Læsetid: 1 min.

The Fisher King

The Fisher King (1991)
2. januar 2009

Med stort held skruede det tidligere Monty Python-medlem Terry Gilliam i The Fisher King ned for de gakkede indfald og op for den følelsesmæssige indlevelse. Resultatet blev en moderne tragikomisk Manhattan-fabel om kærlighed, galskab, hovmod, tilgivelse, frelse og forsoning i form af et stærkt usandsynligt venskab. Denne signaturs yndlingsskuespiller Jeff Bridges ses i hovedrollen som Jack Lucas, en hoven radiovært, der har en slående lighed med Howard Stern. En dag får hans kynisk-vittige kommentarer uforudsete og grufulde konsekvenser for snesevis af mennesker, herunder en professor i middelalderhistorie (Robin Williams), som går fra forstanden, og derfor ikke længere kan skelne sit faglige ekspertområde fra det moderne liv i storbyen. En afdanket og samvittighedsplaget Lucas beslutter sig for at hjælpe den skøre professor med at vinde en ungmøs hjerte samt få fat i det, han hårdnakket hævder er en hellig gral. Filmen byder på uforglemmelig billedpoesi som nu i scenen, hvor alle pendlerne på en tætpakket Grand Central Station pludselig begynder at danse. Dertil kommer den mørke skønhed Mercedes Ruehls Oscar-vindende præstation i rollen som Lucas' både barske og barmhjertige kæreste. JVK

The Fisher King. Instruktion: Terry Gilliam. Manuskript: Richard LaGravenese. Kan fås som Region 2-dvd fra Columbia/Tristar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu