog af forfatter og tidligere skolelærer François Bégaudeau, som i filmen tilmed spiller sig selv - eller en version af sig selv - og det er en meget overbevisende og næsten dokumentarisk skildring af det ofte frustrerende, men også dynamiske forhold mellem elever og lærer.

"Filmens François er ikke opdigtet, men det er heller ikke François Bégaudeau," siger Laurent Cantet, som under manuskriptskrivningen og optagelserne arbejdede meget tæt sammen med forfatteren.

"Professionelt set er François-figuren i filmen ret tæt på den rigtige François, når han taler med eleverne. Jeg tror, at han var lærer på samme måde, da han underviste. Han tager en risiko, fordi han behandler eleverne som ligeværdige. Det er meget lettere at docere, når man er lærer. Det kan alle finde ud af. Men det at være lærer drejer sig ikke kun om at docere, men om at få eleverne til at forstå, hvorfor de skal lære. Filmen viser, at hvis man giver børnene ansvar, er opmærksom på, hvad de synes, og stoler på dem, så kan man spørge dem om hvad som helst."

Et rigt sprog

Klassen handler i høj grad om sprog og kommunikation, og blandt andet får et par sproglige misforståelser alvorlige konsekvenser for både læreren og hans elever.

"Sproget er det bedste værktøj til at hjælpe én med at finde sin plads i samfundet og føle sig som en del af et fællesskab-" siger Cantet.

"Det er også derfor, at børnene taler deres eget sprog for at vise, at de har selv et fællesskab, og at de ikke ligefrem er medlem af de voksnes fællesskab. Det, jeg godt kan lide ved François' måde at håndtere sprogproblemer på, er, at han aldrig siger til dem, 'Tal ikke på den måde!' Han prøver at få dem til at forstå, at man bruger forskellige slags sprog på forskellige tidspunkter i sit liv. Det er vigtigt at vise, at François ikke er en censor. Han forstår, at børnenes sprog virker. Nogle gange er det meget sjovt, og der er en logik i deres måde at tale på. De bruger gode billeder. Det er et rigt sprog, selv for en fransklærer."

Idealistisk figur

Realisme er vigtig for Laurent Cantet, og med François-figuren var han ikke interesseret i at skabe en lærer som Robin Williams i Døde poeters klub, der har svar på alting.

"Det giver ikke et sandt billede af, hvad der kan ske i en klasseværelse," siger instruktøren.

"En lærer prøver altid at improvisere, fordi han bliver mødt af mange spørgsmål på samme tid. Han skal forholde sig til mange forskellige personligheder. Og han er nødt til at finde den bedste måde at undervise på, men nogle gange begår man fejltagelser og siger et ord, man ikke burde have sagt."

"Sammen skabte François og jeg en idealistisk figur. Et menneske, som går i dialog med børnene og tror på, at han kan hjælpe dem til at forstå ting af sig selv. Det kan opfattes som en idealisering af, hvad en skole skal være. Men François står også over for en masse forhindringer og regler, som skal følges. Alle mine karakterer i alle mine film er faktisk idealister, som må affinde sig med, at virkeligheden nogle gange er stærkere end noget ideal, man måtte have."

En verden fuld af angst

For Laurent Cantet var det afgørende, at Klassen gav publikum en større forståelse for de børn, både indfødt franske og af anden etnisk herkomst, som omverdenen har travlt med at sætte i bås.

"Filmen er et modsvar på den stigmatisering, de unge bliver udsat for," siger han.

"De bliver altid bedømt og peget fingre ad, og de føler ikke, at samfundet har brug for dem. Jeg tror, at hvis man virkelig lytter til, hvad de har at sige, inden de som her i Paris begynder at brænde biler af, vil man måske kunne løse en masse problemer. Jeg kan godt lide den situation i filmen, hvor Esmeralda (en af eleverne, red.) siger, at hun ikke er stolt af at være fransk. Selvfølgelig er hun ikke det, fordi Frankrig er ikke villig til at indlemme hende i fællesskabet. Hvis man føler sig uønsket, gør man, som man vil. Man har ikke nogen trang til at vise folk, at man er med dem. At vise, at man respekterer og interesserer sig for det, de siger, er den eneste måde at løse problemerne på. Urolighederne er kun det primære udtryk for de problemer."

For Cantet er der ingen idé i at udpege en skyldig i de mange problemer, Frankrig og det franske skolesystem står overfor.

"De unge beviser mange gange i løbet af filmen, at de er intelligente. De har ikke alle værktøjerne til at udtrykke, hvad de tænker og føler, men de har en energi og en vitalitet, som er vigtig for fremtiden. Vi lever i en svært gennemskuelig verden fuld af angst, og det er sværere og sværere at føle sig tryg i forhold til det liv, man skal leve senere. Voksne bør hjælpe de unge med at leve med den angst, og det gør de ikke."

'Klassen' har premiere i morgen og bliver naturligvis anmeldt her i avisen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu