Læsetid: 7 min.

Tilfældets mønster antager skæbnekarakter

Hvad er tid? Digte kan ikke hjælpe os med at forklare fænomenet, men de kan hjælpe os med at opleve det
Dimensioner. Hvad er tid? Digte kan ikke hjælpe os med at forklare fænomenet, men de kan hjælpe os med at opleve det. Essay af Torben Brostrøm
8. januar 2009

Det er en velkendt erfaring blandt voksne mennesker og især blandt de ældre af os, at tiden synes at gå meget hurtigt, med en stadig stigende hast. En uge forsvinder mellem fingrene på en, en måned, før man har set sig om, pludselig er alting sidste år. Man har forklaret denne særlige psykologiske tid ved, at kroppens celledannelser med ens alder sker langsommere, og begivenhederne i omverdenen derfor opleves hurtigere. Det forhindrer dog ikke, at f.eks. en tid i hospitalets venterum kan opleves som uendelig. Men ingen psykologisk tid er dog længere og til gengæld mere frydefuld end "barnets lange eftermiddagsstunder, der aldrig sådan kom igen", som Rainer Maria Rilke formulerer det i digtet "Barndom" fra hans Neue Gedichte. Videre lyder det dér:

men aldrig var vort liv så fuldt af tegn
og gensyn og farvel så virkelige
som dengang, da der ikke skete andet
for os, end der sker for ting og dyr,
da leved vi i deres eventyr
skønt mennesker, fyldt af figur til randen.

En anskuelsesform

Fænomenet tid byder på svære erkendelsesteoretiske problemer, når det kommer til spørgsmålet om definition, skønt det har beskæftiget tænkere gennem hele historien. De fleste har det som Augustin, der som en af sine bekendelser tilstod: "Hvad er tid? Hvis nogen spørger mig derom, véd jeg det. Men hvis jeg vil forklare det for nogen, véd jeg det ikke."

Man véd, at tid er noget, der går, men 'tidens gang' er nok i det højeste en metafor. Tid er en anskuelsesform, der gør, at vi erkender, at noget flytter sig, forandrer sig, således at vi kan beskrive oplevelser som fortid, nutid eller fremtid. Vi kan således skabe sammenhænge og fortællinger ud af vores eget og andres liv eller erkende en mangel på sammenhæng.

Kunsten derimod kan få os til at opleve, at alt er til stede på én gang. Eller give os skrækoplevelser af det store fravær. Kunsten løser ikke et definitionsproblem, men skaber særlige betingelser for oplevelse af tid, enten der er tale om billedkunst, som reelt er statisk, eller musik, teaterdramatik og film, fortælling og poesi, som er forløb, men som billedlig talt også synes at kunne ophæve tiden, udvide nu'et. Man kan bære på en indre klang af en roman, et eventyr eller et digt som en helhed, uden at skulle repetere dem i tid, ligesom man bærer på et synsindtryk af et billede.

Et af de digte, jeg bærer med mig som en bagage fra tidlige år, hvor det var med til at åbne sansen for moderne poesi hos mig, er det allerforreste digt i Gunnar Ekelöf debutsamling sent på jorden (1932). I modsætning til de øvrige i bogen har det ingen titel, hvad der gør det endnu mere tyst og indtrængende - eller sammenfatter hele bogens begreb: at det er sent på jorden:

blommorna sover i fönstret
och lampan stirrar ljus
och fönstren stirrar tanklöst
ut i mörkret utanför...

Alt er så at sige gået i stå i dette interiør som før en katastrofe: Eller der findes et hemmelighedsfuldt liv af tegn, man ikke forstår. Jeg citerer videre på dansk i Ivan Malinowskis oversættelse:

billederne viser sjælløst deres betroede indhold
og fluerne står stille på væggen og tænker

blomsterne hælder mod natten og lampen spinder lys
i krogen spinder katten uldgarn at sove med
på komfuret snorker kaffekanden af og til med velbehag
og børnene leger stille med ord på gulvet

det hvide dækkede bord venter på nogen
hvis skridt aldrig kommer op ad trappen

et tog der gennemborer stilheden i det fjerne
afslører ikke tingenes hemmelighed
men skæbnen tæller urets slag med decimaler

Man holder næsten vejret, mens tiden uheldssvangert går langsommere og langsommere, urets skæbneslag divideres, "ödet räknar klockans slag med decimaler".

Det tager så og så mange minutter eller sekunder at læse, citere ordene. Har man hørt ikke bare lyden fra det fjerne tog, men musikken i digtet, set og sanset denne stue med børnenes tyste leg på gulvet med ordene, indsnuset kaffeduften, så bevares det som en tilstand, en værdifuld, måske skræmmende erindring, en ting, en genstand i et udvidet nu, ophængt som et billede.

Et langt perspektiv

Svensk lyrik er rig på situationsdigte, en scenisk præsentation i et tænkt eller sanset rum, hvoraf en fortælling står frem i et langt perspektiv. Jeg skal omtale endnu et par digte, som vedrører sådanne nu-oplevelser, hvor tiden udstrækkes. Jeg finder gode eksempler i den berygtede periode i svensk modernisme, som kaldes 'fyrtiotalismen', og som spredte ubehag og vantro blandt læsere, ikke mindst i Danmark, for sin ubegribelighed og brud med traditionens verskunst, deriblandt digtere som Karl Vennberg, Erik Lindegren, Ragnar Thoursie, Elsa Grave og Werner Aspenström, som til gengæld blev en inspiration for danske digtere.

Den sidstnævnte, Werner Aspenström, skrev - som en direkte hentydning til Gunnar Ekelöfs digt - samlingen Tidigt en morgon sent på jorden (1980). Dér står digtet En stund på pizzariaen.

Beskrevet som et sted, hvor hængelamperne har samme form som styrthjelme, der lyser hårdt ned over bordene og danner en ring af halvmørke om hver lunchgæst: "Quartzuren avsöndrar sekund efter sekund". Vi er her i et nutidigt ensomhedsmiljø, hvor der også på sin vis demonstreres en decimaludmåling af tiden - sat i relief af et brev fra en ingeniør, som har beregnet universets alder til 14 milliarder år. Det hedder da:

För mig existerar tiden ibland,
ibland inte.
Fallfrukten hejdar sig på halva vägen
mellan gren och gräs och undrar:
Var är jag?

Mere slående kan det udvidede, ophængte Nu næppe formuleres. Den faldende frugt standser på halvvejen mellem gren og græs. Menneskets lod og naturens lov i kollision. Digtet slutter med spørgsmålet: "Findes der en sådan tid?" Der findes en sådan tid, et sådant punkt i tiden. Omtalt er endnu et fænomen, der bryder tid og sted: løvsangeren, som befinder sig ved ækvator, men ventes tilbage om en måned. Om den hedder det, at den befinder sig dels her, dels ved ækvator. Kort sagt: alt er til stede på en gang. I et punkt af tid og sted. En stund på pizzerian.

Videnskaben kan hypotetisk måle noget nær umådelige tidsafstande. Kunsten kan relativere dem. Intensivere lystfølelsen i afslutningens perspektiv. Standse faldet.

En hejre

Af alder var jeg mere samtidig med femtitallets kunst og kultur og optaget af, hvad der skete i de nordiske nabolande, specielt i Sverige og i særdeleshed i Skåne, hvorfra min fædrene slægt indvandrede for tre generationer siden. Jeg hæftede mig blandt andet ved den såkaldte 'Lundaskolan' i poesien, jævnaldrende digtere som kritikeren og poeten Göran Printz-Påhlson, lyrikerne Ingemar Leckius og Majken Johansson. Humorister, skeptikere, fantaster, som både var frie og kunne eksperimentere strikt med strenge versformer. Tæt knyttet til universitetslivet i Lund var de. Men jeg går straks videre til en ældre, uhyre formsikker skåning for til sidst at sætte lys på den særegne nuoplevelse i tid og rum ved hjælp af et andet meget kendt og læst digt, Hjalmar Gullbergs Häger på bryggan fra den sene samling Terziner i okonstens tid (1958).

En hejre lander lydløst på den badebro, hvor jeget ligger nøgen. Den kommer som ud af intet. Og landskabet får pludselig en anden karakter.

Jag ägde inte bryggan. Den var hans.
Jag var en kvarglömd rest, en förorening.
Hans tid var inne där han stod på vakt -
min var et vakuum, en tågförsening,
bortfall av syfte i en passiv akt.

Der indtræder således et pludseligt bortfald af mening med de kendte omgivelser og smukke drømme båret af sted på de hvide skyer under en blå himmel, et vakuum, som en togforsinkelse. En fortrængende tilstedeværelse af det andet. En virkelighed, som skal dø. Dér står hejren som en grå statue og omdanner badebroen til en strækkebænk, et torturredskab.

Hejren løfter sig ligeså lydløst som den kom, og hans lammelse fortager sig, men var det sit rige, den anden krævede?

Og digtet slutter, stadig i terzinernes strenge, lovbundne strofeformer med ordene:

Finns det en ordning bortom människans?
Ett tryck vek från mitt hjärta, en förhårdning.
Tre dar kom hägern så. Jag såg i hans
ankomst ett varsel om en sådan ordning.

Tilfældets mønster

Hos Rilke hed det om barndommen, at "aldrig var vort liv så fuldt af tegn". Evnen til at aflæse tegn bevares af kunstnere, som giver dette fortolkningsredskab fugleflugt, også ind i metafysikkens regioner som her, i en ydmyghed over for naturens anderledeshed, dens 'andethed', der sætter menneskets tid i stå. Vi har ellers så let ved tage naturen i vores tjeneste og gøre den til både reel og metaforisk bærer af vores tilbøjeligheder. En bedre viden er, at der findes en anden orden, som sætter uret i stå.

Tilfældets mønster antager skæbnekarakter.

Jeg vil læse Hjalmar Gullbergs digt som et udtryk for det hemmelighedsfulde sprog, som findes i poesiens verden. Det er et digt om kunstens foruroligende indsigt i omverdensmekanikken, der sættes ud af drift, en indsigt, som standser tiden, røber tomheden og dødens nærvær, en skæbnens ubønhørlighed, som den tyste leg med ordene på gulvet alligevel holder stangen. En leg som en togforsinkelse. "Et tog som gennemborer stilheden i det fjerne, afslører ikke tingenes hemmelighed", hed det i Ekelöfs Sent på jorden. Men når det sættes ind i digtet, kommer det alligevel til tiden. Ligesom Aspenströms løvsanger, som på én gang er her og der i denne samtale mellem tre forskellige digteres tre forskellige digte.

Videnskaberne kan give et bud på, hvad tid er og udmåle den med decimaler. Kan måske give eksakte svar på spørgsmål og afkræfte overnaturlige hændelsers relevans. Kunsten giver ikke entydige svar, men viser de foruroligende dimensioner. Kunsten benytter en anden fantasiform end videnskaben, en anden orden, ikke hinsides, men inde i mennesket.

Essayet er skrevet i anledning af den pris på 50.000 kr. fra Einar Hansens Forskningsfond, som Torben Brostrøm fik for nylig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu