Det er ikke alle fans, der er begejstrede. For de indviede er Tintin ikke bare en tegneseriefigur, der bor med en lille hvid hund og sin ven Kaptajn Haddock på slottet Møllenborg. For 'tintinologer' - som de kalder sig - er "den unge reporter" et kulturfænomen på linje med Marcel Proust, Jean-Paul Sartre og Victor Hugo.
Men det vil der snart blive lavet om på.
I 2009 begynder Steven Spielberg (kendt som manden bag Schindlers Liste, E.T. og Nærkontakt af Tredje Grad) og Ringenes Herre-instruktøren Peter Jackson deres længe ventede samarbejde om en trilogi om den belgiske journalist og eventyrer.
"Det er lidt af en forfladigelse af Tintin. Amerikanske film er meget mere voldelige end europæiske," siger Fanny Rodwell, enken efter Tintins skaber Hergé.
Fru Rodwell har sammen med sin nuværende ægtemand - den engelske forretningsmand Nick Rodwell - eneretten over de 24 Tintin-albums. Men det er svært at argumentere imod ideen om en amerikansk film om Tintin.
Rettighederne til en film blev solgt af Hergé selv. Kort før sin død i 1983 var han i kontakt med Spielberg.
Den amerikanske instruktør lovede, at han ville gøre Tintin "til Indiana Jones for børn". Indiana Jones-filmene er også instrueret af Spielberg.
At Hergé - mere eller mindre på sit dødsleje - lod sig overbevise om at sælge filmrettighederne, skyldes ifølge The Economist, at Spielberg lovede Hergé, at Kaptajn Haddock ville blive spillet af Jack Nicholson.
"Hergé var dengang meget optaget af projektet," skriver det britiske ugemagasin i en featureartikel om Tintin i det seneste nummer.
Ukendt i USA
Men det er tvivlsomt, om Tintin vil slå igennem i USA. Mens de 24 album er vidt udbredte i Europa - og måske især i Danmark (som Tintin aldrig besøgte, endsige nævnte) - er han nærmest totalt ukendt i USA.
I The Hollywood Reporter, fagbladet for filmbranchen, kunne man i forbindelse med en foromtale af Tintin-filmen læse, at "Tintin er en ung reporter og verdensrejsende, der bliver hjulpet af sin trofaste, lille, hvide hund. Han er utrolig populær i Europa". Man kan næsten læse den hovedrystende ligegyldighed mellem linjerne.
Og det er givetvis det manglende kendskab til Tintin, der er en af årsagerne til, at Universal Pictures i september besluttede sig for at springe fra projektet.
Antisemit
Men en anden årsag er, at Hergé er en kontroversiel forfatter, der - i hvert fald som ung - havde politiske sympatier, der var mere end almindeligt positive over for den nazistiske besættelsesmagt i Belgien under Anden Verdenskrig - og sympati for den italienske fascisme før besættelsen i 1939.
Hergés rigtige navn var Georges Remi (Hergé er hans forbogstaver, G og R, i omvendt rækkefølge udtalt på fransk). Han var opvokset i en strengt katolsk familie og blev efter studentereksamen ansat som tegner på det lille og ultrakonservative dagblad Le Vingtième Siècle ('Det Tyvende Århundrede') som tegner på deres ugentlige tillæg for børn, Le Petit Vingtième.
Hans første striber var kradsbørstige antikommunistiske og imperialistiske karikaturer af Sovjetunionen og af Belgisk Congo. Og sidstnævnte havde utvivlsomt racistiske undertoner.
Under Anden Verdenskrig arbejdede Hergé ved avisen Le Soir. Dette dagblad støttede den nazistiske besættelse af Belgien, og Hergé leverede tegneserier, der var mere eller mindre utvetydigt antisemitisk.
I det album, der på dansk hedder 'Den Mystiske Stjerne' - eller 'L'Etoile Mysterieuse' i den oprindelige version - optræder der en jødisk forretningsmand ved navn Blumenstein. Og i begyndelsen af historien - hvor jordens undergang er nær - jubler to jøder (karikeret efter bedste nazistiske mønster) over, at de ikke skal betale deres penge tilbage, hvis jorden gør under! Disse er ikke de eneste eksempler på utvetydig antisemitisme.
Autoritære tendenser
Sympatierne er ofte blevet bortforklaret med, at Hergé var politisk naiv. Men den tolkning er ikke troværdig, mener den franske litteraturhistoriker Pascal Ory i sin bog om europæisk tegneseriekunst, Mickey Go Home! La Désaméricanisation de la bande dessinée (1945- 1950) ('Mickey rejs hjem! Afamerikaniseringen af tegneserierne i årene 1945-1950').
Ory, der er professor ved Sorbonne i Paris, har i en gennemgang af Hergés værker påvist, at denne havde stærke autoritære tilbøjeligheder og har i et tidligere værk skrevet om 'Le Petit Nazi' - en bevidst parodi på børnetillægets titel Le Petit Vingtième. Disse sympatier er også bekræftet af den gennemgang af Hergés breve, som han analyserede i biografien Hergé, der udkom i 2007.
Om dette undergraver Tintin som børnelitteratur, er et åbent spørgsmål.
Vi synger stadig Valdemar Rørdams Jeg ved en lærkerede og læser fortsat Knut Hamsuns Sult, selv om begge forfattere var erklærede nazister.
Men en sådan fordomsfrihed eksisterer næppe i Hollywood, hvor nuancer er af sjælden observans. Det er derfor overraskende, at Steven Spielberg - der selv er jøde - er så optaget af Tintin.
Men måske er det blot et udtryk for, at han kan se en god historie - og er mere interesseret i profit end i Hergés opportunisme under Anden Verdenskrig. Det er næppe det sidste, De hører i denne sag. Måske skulle man skrive À Suivre - 'fortsættes' - som Hergé altid skrev i slutningen af sine striber.
